Svar: Pylret i ulvetimen og vil ikke spise aftensmad

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og netop i 13-14 måneders alderen vil børn ofte virke mere tryghedssøgende. De græder, klynker, ofte foretrækker de den ene forældre frem for den anden, de klynger sig mere, vil op, holdes tæt, kan ikke være alene særligt lang tid af gangen osv. - præcist som du beskriver og det er helt naturligt og hører alderen til.

Jeres dreng har oplevet en del på det sidste, han er begyndt i vuggestue og I er flyttet og samtidig er han sandsynligvis godt igang med at bevæge sig mere omkring fysisk. Han rejser sig, begynder at gå rundt ved tingene, har måske taget de første skridt på egen hånd ud i verden - han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og øver sig i at være mere og mere på afstand af jer.

Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor I er, når han ikke kan se jer. Først når han er omkring 16 måneder begynder han at få lidt bevidsthed om, at du er der, at du ikke er forsvundet, når du er ude af syne. Han kan ikke forholde sig til at være i stuen, hvis du går i køkkenet - og derfor vil han naturligt græde, hvis han oplever at du går fra ham, også hvis du bare går ud for at tisse eller andet :) Og det er derfor rigtig godt, at I er opmærksomme på at han så vidt muligt skal være i rum sammen med en af jer forældre.

Og samtidig med denne udvikling, så oplever han jo lige nu at være adskilt fra jer om dagen, hvilket naturligt er ekstra svært for ham at kapere. Derfor har han ekstra meget behov for at mærke dig, mærke at du er der for ham, når I er sammen om eftermiddagen om aftenen. Man kan sige at han er i en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han naturligt er nødt til ...

---

---

... at klynge sig til jer, for også at kunne være adskilt fra jer ... Og det er derfor rigtig vigtigt at du lige nu prioriterer at sidde lidt ekstra med ham på skødet, at du lige løfter ham op, giver ham et ekstra klem og et kram, er meget bevidst om at han lige nu har brug for at mærke dig ekstra meget.

Nogle gange hjælper det at du starter med at sætte dig med ham, når I kommer hjem. Sæt jer ved bordet, sørg for at han får noget at spise - det er med til at stabilisere hans blodsukker og dermed også hans humør og overskud, tag ham på skødet, kik i en lille bog eller lignende og tag ham så med ud i køkkenet og gå igang med at forberede maden. Lav evt. dobbelt portion, så du ikke skal bruge så lang tid i køkkenet dagen efter :)

---

---

---

Snak med ham, så han hele tiden ser dig og hører at du er der, slip det du er igang med og giv ham et knus, tag ham op, kram ham, og sæt ham fra dig igen og fortsæt med dit arbejde - så han mærker at du er der, at du ser ham og gerne vil ham. Det er rigtig vigtigt. Hvis du skubber ham fra dig, bliver træt af ham, så mærker han det med det samme og det vil naturligt gøre, at han så klynger sig mere.

Hvis du sørger for at give ham et sundt og nærende mellemmåltid om eftermiddagen, det kan være en havregrynsbolle, lidt tykmælk, rester fra aftensmaden som f.eks. en frikadelle og lidt grøntsager eller lignende, så behøver du ikke fokusere på, hvor meget han spiser til selve aftensmaden. Han er naturligt træt sidst på dagen og mangler overskud - også til at spise. Vær dog opmærksom på, at det måske hjælper på appetitten, hvis han må sidde på skødet hos dig lidt af tiden eller hvis han må smage fra din tallerken...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---