Svar: 3 årig krudtugle ved sengetid vol. 2
Kære krudtuglens forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse - de er så fint alt det I har gjort, og det går stille og roligt i den rigtige retning. Det tager tid, lang tid, at ændre på en søvnrytme og det kan sagtens tage 5 uger, nogle gange mere, og det vel at mærke, hvis der ikke sker andre ændringer undervejs som sygdom, institutionsskift eller andet, som naturligt vil påvirke søvnen.
Lige nu lyder det derfor som om at I skal holde fast i at putte jeres dreng omkring kl 22 og også give ham en middagslur på ca 1 time, og så acceptere at han sover det han gør. Jeg kan godt forstå jeres bekymring omkring udskillelse af væksthormon og det at han er faldet på sin vækstkurve, men jeg tvivler på, at forklaringen ligger i hans søvnmønster - og hvis det spiller ind, så er netop middagsluren en rigtig god idé. Søvnen om dagen har en lidt andet effekt end søvnen om natten. Derfor er det godt stadig at holde fast i denne og først fjerne den om nogle måneder.
Måden at fjerne den på vil netop være at I samtidig med at I putter ham ca 15 minutter før, så fjerner 15 minutter af dagsluren, så luren gøres gradvist kortere samtidig med at nattesøvnen forlænges. Det er aldrig et spørgsmål om at fjerne søvn fra jeres dreng, men derimod et spørgsmål om at give ham søvnen på tidspunkter som er mest hensigtsmæssige for ham. Og lige nu lyder det som om at søvnen om dagen er nødvendig, samtidig med at den skal holdes på en time, for at han også kan sove om natten og falde nogenlunde til ro om aftenen.
Hvis vi satser på at hans sengetid kommer til at ligge kl ca. 21.30 i en periode, så kan det være en god idé at give ham et godnatmåltid i køkkenet før. Det går lang tid fra han spiser aftensmad til han puttes og en godnatgrød eller en portion havregryn, en banan, en grovbolle eller lignende kan være en god idé, som en optakt til at det er ved at være sengetid. Han kan f.eks få et godnatmåltid kl 21.00, derefter komme ud og få børstet tænder og så komme i seng seng og falde i søvn kl ca 21.30, med godnathistorie, snak om dagen eller lignende og se om han så ikke stille og roligt kan sove med den rutine.
Hvis det igen begynder at trække ud om aftenen, så kan I bruge det jeg kalder for strygetøj metoden. Det handler om at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj. Når I stiller jer og laver noget praktisk, så signalerer I, at der ikke sker noget spændende nu, I har kedelige ting at lave, I sidder ikke i stuen og hygger ...
... jer og laver derfor ikke noget han går glip af. Han har jo også en alder, hvor han er meget bevidst om at I netop hygger, når han skal sove og hvor han naturligt kan protestere mod at skulle i seng, fordi han vil det samme som jer.
Det er vigtigt at I står på værelset eller lige foran døren ind til værelset, så han kan se jer og så han ikke behøver stige ud af sin seng, for at se jer eller lede efter jer - og måske bliver bekræftet i at I sidder og hygger i sofaen med slikskålen på bordet, men at I netop står og er i gang med noget kedeligt. Han skal altså ikke behøve stige ud af sin seng for at se hvad I laver, men kan blive liggende, hvor han er puttet.
Samtidig kan I verbalt betrygge ham og fortælle hvad I gerne vil have ham til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Netop det at have noget praktisk at tage sig til sender et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Jeres dreng kan kalde "moooarr ...?" eller "faaar...?" og I kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. Så I er der, betrygger og beroliger og samtidig lærer ham, at han fint kan lægge sig til sove i sengen, hvor han er.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Denne metode kan ændres med tiden, så I begynder at gå frem og tilbage og han lærer at han roligt kan blive i sin seng, selvom I ikke er der hele tiden. Det er her en god idé at gå frem og tilbage med rent tøj, som skal lægges på plads - I har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at han sover. I kan derfor sige: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler - I går ikke fra ham, fordi I ikke vil hygge, men fordi I skal hente tøj, så kommer I igen. I går ikke fra ham, med et krav om at han skal sove, han kan bare ligge stille og vente, så kommer I tilbage, som I har sagt at I ville.
På den måde kan I altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid eller tid til underholdning, men sovetid nu. I viser ham at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I sikrer jer både, at han er træt nok til at sove og parat til at sove, når han bliver puttet, og I betrygger ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil.
Det kan godt være at jeres drengs søvnbehov er mindre end gennemsnittet - hvordan sover I forældre? Måske ligner han en af jer?
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.