Annonce

Annonce

Svar: Ved at være noget slidt


18. januar 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære søde Helle

Tak for dit brev og alle dine tanker, din åbenhed og ærlighed :)

Der er ingen tvivl om at det har været en lidt hård start for jeres lille familie - ikke fordi jeres datter har været syg eller lignende, men fordi hun er en pige, som har rigtig meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt, og det har naturligt været svært for dig at være på 24 timer i døgnet. Hun er det man kalder High Need eller Signal Stærk og det er helt naturligt at du kan føle og nogle gange har følt hverdagen helt uoverskuelig.

Det går stille og roligt fremad og du begynder at kunne se effekten af alt det gode du har gjort. For du har gjort alt det bedste du kunne, og det har været rigtig godt! Du skal prøve at lukke ørerne for bemærkninger om at du reagerer forkert, ikke gør det rigtige eller gør det godt nok. Det er ikke rigtigt! Du er en rigtig god mor og jeg tør næsten love dig, at når familien i løbet af de næste mange år ser hvor fantastisk en pige du og din mand har, hvor godt hun udvikler sig, så vil de se, at det du gjorde og det du gør - er det rigtige.

Det lyder som om at du er ved at nå dertil, hvor det er okay at give lidt slip - også selvom du tydeligt mærker, at din datter har rigtig meget brug for dig og har det bedst, hvis du er i nærheden hele tiden. Det har hun, det er sådan det er, men hun kan også godt klare sig med dig på afstand og måske er I ved at nå dertil, at du og din mand skal lade hende passe et par timer, hvor I så prioriterer hinanden?

Det behøver ikke være om aftenen, hvor hun sandsynligvis vil være sværere at passe, det kan sagtens være i dagtimerne, hvor en god veninde måske kan passe hende imens du og din mand går ud og spiser frokost, går en tur i biografen eller måske bare går en lang tur hånd i hånd...

Det er super, at du nu prioriterer dig selv lidt, så du f.eks. er begyndt at løbe. Hvis dette går ud over din mælk, så er det ...


Annonce

... måske noget andet du skal gøre, for at få lidt tid til dig selv og få fornyede ressourcer. Måske skulle du sætte dig ned og skrive en lille liste over, hvad du har brug for - hvad der kan hjælpe dig. Hvad er mest vigtigt for dig og kan det lade sig gøre bare en eller måske to gange om ugen? Tal med din mand om hvad der kan lade sig gøre - tal også med ham om, hvad han har brug for. Han lyder til at være en god far, men for at være det, så skal han naturligvis også have tid for sig selv, så han har energi til både at være der for jeres datter og for dig. Og nogle gange er man nødt til at planlægge sig lidt ud af dette...

Det er rigtig godt, at du kan se hvor skøn, smuk, sjov, fantastisk, charmerende, selvstændig osv. din datter er. For hun er en rigtig dejlig pige og selvom det i perioder kan være rigtig svært at finde ud af, hvad det er hun vil eller ikke vil, finde ud af, hvorfor hun reagerer som hun gør, tyde hende og aflæse hende, så får du så meget igen. Det vil du se i årene frem.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Bare det at hun nu lukker munden mere og mere for skeen, viser vilje til at ville spise selv, styre måltiderne selv - det er blot et tegn på, hvor vedholdende hun er, hvilken styrke hun er født med. Og det er ikke negativt - det kan godt være at familien og andre voksne vil kalde hende "stædig", sige at "hun må lære at indordne sig" osv. og se det som noget negativt, men igen må du lukke ørerne, for jeres datter skal have lov til at være den hun er. Hun er ikke stædig, trodsig eller umulig, hun er intens, hun er vedholdende og har et stort gåpåmod og med det kan man nå rigtigt langt.

Det er godt, hvis du kan undgå ikke at bekymre dig for meget, men i stedet forsøge at tage en dag af gangen. Og hvordan det går med dagpleje må tiden vise - det kan sagtens være, at det kommer til at gå rigtig godt :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, stort knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce