Annonce

Annonce

Svar: Skiftende kammerater


17. februar 2014

Kategori:
Alder:
6 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Du

Tak for dit brev og alle dine tanker :) jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker med på vejen herfra.

Børn er forskellige - nogle børn har rigtig meget brug for at have en fast ven, andre børn trives langt bedre med flere venner. At have en rigtig god ven kan være guld værd. Det er vigtigt for børn at have en fortrolig, en som barnet kan dele hemmeligheder med, følges med i hverdagen - det er trygt og dejligt - men det er også rigtig sårbart, fordi der jo altid er en risiko for, at man mister sin bedste ven.

Rigtig mange børn vokser op med stor udskiftning i legekammerater og venner. Enten fordi de selv flytter eller fordi bedstevennen flytter ... der er aldrig nogen garantier. Der er ingen garanti for at bedstevennen vil være i klassen - bedstevennen kan ligeså godt være på vejen eller til en fritidsaktivitet - og der er ingen garanti for at bedstevennen ikke flytter - det kan være forældrene skal skilles, får andet arbejde eller ligende, som gør at venskabet må ophøre.

Børn der går i international skole vil naturligt (uanset om skolen er i DK eller i udlandet) opleve et større skift af kammerater, netop fordi mange familier kun er udstationeret i et par år og derefter flytter. Og det giver naturligt lidt ekstra udfordringer for børnene, som skal være omstillingsparate - både i forhold til selv at skulle flytte og i forhold til at tage imod nye, som kommer til.

Du nævnet to citater "en god legeaftale er en god oplevelse, uanset varigheden af venskabet" og "til sidst holder man op med at lave venner, for det kan ikke betale sig". Jeg holder mest til første fornemmelse :)

Det gør jeg fordi den periode, hvor barnet har en bedste ven, er givende og lærerig for barnet. Det stærke bånd, fortroligheden, glæden ved at have en at dele lege, hverdag osv. med, gør at barnet får en oplevelse af at være noget værd. Jeg er rar at lege med, en anden vil mig og det giver mod til at knytte nye bånd senere - selvom bedste vennen flytter eller man selv flytter. Det at have haft en god ven tænker jeg kan være med til at give barnet lyst til at indgå i relation med nye venner.

Uden at kende den mand du refererer til, så lyder det lidt som om at han måske ikke har haft så højt et selvværd - han har lidt under følelsen "der er ingen der gider lege med mig, for jeg flytter jo alligevel om 2 år" ... det er ikke de andre, der ikke har ville ham, men ham selv der ikke har givet de andre en chance, og dermed har han mistet muligheden for at skabe sig en god ven...

Det er naturligvis rigtig dejligt, hvis ens bedste ...


Annonce

... ven er i ens klasse - men det kan også nogle gange være problematisk, fordi man i en klasse har en anden rolle end man har derhjemme. Og jeg er lidt fortaler for at man forsøger at skabe relationer uden for klassen. Det er nemlig de færreste børn som kommer i en klasse, hvor bedste vennen eller hjerteveninden også går.

Det er rigtig dejligt, at jeres datter kan lege med flere forskellige og det er super, hvis I en gang imellem kan invitere hjem og have legeaftaler hjemme hos jer. Det at lege sammen privat, gør det lettere for børnene at lære hinanden at kende og finde ud af, hvem de hver især er. For drenge handler det at have en bedste ven ofte om hvad de leger og ikke så meget om, hvem de leger med. Det er fokus på legen "vi leger rigtig godt, fordi vi leger spionleg", og man kan sige at de bliver venner gennem det de laver med hinanden. Den leg de leger.

For piger handler det at have en bedste ven eller en hjerteveninde ofte om at pigerne skal være ens - de skal have ens tøj, gå med veninde halskæder, interessere sig for det samme osv. og de kan lave aftaler om at "i morgen tager vi begge to lyserød bluse på" eller lignende, så de udadtil også signalerer at de hører sammen. Piger går meget op i at være "to" og man siger at de øver sig i parforholdet, hvilket drenge ikke gør på samme måde.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og der er som nævnt ingen garantier for at bedste vennen eller hjerteveninden er i klassen. Hun kan ligeså godt være uden for skolen, til en fritidsaktivitet eller lignende. Ligesom hun kan være hvor I er nu eller være i Norge :) og måske vil jeres datter opleve at have en god ven i skolen og også en god ven til en fritidsaktivitet og forhåbentlig flytter de så ikke begge på en gang...

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring et at flytte til Norge, og at der her vil være mindre udskiftning af børn i en klasse. Det har du ganske givet ret i - med mindre I vælger at sætte jeres datter i en international skole... Men stadig ingen garantier for at hun i skolen vil finde sin bedste ven og hvis hun gør, så ingen garantier for at denne ikke flytter - og selv i Norge vil det være rigtig godt at kunne lege med flere forskellige og hjælpe hende til at søge relationer uden for skoleregi..

Jeg tænker at beslutningen om at flytte ikke kun skal handle om jeres datter, skolegang og muligheden for venner, men rigtig meget om, hvad muligheder I har og hvad I, når alle overvejelser gøres, finder bedst for hele familien. Det er vigtigt at I alle tre trives bedst muligt :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce