Annonce

Annonce

Svar: Bange dreng - 3 år, 5 mdr.


17. februar 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære M.

Tusind tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle dine tanker - og hvor dejligt at høre, at graviditeten skrider stille og roligt frem:)

Rigtig mange børn vil i 3 års alderen (ofte især mellem 3-5 år) få mareridt. Der sker rigtig meget med barnets udvikling og jeres dreng oplever rigtig meget i løbet af dagen. Alle dagens indtryk og stimuli skal bearbejdes og det kan give mareridt og frygt hos barnet. mareridt opstår ofte sidst på natten, hvor jeres dreng feks. kan vågne, være ked af det, græde, kalder på jer og når I kommer ind til ham, så er han tydeligt ked af det, har brug for at blive trøstet, brug for tæt fysisk kontakt og vil måske bede om at komme ind og sove videre hos jer - nærheden er vigtig, for at han igen kan finde ro og falde i søvn.

Det kan være rigtig svært at forklare en treårig, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Når man er 3 år gammel, så opfatter man ofte ting meget konkret og kan blive skræmt over ting, der i vores voksne verden virker harmløse. Forleden da jeg var ude at holde foredrag fortalte en mor, at hendes datter var blevet bange for at sove, fordi de havde talt om at "falde i søvn" - og et konkret tænkende barn vil naturligt tænke at det så gør ondt at sove, fordi det gør ondt at falde. Derfor var de nu begynde at tale om at "lægge sig til at sove" i stedet for...

Det samme gælder historier, lege, film, fjernsynsudsendelser I ser - det kan, som du skriver, være rigtig svært for en 3 årig at forstå, at dinosauren som han leger med ikke er virkelig, selvom han har set en tegnefilm, hvor den var ... Der er en stor opgave i at forklare igen og igen, at der er forskel på virkeligheden og det man læser og ser på film - og nogle gange kan det være nødvendigt at holde en pause fra disse ting, indtil barnet har lidt mere alder og lidt mere forståelse for forskellen på virkelighed og fantasi. Det samme gælder f.eks. film med legetøj og lignende, der kan blive levende - hvis det kan blive levende på film, så kan det legetøj der står på hylden i børneværelset måske også blive levende om natten...

I kan låne bøger på biblioteket om at drømme - det kan nogle gange hjælpe at læse bøger om andre børn, som drømmer om forskellige ting om natten :)

Det er vigtigt at du forsøger at berolige og betrygge uden at forstærke følelsen af at der er noget at være bange for. Du kan derfor godt sige til ham, at du er der, at du passer på ham (det er ...


Annonce

... jo rigtigt), hvis han spørger, kan du også godt bekræfte at døren f.eks. er låst, en du skal passe på at det ikke bliver for meget - det gør det f.eks. hvis du tager ham med rundt i huset og viser ham, at ingen kan komme ind "se døren er låst" - for hvis du gør det, så bekræfter du, at der jo er noget udenfor, som vi skal passe på og beskytte os imod.

Det samme gælder, når du f.eks. skriver at I nu tænder lys i alle rum - jeg forstår godt hvorfor, men prøv at vise ham, at han kan tænde lys på kontakten og have en lille regel om at lyset slukkes, når man går fra rummet - i stedet for at have en regel om at alt lys skal være tændt, fordi det så kan bekræfte ham i at der er grund til at være bange for mørket... Det er en svær balance, men en balance, som I må prøve at finde.

På værelset kan han evt. have en lille lampe f.eks. i stikkontakten ved døren. Den kan lyse tilstrækkeligt op til at han kan orientere sig, når han vågner og finde døren og søge jer, hvis han har brug for det :) Nogle børn finder stor ro ved at have f.eks. en Cloud B lampe.

Børn kan nogle gange blive rigtig bange for lyde, som de ikke kender og det er netop det, de ikke forstår, det de ikke ved hvad er, som gør dem angste. Det kan her være en rigtig god idé at lokalisere lyden og forklare hvad det er - jo mere I kan fortælle og på den måde afmystificere, jo bedre er det.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv på samme måde at forklare om det positive ved det, som han nogle gange er bange for. Hvis han nævner, at det f.eks. er mørkt udenfor, så prøv at forklare ham, at det er fordi solen nu lyser for dem, der bor i andre lande og når det er nat hos dem, så lyser solen hos os. Prøv også at vise ham månen og stjernerne, læs gode historier om dette, så han på den måde bliver tryg ved natten.

Der kan sagtens være tale om et udviklingsstadie. Det er helt naturligt at børn er bange for forskellige ting i perioder af deres liv - jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". Den vil I også kunne have glæde af i forhold til lillesøster, når hun kommer til verden :)

Og naturligvis kan det også spille ind, at I netop venter en lille en mere og han derfor lige nu har ekstra meget brug for jer, brug for at mærke, at I stadig er der hundrede procent for ham. Det lyder dog som om at I viser ham dette godt og er rigtig fint opmærksomme på hans behov for jer og jeres nærhed :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce