Svar: Donation af modermælk
Kære Lisbeth
Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke til både dig og din veninde. Hvor er det dejligt, at I har fået børn samtidig og på den måde kan følge og hjælpe hinanden:)
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil hjælpe din veninde, og da du har masser af mælk, så virker det helt naturligt, at du malker ud og giver hende noget af din mælk. Jeres børn er lige gamle og det kan virke som en god idé. MEN det er dog ikke noget der normalt anbefales.
Modermælk er en "krops-væske", ligesom blod. Og selvom du er helt rask og føler dig sund og frisk, så kan du ikke med sikkerhed vide om din mælk er helt ren. Der er ingen garanti for, at din mælk er helt fri for infektion og visse sygdomme kan smitte igennem modermælk - det gælder f.eks. HIV.
Så selvom vi i Danmark vægter meget at kvinder ammer og at børn tilbydes brystmælk, så anbefales det, at man giver barnet modermælkserstatning, hvis moren af en eller anden grund ikke kan amme eller må supplere sin mælk med ekstra.
Når man donerer mælk til for tidlig fødte børn, så vil den mælk der samles ind komme fra kvinder, der ikke ryger og som ikke tager noget medicin. Opsamlingen af mælken skal ske indenfor de første 8 uger efter fødslen, og kvinden skal også have taget blodprøver. Selve mælken bliver analyseret og den bliver også behandlet, før den gives videre til de for tidlig fødte børn - der er en meget vigtig procedure omkring netop dette. Det er vigtigt at sikre at den mælk, der gives videre, er helt ren.
Du kan godt malke ud og fryse din mælk ned - du kan bruge den, hvis din egen baby skal passes eller måske vil du gemme noget af det og bruge det i skemaden, når I på et tidspunkt starter op med det.
Hvis du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme ...
... døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.
Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt kan du tø mælken op i køleskab eller i mikrobølgeovn. Mælken skal varmes op til mellem 36-37 grader før den gives til barnet og opvarmet mælk kan ikke gemmes.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og barnet kan roligt spise den.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er optøet ved hjælp af varme, skal bruges med det samme
Optøet mælk må ikke fryses igen
Rester af opvarmet mælk skal altid kasseres.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der kan naturligvis godt ske et lille tab af næringsstoffer ved frysning og genopvarmning, men det er så lidt, at det ikke burde have betydning.
Der kan også være forskel i mælkens næringsindhold alt efter om du malker ud morgen eller aften, om du "kun tager toppen ud" eller om du "tømmer brystet helt". Men hvis man ammer og supplerer med udmalket modermælk, så vil det normalt være uden større betydning - samlet set får barnet det, som det har behov for.
Hvis du får brug for at malke ud ved siden af du ammer, så kan du gøre det, at du f.eks. malker ud fra det ene bryst imens du ammer fra modsatte side. Du kan også malke ud imens din datter sover, og på den måde nå at producerer til hun igen vågner, og du kan faktisk også gøre det, at du lader hende blive spist af først og derefter så malker ud. Da du ikke mangler mælk og det ikke umiddelbart er relevant at du begynder at malke ekstra ud, så betyder det ikke så meget, hvordan og hvornår. Hvis det kun er et spørgsmål om at have et et par ekstra flasker mælk i fryseren, så kan du gøre det, som du fornemmer det passer bedst ind i jeres dag.
Det lyder som om at din datter får det hun har behov for og din venindes datter kan ud over sin mors mælk trives rigtig fint med modermælkserstatning - og det er rigtig vigtigt at du støtter hende i, at hun er en ligeså god mor, selvom amningen måske ikke lykkes ligeså let for hende :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.