Svar: Søvn og rytme - 6 mdr.
Kære Helle
Tak for dit brev :)
Som jeg læser din beskrivelse af Gry og dagens forløb, så lyder det for mig som om at I skal prøve at få skubbet dagen lidt, så hele dagens rytme kommer til at køre lidt senere end den gør lige nu. Hun står ofte meget tidligt op og sover derfor også tidligt lure dagen igennem og det betyder at eftermiddagen let bliver for lang for hende, hun bliver overtræt om aftenen, ligesom hendes lyst til skemad osv. også bliver mindre, fordi hun næsten bliver "for træt til at spise". Det er rigtig synd.
Mit forslag er derfor, at I lige nu arbejder på at flytte hendes rytme, så hun stadig får de to lure dagligt, som hun tydeligt viser behov for, men så hendes rytme kommer til at ligge senere, så hun netop kan nøjes med de to lure. Der er i princippet ikke noget i vejen for at hun får tre lure, men det lyder ikke som om at hun længere trives med dette. Hun protesterer højlydt, når I forsøger at putte hende til en 3. lur og lyder til at ville trives bedst med to.. Og det betyder i praksis at I lige nu skal forsøge at få hende til at sove lidt længere om morgenen, så dagen starter lidt senere og på den måde få flyttet hendes lure lidt dagen igennem.
I kan må tage udgangspunkt i en af de dage, hvor hun af sig selv vågner lidt senere og så arbejde en rytme ind efter dette. Mor må meget gerne amme hende, når hun viser tegn til at ville vågne om morgenen - gerne lægge hende til, før hun er vågnet helt op for at se om I på den måde kan få hende til at sove videre. Hun må gerne komme over i dobbeltsengen og se om hun med jeres nærhed, tryghed og varme kan lulles videre i søvn.
I må godt i løbet af dagen forsøge at strække tidspunktet for lurene lidt, så hun puttes lidt senere bare med 15 minutter af gangen, for på den måde at få flyttet hendes rytme lidt - I kan også forsøge at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for på den måde at få gjort hendes vågne periode mere aktiv og samtidig få flytte puttetidspunktet for middagsluren, så hun igen ikke står helt så tidligt op fra den og dermed bedre kan holde sig til putningen om aftenen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og putter med mor og far og forsøger på den måde at åf hende til at sove længere om morgenen.
Morgen 7: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at gumle på selv og I følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 8-8.30: Ammes og puttes til første lur
Formiddag 10: Tilbydes lidt frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Kommer i bad, så hun bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt og så hendes vågenperiode på den måde også strækkes.
Frokost 11.30-12: Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes med lidt ...
... kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - måske 13.30 - tidspunktet altså lidt senere, fordi hun forhåbentlig er stået senere op, har sovet en længere formiddagslur, og derfor er parat til at sove lidt senere og sover som nu gerne halvanden eller et par timer
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes gerne lidt frugtmos og frisk frugt i hånden som nu, vand af kop og må også meget gerne ammes som nu :)
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19-19.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster. Hvis hun vågner af sig selv er det fint at lægge hende til der - hvis hun ikke vågner, må du meget gerne stadig tage hende op, amme hende godt og putte hende igen. Det er en god idé at holde fast i at hun skal ammes fast sen aften, så hun fyldes op til natten.
Midt nat 03: Begynder evt. at kunne springe denne amning over og det er super fint - i det vil være rigtig fint at amme hende kl 05 i stedet, i håb om at hun så der kan sove videre, så dagen ikke starter alt for tidlig og hele dagen derfor rykker sig...
Det er rigtig fint set af jer, at hun let bliver overtræt og derfor har svært ved at sove og at det også påvirker hendes appetit. Det er vigtigt at lytte til dette. Derfor er det heller ikke et spørgsmål om at holde hende vågen mod hendes vilje, men om at forsøge at ændre rytmen med meget små skridt og udnytte, hvis hun nogle dage sover lidt længere eller måske står lidt senere op.
I må også meget gerne trille hende en længere tur midt på dagen for på den måde at få arbejdet en rytme ind, hvor hun f.eks. sover 2 timers middagslur, ligesom mor også må lægge sig med hende og amme hende i dobbeltsengen, for at få hende til at sove længere på denne måde. Det er helt fint at gøre dette nu, netop for at hele døgnet kommer til at fungere bedre for jer alle :)
Det er rigtig godt at I er opmærksomme på at hendes mave skal fungere og det er fint at I nu er startet med Movicol. Det lyder også som om at det går stille og roligt fremad og selvom I synes det er op af bakke og hele tiden to skridt tilbage, så sker der små fremskridt hos jer og jeres datter lyder til at få mere og mere rytme og også sove bedre og bedre - det er dejligt :) Det lyder som om at hun begynder at få en rytme, som kan passe bedre og bedre ind i jeres hverdag og jeg håber at det kan være en lille trøst at tiden på den måde arbejder for jer, selvom jeg godt forstår, at I efterhånden synes det er lidt hårdt :)
Jeg håber, at I kan bruge ovenstående tanker og dagsplan lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.