Brev:
Sovevaner, hvordan gør vi?
Hej Helen
Så blev det min tur til at bede om råd! Jeg har flere gange søgt svar i din brevkasse men nu føler jeg at jeg har brug for et mere individuelt råd!
Lidt baggrundsviden: Min datter Liva på næsten 4 mdr. kom til verden 13 dage før termin ved planlagt igangsættelse og en naturlig og ukompliceret fødsel. Liva var ved fødslen 2650 g og 48 cm. Jeg ammer næsten fuldt - hun tilbydes indimellem flaske med MME. Hun er lidt småtspisende: sutter ofte kun 10 min. Hvis hun får flaske tager hun max. 100 ml selvom der er gået 3 timer siden sidste måltid.
Jeg ammer typisk kun fra ét bryst pr. måltid og skifter bryst sådan at jeg ammer to gange på venstre og så de næste to gange på højre - medmindre jeg fornemmer at brystet er tømt og/eller hun brokker sig! Hun tilbydes bryst både før og efter en lur. Selvom hun er småtspisende og ligger i underkanten af normalområdet, så følger hun sin egne kurver tilfredsstillende både hvad angår vægt, længde og hovedmål. Hun vejer nu 5,4 kg, er 60 cm og har et hovedomfang på 38 cm.
Vores families udfordring lige nu drejer sig om søvn og putteritual/puttemetode:
Indtil hun var ca. 3 md. var det min mand der havde putte-tjansen (så jeg kunne gå lidt før i seng og få lidt sammenhængende timer!). Han sad med hende i armene i stuen til hun faldt helt i søvn før han lagde hende i liften. Da hun var 10-11 uger var hun oppe og sove op mod 6 timer i første stræk. Herefter havde hun et par dage hvor hun var lidt skidt, virkede forkvalmet og utilpas, og siden dér har hun sovet dårligt, dvs. vågnet hver 2-3. time og nogle gange hver time hele natten igennem.
For 2 uger siden blev hun skidt igen, var rigtig utilpas og ville hverken spise el. sove. Det endte med at vi blev indlagt og lægerne kunne konstatere hun havde forhøjet infektionstal. De blev dog aldrig sikre på hvad fokus var, måske var der lidt på røntgenbilledet af lungerne, måske havde det været en virus eller måske var det følger efter 3 mdr.s vaccinen hun havde fået 4 dage forinden. De besluttede dog at give hende antibiotika i 5 dage og hun blev hurtigt bedre.
Vi har de sidste 14 dage forsøgt at introducere et putteritual med håbet om at hun kan lære at falde i søvn selv. Det skal siges at hun har en storebror på snart 7 år og det er meningen at de skal dele værelse. Indtil nu har Liva sovet i liften i soveværelset som ligger op til børneværelset. Ofte har jeg også taget hende op i sengen, især de nætter hvor hun vågner ofte og/eller er svær at få til at falde i søvn igen.
Rutinen lige nu er at vi giver hende nattøj på i stuen og så bliver hun ammet sidste gang når vi kan fornemme hun er ved at ...
... være træt. Lige nu er det omkring kl. 21. Så går vi op i soveværelset og vugger hende i armene mens vi synger et par sange. Ofte græder hun dog allerede her. Vi siger sshhh og hun har nusseklud og sut som hun tydeligt er glad for og synes at forbinde med at skulle sove. Vi forsøger at lægge hende dér hvor hun har lukkede øjne, trækker vejret roligt og er næsten faldet hen. Det er dog rigtig tit at hun vågner når hun lægges i liften (også fordi det kan være ret svært at gøre dette glidende!) og derefter starter hun hurtigt med at græde igen, trods det at vi prøver at trøste, lægge hånden på hende, give sut mv.
Vi har også forsøgt at lade hende skrige lidt længere tid i liften, men hun bliver bare mere og mere tosset og kan ikke beroliges før vi tager hende op.
Vores spørgsmål er nu:
Hvad er det rigtige at gøre (for ikke at lave uvaner i det lange løb): Lægge hende mens hun er helt vågen og lade hende græde - kun komme/sidde og trøste og ikke tage hende op? Eller skal vi fortsætte med at gå med hende på armen til hun døser hen - og hvis det er det sidste: lærer hun så efterhånden at kunne lægges når hun er mere og mere vågen...? Det varer jo ikke super længe før hun bliver for tung at gå rundt med på armen - i hvert fald når det sommetider kan tage 1 time at putte!
Har det noget at sige om hun bliver lagt i liften i stuen eller på sit værelse? Det er mest i forhold til logistikken med at få storebror puttet også. Hvad er vigtigst: at hun bliver puttet på sit eget værelse ift. genkendeligheden eller kan hun godt først lære at falde i søvn selv i liften i stuen og senere overføre dette til tremmesengen?
En anden udfordring: når hun er ammet om natten er hun også ofte rigtig svær at få til at sove igen. Det foregår lidt på samme måde som om aftenen: hun ammes eller vugges til hun døser hen og så lægges hun, ofte skal der flere "forsøg" til og ofte kan der gå en time pr. amning inden hun sover igen (selvom selve spisningen kun tager 10-15 min.). Kan man gøre noget for at forbedre dette?
Om dagen sover hun som regel godt. Hun tager oftest en kort formiddagslur på ½-1 time og en længere middagslur på ca. 3 timer. Disse to lure sover hun i barnevognen. Indimellem kan hun lægges med det samme, men ofte er vi nødt til at gå en kort tur. Det sker også jævnligt at hun vågner efter ½-1 time, men kan som oftest bringes tilbage i søvnen ved at gå en kort tur/vugge. Sidst på eftermiddagen eller først på aftenen tager hun 1-2 powernaps på vores arm.
Det blev vist en længere forklaring men håber du herved får en fornemmelse af vores udfordringer og har nogle gode råd til os!
De frustrerede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...