Svar: 5-6 mdr. og mormor vil trøste - men forgæves

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - velkommen til:)

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Den tilknytning der vil ske mellem dig og din dreng vil ske ganske gradvist i takt med at I lærer hinanden at kende. Han vil naturligt knytte sig særligt til dig, fordi du jo er hos ham 24 timer i døgnet, det er dig han kender allerbedst og dig der passer og plejer ham hver dag.

De første tegn på at han er igang med at knytte sig særligt til dig, er at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt. Han vil også smile mere til dig end til fremmede og det vil naturligt være dig, som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Når han sidder på dit skød, når han er i din favn, så tør han naturligt observere mere, han tør måske charmere andre mennesker mere, velvidende at hos dig, sidder han trygt og godt. Du er den trygge base, du passer på ham og siddende hos dig, kan han således være lidt mere modig.

Det er således helt naturligt at han, når I er et fremmede sted eller hvis I har besøg hjemme hvor I bor, vil begynde at studere omgivelserne, gæsterne osv. fra din favn. Han vil ikke bryde sig om at andre tager ham op, holder ham, snakker for meget til ham osv. men vil i stedet gerne sidde hos dig og fra din favn mærke at de andre er okay. Han vil naturligt holde øje med, hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

I 4 måneders alderen oplever mange forældre at deres barn pludselig virker mere tryghedssøgende. Barnet græder pludselig ekstra meget, hvis andre kikker på barnet, snakker til barnet eller prøver at tage barnet op. Og det er helt normalt. Det handler om at børn i denne alder begynder at opfatte verden lidt større og at barnet begynder at vende sig lidt mere ud mod verden. Barnet kan se længere og skelner mere og mere tydeligt om man er hjemme eller ude, om barnet er i favn hos mor eller en fremmede - og der er ingen tvivl om, hvor barnet naturligt helst vil være - i mors favn, hvor barnet er mest tryg - og det er det du oplever lige nu. Behovet for mor er ofte særlig stort omkring 4 måneder og igen især i 8-10 måneders alderen - nogle gange lidt før, nogle gange lidt senere.

Det er rigtig vigtigt at du ikke presser eller skubber dit barn over i favnen på en anden - hverken din mor, en barnepige eller en anden. Din dreng "kan ikke hærdes" ved at blive sat i favnen på en anden, men skal lære den anden at kende stille og roligt. Der skal skabes et bånd, en form for tilknytning, ligesom han har til dig og det tager tid. Det er et bånd som skabes ved at du og han er sammen med den, som du gerne vil have at han skal passes af. Når ...

---

---

... han bliver utryg i en situation, så vil han spejle sig i dig, han vil se på dig, vurdere, hvordan reagerer mor. Og hvis han mærker, at du er tryg ved den anden person, at du er helt okay og signalerer at det er super, at han bliver holdt, passet og puslet om af den anden, så vil han med tiden naturligt også blive mere tryg ved netop denne person.

Det er sådan at børn skal være omkring 16 måneder inden de reelt begynder at forstå at man ikke har forladt dem, når man går fra dem. De forstår simpelthen ikke at man er i rummet ved siden af, og at de derfor kan være helt rolige. Når man er ude af syne, så er man for dem forsvundet ud af livet og derfor føler små børn sig naturligt forladt. Det er derfor helt naturligt at din dreng græder, når du går fra ham eller hvis han vågner op af en lur og opdager at du er væk - og at han bliver oprigtigt lykkelig, når han ser dig igen. Her føler han naturligt "åh - der var min mor, hun har ikke forladt mig!":)

Det betyder naturligvis ikke, at du skal være hos ham hele tiden, men det betyder at du skal give ham tid til at lære andre at kende. Du er den primære omsorgsperson for din dreng og det har han brug for - men han har også brug for sekundære omsorgspersoner, og det kan f.eks. være din mor eller en barnepige. Han skal have tid til at knytte sig til dem, så han stille og roligt lærer at være tryg ved dem og kan stole på, at de nok skal hjælpe og være gode ved ham, når du ikke er der.

For at lære ham dette, så vil det være godt at I lige nu gør tingene sammen. At du skifter ham, giver ham mad, leger med ham osv. imens den anden er ved siden af og at I stille og roligt bytter, så din mor eller barnepigen gør de forskellige ting imens du er ved siden af - og du så bakker op om at det er okay "jeg er lige her skat, det er helt fint", så han spejler sig i dig og dine signaler om at det er trygt og godt.

---

---

---

Det vil være rigtig godt, at det ikke tager længere tid end at han hele tiden føler sig tryg. Det er synd for ham, hvis han når at blive så ulykkelig hver gang. Det lærer han ikke at føle sig tryg ved og samtidig vil den der passer ham også blive ked af det og naturligt få en følelse af ikke at slå til. Det er vigtigt at I ses tit med barnepigen og din mor, så de stille og roligt bliver trygge ved hinanden. Jo mere tid I kan tilbringe sammen, jo bedre vil det være.

Man kan ikke sætte tid på - man kan desværre ikke sige at "så mange gange skal der til" eller "så lang tid vil det tage" - det er en gradvis proces at skabe tryghed og tillid til en anden person og det er nødt til at tage den tid det nu tager.

Jeg tror bestemt ikke at der er "sket skade", som du er bange for. Det lyder dog som om at du lige nu skal prøve at være der ekstra meget for ham. Man kan sige at hans mordepot skal fyldes ekstra op, så han har noget at tære af, når du begynder at lade andre passe ham igen:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---