Annonce

Annonce

Brev:

Drillerier i børnehaven


28. februar 2014

Kategori:
Alder:
4 år, 3 mdr.

Drillerier i børnehaven

Hej Helen

Min datter på knap 4½ går i børnehave og bliver ofte drillet. Hun bliver primært drillet med sit tøj - det er ikke lyserødt nok, hun går i drengetøj, hun er grim og hun ligner en dreng - er nogle af de ting hun kommer hjem og fortæller, at nogle af de andre piger siger til hende. Og jeg kan se på hende, at hun er ret ked af det, når hun fortæller om det.

Min datter er lidt drenget. Vi har arvet en del tøj - både drenge og pige tøj - og hun styrer helt selv, hvad hun tager på og hun vælger som regel drengetøjet, primært, tror jeg, fordi det jo bare er bukser og en bluse og det er altså lidt nemmere at tage på end strømpebukser, nederdel og en stram trøje. Hun har aldrig haft præferencer ift. legetøj - hun leger lige så meget med dukker som med biler. Til fastelavn vil hun gerne være en giraf, hvor alle de andre piger gerne vil være prinsesser og balletdanser osv., så hun er jo ikke sådan en "pige-pige", som jeg kan se nogle af de andre piger i børnehaven er. Hun har også flere gange spurgt mig, om hun ikke bare kan være en dreng eller om jeg ikke kan lære hende at være en dreng.

Vi (hendes far og jeg) har altid tænkt, at hun bare selv skal have lov til at bestemme, hvad hun helst vil lege med og hvilket tøj hun helst vil have på, fordi vi selv i bund og grund ikke går så meget op i tøj, ting, mode osv.

Men når hun nu bliver drillet er vi kommet i tvivl om, hvorvidt vi alligevel skal prøve at få skiftet lidt ud i hendes klædeskab, så vi gemmer noget af alt drengetøjet væk også køber noget mere rigtig pigetøj til hende. På den ene side tænker vi, at det jo ikke kan ...


Annonce

... passe, at man som 4-årig skal gå op i hvilket tøj man har på eller lade sig styre af, hvad andre synes og mener om ens tøj. På den anden side, har børn også bare et stort behov for at passe ind og man skal måske også så vidt muligt undgå at ens barn kan blive et offer for drillerier.

Hvad tænker du om dette dilemma?

Det skal lige siges, at vi har haft et møde med pædagogen på stuen om drillerierne, og hun sagde, at de havde bemærket, at pigegruppen kunne være ret "stride" ved hinanden, som hun kaldte det, men hun sagde også, at sådan var børn i den alder og at man ikke kan gøre så meget ved det. Hun sagde dog at vores datter aldrig sagde den slags ting til de andre børn.

De voksne i børnehaven siger, at hun som oftest leger selv eller, når det er muligt, med sin lillebror, som går på en anden stue i børnehaven. I fritiden leger hun en del med vores overboer, som har to jævnaldrene drenge og med hendes fætter og her går det rigtig godt med at lege og de hygger sig og har gang i nogle rigtig gode lege. Og hendes lillebror og hende leger også rigtig godt sammen - så hun kan jo sagtens finde ud af at lege og have relationer med andre børn.

Vi har overvejet at skifte børnehave, da vi tænker at det kan være hun bare er kommet ind i en dårlig gruppe. Men institutionsskifte er bare en stor beslutning at tage. Specielt fordi hun er en lidt stille og indadvendt pige, så hun bruger ret lang tid på at falde til nye steder... Så ja, det er bare virkelig svært. Det er jo heller ikke rart at være et sted, hvor man bliver drillet!

Mange hilsner fra og tak for en god hjemmeside.

Maja

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce