Annonce

Annonce

Svar: Vil stadig ikke spise


5. marts 2014

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ls mor

Tak for dit brev :)

Det er helt naturilgt at du har valgt at holde fast i amningerne - for det første har jeres datter været syg af flere omgange og dertil kommer at hun har været indlagt på grund af dehydrering og her tilført ekstra væske via drop.. at du har ammet og stadig ammer meget, forstår jeg godt.

Men... med den alder hun har nu, er det rigtig vigtigt at du får skruet ned for amningerne. Det handler ikke kun om at give hende væske, men også om at skabe plads i maven til mere rigtig mad. Og hendes mælkeindtag er for stort. Du fortæller at du også nogle gange giver hende modermælkserstatning af kop - og det skal hun ikke have. Sammen med de amninger hun får, fylder hendes mælkeindtag alt for meget.

Hendes væskebehov er stort, for hun er en fysisk stor pige. Derfor er det også helt fint, hvis du stadig ammer hende 3 gange i døgnet - og derudover skal hun så drikke vand, masser af vand til måltiderne og som tørstslukker ind imellem. Jeg ved godt du skriver at det ikke tidligere har hjulpet at skære ned i amninger - men det er vigtigt at du forsøger dette igen. Når hun har mælk i maven så vil hun naturligt ikke føle behov for rigtig mad, hendes lyst til at smage, putte i munden osv. bliver naturligt mindre og hun vil spise meget lidt... det er en ond cirkel, for jo mindre hun spiser, jo mere vil du naturligt amme, fordi du tænker at hun jo skal have noget, men det er vigtigt at holde fast i at 3 amninger i døgnet er det hun har behov for lige nu.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen: Skal ikke ammes her - prøv at få hende til at sove videre uden brystet, giv hende evt. lidt vand og ellers må du i en periode stå op og det vil så betyde at tidspunktet for morgengrød rykkes lidt frem.

Morgen 7-7.30: Øllebrød eller havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet.

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, små bidder af frikadelle (kød eller fiskedelle), godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager og må også meget gerne suppleres med mos fra en ske. Det må godt være mos fra glas, det er praktisk i hverdagen. Vand af kop.

Mellemmåltid 13.30-14: ½ ...


Annonce

... bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur som nu ca 15.30

Aften 18: Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der er mad i stykker og også moset mad. Udgangspunktet er mad som I spiser, almindelige børnevenlige retter.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Godnatgrød tilbydes i køkkenet kl ca 19.30-19.45. Det kan være en havregrød eller en flerkornsgrød, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20 som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød og ikke længere med amning.

For at undgå behovet for brystet tidlig morgen, så må du i første omgang sikre hende ekstra mad om aftenen - og her en godnatgrød. Hvis hun ikke vil have grød, så må du give hende en banan. Når hun vågner og søger brystet tidlig morgen, så prøv om du kan få hende videre i søvnen med nærhed, kærtegn, stillingsskift, evt. tage hende over til dig, men uden at amme hende. Hvis hun kun kan sove ved at du giver hende brystet, så må du give hende det, men gøre det kortvarigt. Altså lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro, og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange, og det er helt okay.

Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes.

Om dagen skal hun tilbydes flre små måltider og når hun søger brystet og virker tørstig, så må du tilbyde hende vand af kop. Mælkeindtaget skal sættes ned:)

Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan en dag kan skrues sammen nu, så hendes behov sikres bedst muligt - det er ikke mængden af mad, som du lige nu skal have fokus på, men rutinerne omkring det at spise og at komme væk fra de 6 amninger, så hun nu lærer at trives med tre:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce