Annonce

Annonce

Brev:

3 1/2 år og tøjkrise!


7. marts 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

3 1/2 år og tøjkrise!

Hej Helen.

Jeg skriver til dig, fordi jeg lige har haft en episode med min datter på 3 år og 8 måneder.

Jeg har lige købt lidt forskelligt nyt tøj til hende, og hun er skøn at købe nyt tøj til, da hun faktisk bliver lige så glad for det, som hun gør for legetøj :-).

I går havde jeg så lagt en ny hverdagskjole frem til hende (hun er vældig glad for kjoler). Da hun så skal til at have den på, spørger hun med store hundeøjne, om hun ikke nok må få sin nye jumpsuit på i stedet for. Jeg siger til hende, at det er okay, og så kan hun bare få kjolen på i morgen (i dag) i stedet for. Her til morgen får hun så som aftalt kjolen på. Umiddelbart efter står hun så og surmuler og siger, at hun vil have sin jumpsuit på igen. Jeg forklarer hende, at det kan ikke lade sig gøre, da den blev beskidt i går, og er blevet smidt til vask. Hun meddeler så, at så vil hun bare have noget andet på, for hun vil i hvert fald ikke have den kjole på! Jeg siger til hende, at det skal hun, for det aftalte vi i går, og for øvrigt har vi heller ikke tid til at skifte til noget andet, da vi er på vej ud ad døren. Det resulterer i et hysterisk anfald, hvor hun hyler, tramper i gulvet og flår kjolen af! Jeg skælder ud og siger, at nu skal hun bare se at få den kjole på igen, og må til sidst hjælpe hende, da hun nægter at tage den ...


Annonce

... på. Så jeg har en stortudende pige, der får børstet tænder, får overtøj på og bliver sat ud i bilen. På det tidspunkt er jeg selvfølgelig stoppet med at skælde ud. Jeg tørrer hendes øjne og næse og kysser hende på kinderne, men nævner ikke kjolen overhovedet! På vej til børnehaven bliver humøret hurtigt godt igen, og der er ingen problemer da vi siger farvel, og hun er sit gamle glade selv igen.

Alligevel sidder jeg tilbage med en knude i maven over, at hun blev så ked af det. Skulle hun alligevel have haft lov til at få noget andet tøj på? I min verden synes jeg jo bare ikke, at man som 3 ½-årig selv skal have lov til at bestemme, hvad tøj man skal have på. Det kan tids nok komme! Men hvis hun nu virkelig ikke kan lide sin nye kjole? Samtidig har hun jo også en alder, hvor der virkelig skal prøves grænser af, selvom jeg dog ikke synes, at vi har voldsomt mange konflikter med hende. Men jeg forsøger at være rimelig konsekvent, og hvis jeg har sagt nej, så betyder det nej! Og samtidig vil jeg jo også gerne opdrage hende til at være et selvstændigt menneske, der står ved sine meninger.

Håber du kan finde hoved og hale i alle mine tanker, og har lyst til at give dit bud på, hvordan du evt. ville have reageret i en lignende situation.

På forhånd tak :-).

Med venlig hilsen
Mor til skønne Flora

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce