Brev:
Min baby vejer for meget - dagsplan og ernæring
Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig omkring min datter. Hun er nu blevet 8 måneder, og jeg søger igen lidt råd og vejledning.
Jeg har indtil fornyligt forsøgt at følge din dagsplan for babyer, da det er rart at have noget at støtte sig op ad, når man har en baby som ikke er super nem at læse, men mængden af mad er nok for stor til min baby.
Som jeg tidligere har skrevet til dig, så har hun bestemt ikke være en let baby men jeg synes, det er gået fremad, og så lidt tilbage igen. Hun er tit utilfreds og bruger meget energi på "brokkelyde" og græder, hvis der er noget, som ikke lige passer hende.
Hun er en stor pige, og faktisk alt for stor, når man kigger på vægtkurverne. Hun vejer 12,9 kg og er 72,5 cm lang. Hun ligger altså langt over den øverste kurve, og det er ligesom om at den bare fortsætter derop ad.
Jeg har tidligere haft kontakt med børnelæge pga. hendes kolik og uro i kroppen og har nu kontakt med hende igen pga. hendes vægt. I realiteten skal hun nu på kur.
Det er vigtigt for mig, at hun er mæt og ikke utilfreds fordi hun er sulten samtidig er det også vigtigt for mig, at hun ikke bliver ved med at tage på. Synes det er en utrolig svær situation at stå i.
Jeg vil derfor gerne have dine råd til hendes dagsplan - det gælder såvel søvn som ernæring og mængder.
Jeg har jo haft kæmpet enormt meget med hendes søvn for at få lure på over 40 min, og nu det er lykkedes flere gange om ugen, så er jeg bare lykkelig, og har ikke lyst til at lave om på dem men synes heller ikke altid det er hensigtsmæssigt for hende sådan som hun sover.
Hvor længe "bør/kan" en baby på 8 måneder være vågen ad gangen?
Hendes dagsplan ser nogenlunde sådan her ud lige nu:
Kl. 6.30: Vågner og får havregrød ca. 200 g med meget lidt frugtmos på.
kl. 9: Bliver puttet til formiddagslur og får ca. 100 ml. mme
Sover som regelt den længste lur her, og gerne uden hjælp. Den kan være på 1,5-2 timer. Egentlig virker hun putteklar før kl. 9 men strækker den, da jeg synes dagen ellers bliver for lang for hende.
Kl. 11.30-12: Får frokost - 1 skive bondebrød med pålæg ...
... og lidt at gnave i.
kl. 13.30-14: Bliver puttet til middagslur/eftermiddagslur og får 100 ml. mme.
Vågner her som regelt efter 40 min og skal hjælpes videre i søvnen flere gange og andre gange bliver det kun en time.
kl. 15.30-16: Får meget lidt frugt. vindruer hun selv kan tage op, stykker af pærer og måske lidt majs. Hun kunne godt spise mere her men får ikke mere pga. vægten.
kl. 17 - 17.15: Aftensmad - Grøntssagsmos (ca. 150 g) af en art og kød eller fisk. Spiser op hvis det er noget hun kan lide. Vi er begyndt at lægge måltider der både fordi hun ikke får eftermiddagsgrød eller yogurt og fordi hun tit bliver for træt senere og måltider slet ikke bliver sjovt.
Vi spiser selv kl. 18, og der virker hun sulten igen, når hun ser vores mad. Hun får lidt at gnave i.
Kl. 19 - 19.30: Puttes til natten med en flaske på 170 ml mme.
Når hun vågner om natten forsøger vi bare at hjælpe hende videre uden mælk med sut og hånd på maven. Nogen gange lykkes det ikke og vi laver en mælk men vi skulle gerne undgå mælken både på grund af hendes vægt og da vi godt kan sove igennem uden mælk.
Eftermiddagene kan tit godt være rigtig lange og kræver som regel at vi fortager os noget. Enten tager hende med ned og handle eller ud og gå en tur i barnevognen, da der ellers er for langt et stræk til hun skal sove om aftenen. Hun bliver utilfreds og sur. Samtidig har jeg heller ikke lyst til at lægge en lur mere ind her, da det så går ud over hvornår vi får hende i seng om aftenen.
Jeg ville jo allerhelst have at den længste lur var middagsluren men det er ligesom om, at det bare ikke kan lade sig gøre, og at hun sover bedst om formiddagen.
Har du nogen råd til det?
Og hvad synes du om fordeling af måltiderne - mængder mm.?
Hun kravler ikke, og det har taget lang tid for os overhovedet at få hende til at ligge lidt på maven - tror det skyldes hendes vægt og det er hårdt. Hun vil MEGET gerne gå - styrter rundt og flytter benene når vi går med hende i hænderne. Vi øver og kravle så meget vi kan.
Håber det er til at finde rundt i mine spørgsmål :-)
Hilsen en lidt bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.