Brev:
Søvn og mælk/mad
Hej Helen
Min søn på 7 måneder trives tilsyneladende rigtig godt og er i fuld gang med at øve sig på at komme fremad på maven, så det er rigtig dejligt.
Jeg synes dog at han sover ret lidt i forhold til sin alder. Og så er jeg lidt i tvivl om hvor meget han skal have at spise.
Hans dag ser sådan ud:
kl 6.30: vågner
kl 7: trekornsgrød med frugtmos (1-1,5 dl)
kl 9: flaske (165 ml) og puttes til lur - sover ca 1,5 time
kl 11.30: mos fra glas (1 dl) og en halv skive bondebrød med smørepålæg
kl 13.30: flaske (200 ml) og puttes til lur - sover 0,5-1 time
kl 15.30: pulvergrød med frugtmos (1 dl)
kl 18: mos fra glas (1 dl) og mad i hånden - spiser f.eks 2 frikadeller og 1/2 kartoffel
kl 19: flaske (200 ml) og puttes til natten - sover ca. 19.30
kl. 23-24: flaske (200 ml)
Han er meget aktiv når han er vågen og derfor også ret træt når han puttes, og alligevel sover han kun ca. 2 timer sammenlagt i løbet af dagen. ...
... er det ikke meget lidt? Han sover ca 11 timer om natten, hvor han skal have hjælp til at skifte stilling et par gange og sover hos mig fra kl ca 5.
Jeg har prøvet at få ham til at sove videre ved eftermiddagsluren, ved at vugge/trille osv men intet hjælper, han er lysvågen og vil op...
Hvad angår mme, er jeg lidt i tvivl om, hvordan vi gør fremover. Han er meget glad for sine flasker inden putning og drikker altid op. Jeg er lige begyndt at tilbyde lidt mindre i formiddagsflasken (165 ml i stedet for 200 ml) så det ikke skal tage for meget plads fra frokosten, og regner med at trappe den lige så stille ud i løbet af de næste par måneder.
Som du kan se vil han kun have mos fra glas :-) Da det bliver ret dyrt i længden og han samtidig er meget glad for fingermad, giver jeg ham kun et halvt glas (1 dl) til frokost og aften og så vores mad ved siden af. Bør jeg tilbyde mere skemad?
Glæder mig til at høre fra dig
Hilsen Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.