Annonce

Annonce

Brev:

Kan ikke komme videre i søvnen om natten / problemer med stillingskift


9. marts 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Kan ikke komme videre i søvnen om natten / problemer med stillingskift

Kære Helen

Jeg har din bog ”Børn og søvn”, som jeg har stor glæde af. Dog har vi et soveproblem, som jeg håber du vil hjælpe os med at løse. Lille Anker på 6 mrd er urolig om natten og vågner ca. hver time. Han har aldrig sovet længere stræk om natten, men nu hvor han er helt nede på at sove en time ad gangen, har jeg brug for et godt råd for at komme videre. Jeg er vanvittig træt og det er begyndt at påvirke mig om dagen, hvor jeg kan blive trist og modløs, fordi jeg sover så dårligt.

Anker har altid sovet mindre end de søvnhjul, du beskriver i bogen. Han sover nu to lure om dagen, en middagslur og en sen eftermiddagslur og er en lille ugle, der går sent i seng (og står sent op). Hans døgnrytme passer os fint, da vi også er udprægede b-mennesker :)

For en uge siden stoppede jeg med at amme ham om natten, da han havde fået en dårlig vane med at vågne halvt op efter hver søvnfase og søge brystet. Sammen med en lokal sundhedsplejerske aftalte vi at tilbyde ham vand om natten i stedet. Det tog tre nætter, hvor jeg forsøgte at berolige ham, hver gang han vågnede, og tilbød ham vand (i sutteflaske, da han spilder meget, når han drikker af kop, og jeg ikke har lyst til at vække ham yderligere ved at skulle skifte tøj om natten). Nogle gange faldt han i søvn efter at have drukket lidt vand. Andre gange især i begyndelsen, måtte jeg op på gulvet og vugge ham i favnen indtil han faldt i søvn igen. Og efter 40 min kunne vi starte forfra igen. Den fjerde nat var jeg kun oppe en enkelt gang, og det virker som om, han har vænnet sig til at komme ind i næste søvnfase ved at drikke lidt vand. Nu er jeg så lidt bange for, at jeg har givet ham en ny dårlig vane: nemlig at skulle drikke vand for at komme videre i søvnen...??

Nu er der gået en uge og selvom han ikke længere får bryst om natten (fra kl 24 til ml kl 5 og kl 6) vågner han stadig rigtig mange gange i løbet af natten. Det er som om, han ikke kan finde ro. Han møffer rundt i sengen, ligger sig på tværs, sparker med benene og kaster rundt med armene. Prøver jeg at berolige ham med kærtegn eller vugge ham ved hofterne, skubber han min hånd væk og græder. I nat gjorde han tegn til at han gerne ville op. Tilsidst tog jeg ham op i armene og han faldt straks i søvn igen. Han er måske blevet afhængig af min favn?

Tidligere ammede jeg ham i søvn liggende og han lå oftest i vores seng, skiftevis på den ene og den anden side af mig (nogle gange lå han i sin egen seng, når han lå på dén side af mig, hvor tremmesengen står). Hans tremmeseng er koblet på vores. Nu sidder jeg op i vores seng, så jeg ikke selv falder i søvn, og løfter ham over i hans egen seng, når han falder hen.

Når han vågner ml kl 5 og 6 om morgenen, tar jeg ham over i vores seng og ammer ham liggende. Jeg prøver at holde mig vågen, så jeg kan lægge ham tilbage igen. Nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Selvom han ligger ved siden af mig, ligger han dog ret roligt, og vi sover begge én time mere, hvorefter han får det andet bryst og sover én times tid igen. Og så er klokken blevet ca 8 og vi står op.

Netop fordi han roder så meget rundt i sin seng, har jeg forsøgt at lægge ham i hans sovepose. Jeg lukker ikke posen, men lader ham sove med sin dyne over sig, som han plejer. Men jeg bruger posens ”sideflapper” til at skabe lidt hule og hovedenden er snørret lidt, da jeg kan se, han søger noget stof at ligge sig op ad. ...


Annonce

... Han har også en putteklud, han har sovet med siden han var 3 mrd gammel. Han søger den ikke så meget, det er nok mest mig, der forsøger at gøre ham interesseret i den ved at lægge den op ad hans kind. De sidste par nætter har han indimellem puttet sig lidt ind til den. Jeg tænker, Anker måske har problemer med at skifte stilling i sengen. Jeg prøver nogle gange at vende ham lidt, men han vågner ofte mere op og begynder at græde.

Efter han er stoppet med bryst om natten, har han fået mere appetit om dagen. Det er dejligt. Endelig spiser han lystigt sin vælling og smager på andet mad uden dog at spise det store. Et par gange har han endda drukket 180 ml MME af flaske, så meget har han tidligere aldrig drukket.

Om dagen bliver han lagt i sin sovepose og falder nogen gange i søvn med det samme. Andre gange vipper jeg ham et par gange, hvorefter han sover og jeg kan lægge ham på altanen, hvor han sover 2 nogen gange 3 timer ad gangen (hvis bare han ville ta’ 3 timer ad gangen om natten... :)). Jeg ammer ham mest aften og tidlig morgen. Nogle gange bliver han ammet lidt i løbet af dagen, hvis han selv søger brystet. Dog er jeg opmærksom på ikke at amme ham, når han skal sove, så han ikke får en dårlig søvnassociation.

Anker er alletiders supernysgerrige fyr, der undersøger alt og putter alt i munden. Han er meget social og snakker gerne til folk i bussen eller på biblioteket, og smiler og pludrer, når der bliver snakket til ham. Han vil gerne holdes af andre og undersøger gerne deres skæg, ører eller tørklæder. Han møffer rundt på gulvet og hiver sig lidt frem med armene, hvor han kan komme til det, men kan ikke kravle endnu. Han elsker at stå og står gerne (med vores støtte) ved en lav bænk, vi har, og leger dér med sit legetøj. Han er også blevet bedre til at ligge på maven på gulvet (noget han i starten afskyede) og roder gerne med et puslespil eller bider i en bidering.

Hans døgnrytme ser nogenlunde sådan ud:
kl 8-8.30 står op
kl 9 bliver tilbudt bananmos, små stykker af en bolle, lidt æble eller havregrød, han undersøger det, men spiser stort set intet
ca kl 10 får en flaske MME (drikker ca 120 ml)
kl 11 – 13 sover middagslur
kl 13.30 får majs- eller hirsevælling og vand af kop. Vælllingen har han fået i ca 2 mrd og har endelig vænnet sig til og guffer det i sig (det går næsten for langsomt, når vi mader ham).
kl 15.30 får en flaske MME (drikker ca 120 ml).
kl 16-16.40/17 sover eftermiddagslur
kl 17.30 får grøntsagsmos. Undersøger det, smager lidt men spiser stort set intet. Derefter får han vælling igen.
ca kl 19 en flaske MME (drikker ofte 150 ml)
kl 21 får godnatflaske (drikker ml 100 – 150 ml). Vi børster tænder, tar nattøj på, læser bog. Og så bliver han ammet i sengen, mens jeg synger godnatsang. Falder som regel hen i løbet af 5-15 min. og slipper brystet. Jeg lægger ham i hans egen seng, så han mærker han blir flyttet. Giver ham hans putteklud og siger godnat. Jeg går også selv i seng. Klokken er 21.45 – 22.15 når han falder i søvn.
kl 23.30 – 24 får flaske (drikker ml 100-120 ml)
Indtil kl 5-6 morgen får han ingen mælk, kun vand af flaske, hvis han vågner.
kl ca 5 – 6 bliver ammet på ét eller begge bryster og sover en time. Bliver ammet igen og sover en times tid mere.

Jeg håber meget, du kan give os et par råd, så vi alle kan få sovet lidt mere om natten.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
Ankers mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce