Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr baby / Søvn og Rytme


17. marts 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Morgans mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og da det er første gang du skriver til mig, så kender jeg naturligt ikke jeres familie - og du må derfor vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

Det er rigtig vigtigt at I får jeres dreng grundigt undersøgt. Det er vigtigt at finde ud af om han har svært ved at falde i søvn, fordi han har ondt. Det at have smerter vil naturligt også kunne være forklaringen på hans manglende mælkeindtag og vægtøgning...

Nogle børn brækker et kraveben i forbindelse med fødslen, andre børn har spændinger i nakke og skuldre - nogle har det medfødt, hos andre kommer det efter fødslen, og hvis jeres dreng f.eks. har en stramning af sin halsmuskel i den ene side, så vil det f.eks. kunne gøre ondt, hvis han lejres på denne side. Det kan derfor gøre ondt at blive lagt til at sove, ligesom det kan gøre ondt at blive ammet og lagt til det ene bryst....

Nogle børn har rigtig svært ved at lukke af overfor omgivelserne, de er rigtig meget på og hører ligesom alt og følger med i alt. Hvis jeres dreng er en meget vågen lille fyr, som har svært ved at koble fra, så er det vigtigt at I hjælper ham med netop at lukke af for verden. Det er her rigtig godt at I svøber ham, vugger ham osv. men vær opmærksom på at det at være i jeres favn nogle gange måske også kan blive for meget. I skriver at når I putter ham, så er det hver gang med "voldsomt grædderi, så han bliver hysterisk, selvom I vugger, synger osv." og måske er det jeres kontakt, som han protesterer over...

For nogle børn fungerer det faktisk bedst, hvis man kan lægge sig med dem og amme dem i søvn f.eks. i dobbeltsengen - og lade dem falde i søvn der. Nedrullede gardiner, køligt, mørkt værelse og ikke fokusere på dårlige vaner eller at børn ikke må ammes i søvn - det må han godt, hvis det kan virke.

Da han også får flaske vil det nogle gange være en rigtig god idé at give ham flasken der, hvor I ønsker han skal sove, så han f.eks. får en flaske i sin tremmeseng eller får den i barnevognen. Her vil det være godt at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt, det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.

Jeres drengs søvn ændrer sig rent fysiologisk nu og det betyder at hans søvn nu begynder at indeholde lidt flere stadier. Og i forbindelse med at søvnen begynder at ændre sig, så vil nogle forældre oplever at barnet begynder at sove mere kortvarigt, at barnet har tendens til at powernappe. Hvis barnet altid sover meget korte lure hele dagen igennem og tydeligt ikke er udhvilet, når det vågner, så er det ofte tegn på at barnet har svært ved at skifte mellem et søvnstadie til et andet - at skiftet mellem søvnstadierne bringer jeres dreng op i nærheden af vågen bevidsthed. Og det kunne godt være tilfældet hos jer.

Hos nogle børn kan man se, at barnet, når det skifter fra et søvnstadie til et andet, pludselig spjætter i kroppen. Det er mororefleksen / faldrefleksen der går igang og barnet vågner op og græder. I kender det sikkert også fra jer selv, at I nogle gange, lige der, hvor I er ved at falde i søvn, så er det som om at I falder og kroppen spjætter - I kender dog fornemmelsen og sover normalt videre, men hos små børn, så vækker det barnet. Jeres lille dreng bliver forskrækket og kan ikke sove videre, men vågner i stedet op og er ked af det og skal så lulles i søvn igen.

For at hjælpe ham her, så kan det være en god idé at svøbe ham - det kan være i et rigtigt svøb, men det kan også være i f.eks. en voksipose, duniduo eller anden form for sovepose. Det at være svøbt vil hjælpe ham til at holde sammen på ham rent fysisk og det vil gøre ham ...


Annonce

... mere tryg. Det kan også lette overgangen fra jeres favn og ned hvor han skal sove, at han hele tiden føler sig omsluttet - men det er af et klæde og ikke af jeres arme :)

Det vil være rigtig fint at i nu indfører et fast ritual, hvor han får mælk, puttes med klud, beroligende ord, kærtegn osv. så han genkender dette og forbinder det med at skulle sove. Brug samme ritual altid, når han skal puttes - dag, aften og nat. Samme beroligende "ssshhh" og samme kærtegn. De helt naturlige ting, som følger med en putning - f.eks. at du starter med at amme ham fra et bryst, herefter skifter ham, svøber ham og så ammer ham igen eller supplerer med en flaske - imens han er svøbt og derefter putter ham ned, hvor du ønsker han skal sove (eller supplerer med flasken, hvor I ønsker han skal sove jf. ovenstående).

Når I putter ham så brug jeres hænder på hans krop, så han kan mærke at I er der og føler tyngden og dermed roen og varmen fra jeres hænder. Læg ham gerne til at sove i barnevognen mindst en gang dagligt, så han vænnes til at sove der og I må meget gerne gå med ham, så han vænnes til at sove mindst en lidt længere lur dagligt. Gør det f.eks. til en fast vane at gå en lang tur når han skal sove middagslur. Igen kan han blive ammet, skiftet, svøbt og puttet - og evt. suppleres med flaske imens han ligger i vognen, eller han kan blive svøbt, få flasken i jeres favn imens han er svøbt og derefter blive puttet i vognen.

Når han vågner mellem sine søvnstadieskift, så er første skridt normalt ikke at tage ham op, men i stedet at forsøge at få ham til at sove videre der, hvor han er blevet puttet. Ligger han i barnevognen, så kør ham lidt, vug ham og lul ham i søvn ved at bruge vuggende bevægelser. Det kan være nødvendigt at stå parat der, hvor I ved at han plejer at vågne og med det samme hjælpe ham videre i søvnen.

Det er også helt okay at mor lægger sig og sover sammen med ham. Ammer ham i dobbeltsengen og lader ham falde i søvn tæt ved dig. Ved at I netop ligger tæt sammen, så vil du med din hånd, beroligende ord, bare med din nærhed kunne lulle ham videre til ro og vil kunne fange ham, inden han vågner for meget op. Der er intet i vejen for at du lægger dig og putter med ham, så I begge får hvile og har han brug for en ekstra amning efter de famøse 45 minutter, så får han det og derefter så sover han så lidt længere - og det er helt okay.

Det er en god idé at arbejde på en rytme, hvor han får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Nogle gange ligger den tredje lur så sent, at han naturligt vil gå sent til ro for natten, men det er helt okay, det hører alderen til og det ændre sig igen.

En rytme kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, starter ofte med en lille amning igen, når dagen begynder


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddag: Ammes og suppleres evt. med flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes og suppleres evt. med flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes og suppleres evt. med flaske og puttes til 3. lur

Aften: Ammes og suppleres evt. med flaske og puttes til natten

Sen aften: Ammes og suppleres evt. med flaske

Midt nat: Ammes efter behov

Som I kan se så er rytmen, som I lige nu kan arbejde efter, at han får 3 lure dagligt og at mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Hvis han nogle gange sover flere timer, så vil han naturligt vågne op og være sulten, og her skal han naturligvis så have mælk. Men det er vigtigt og en god idé at du stadig så ammer ham og giver ham en "trøste og berolige-tår", inde han så skal sove igen, så du på den måde hjælper til at skabe ro og hjælper ham til at overgive sig til søvnen.

Håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej og glæder mig til at følge jeres lille familie lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce