Annonce

Annonce

Svar: 2 mdr med meget lidt dagssøvn


18. marts 2014

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anna

Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :) Jeg kan forstå at du har fuldt lidt med på sidelinjen og det er dejligt, at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og det første jeg tænker er, at når spæde børn er meget vågne i løbet af dagen, så skal man altid være opmærksom på om de mangler mad. Du skriver at du om aftenen ammer hende, du går i seng samtidig med hende og lægger dig ned og ammer hende - og så falder hun i søvn.

Det er rigtig godt. Det må du meget gerne gøre - ikke bare om aftenen, men også om dagen. Det er helt okay at amme hende i søvn og det er vigtigt at du ikke tror at hun skal lære at sove uden brystet eller tror at du forkæler hende eller giver hende dårlige vaner. Mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual og hun bør derfor ammes eller få flaske inden hun skal sove.

Det er helt naturligt at hun i en alder af 2 måneder sover bedst i jeres favn. Hun har det rigtig godt, når hun er der - her mærker hun jeres varme, jeres vejrtrækning, hører jeres hjertelyd og det minder om tiden, hvor hun lå inde i maven. Samtidig føler hun sig omsluttet af jeres arme og når I samtidig går rundt med hende, så vugges hun, så bevæges hun stille og roligt - alt sammen genkendeligt og dermed trygt.

Det er derfor helt naturligt at hun protesterer mod søvnen, når hun puttes fra jeres favn og ned i lift eller seng, for at sove. Og det vil være en rigtig god idé at svøbe hende, så hun stadig føler sig omsluttet og så skiftet fra favn og ned i seng ikke føles for stort og utrygt for hende.

Jeg vil anbefale at du ammer hende af to omgange. Det vil sige ammer hende, herefter skifter hende, svøber hende og så ammer hende igen imens hun er svøbt og derefter skal hun så puttes. Hvis hun vil have en sut, må du gerne lirke brystvorten ud og udskifte med sutten, men hun skal amme og have mælk lige inden hun puttes. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i liften. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Du må gerne svinge liften frem og tilbage og på den måde lulle hende ind i søvnen, du må også gerne komme liften i barnevognen og trille hende en tur, så hun der hjælpes til at sove.

Du må som sagt også meget gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen i løbet af dagen og amme hende der - og lade hende falde i søvn tæt ved dig og være parat, når hun efter 45 minutter vågner op og bliver urolig. Tilbyd hende gerne brystet igen her og hjælp hende på den måde videre ind i søvnen. Ofte vil det netop hjælpe at hun får brystet en ekstra gang der - nogle gange kan det faktisk undgås ved at du ammer af to omgang: Ammer, skifter hende, ammer igen og putter - og det er helt okay at du med brystet på den måde får hende videre i søvnen, så hendes middagslur bliver det længere. Hun er som sagt så lille, at I ikke skal spekulere i dårlige vaner, men blot gøre det, som giver hende den ro og søvn, som hun har behov for.

Når der er tale om så lille et barn, der kun kan sove ved at man går og vugger det i armene igen ...


Annonce

... og igen, så handler det ofte om at man "øver ikke at falde i søvn med brystet". Jeg ved ikke om det er tilfældet hos jer, men det er vigtigt at du ved, at hun faktisk godt må falde i søvn med brystet med den alder hun har - og at det netop kan gøre, at I så kommer væk fra at skulle vugge hende igen og igen.

Hvis det viser sig, at hun er afhængig af bevægelse for at kunne sove og at I skal gå og gå og gå og gå med barnevognen for at holde hende sovende, så kan man på sigt godt lære hende at sove ved at trappe bevægelserne mere og mere ned. Gradvist kan man vænne hende til at hun ikke behøver blive trillet. MEN lige nu vil det være helt okay og faktisk en god idé at arbejde på at hun f.eks. en gang dagligt puttes i sin barnevogn og lærer at sove der - også selvom det betyder at I skal gå en længere tur midt på dagen. Vi går den lysere tid i møde og det vil være rigtig dejligt, når vi når sommeren, at hun er vænnet til at sove i sin vogn og er tryg ved dette.

Netop i 2 måneders alderen kan man begynde at arbejde på lidt mere fast rutine omkring søvn. Det handler ikke om at barnet kan puttes til bestemte tider og at man kan regne med at barnet sover lurer af fast varighed, for dagene er stadig meget forskellige og hun vil naturligt sove forskelligt dag for dag - sådan er det altså stadigvæk. Men det betyder at I kan begynde at indføre lidt små ritauler, som på sigt bliver genkendelige for hende. Det vil være de små dagligdags ting, at du som sagt ammer hende, skifter hende, svøber hende, ammer igen og giver hende sutten. Denne rytme, måden du svøber hende på, kærtegner hende på osv. vil alt sammen vær med til at forberede hende på at det er sovetid og det vil derfor hjælpe hende til at overgive sig til søvnen. Samtidig vil dine kærtegn, beroligende ord osv. også kunne berolige hende og hjælpe hende videre i søvnen, hvis og når hun har nogle af sine små opvågninger.

Hvis hun har tendens til at være meget vågen og hun er svær at aflæse, hvis det er svært at se, hvornår hun egentlig er træt og har brug for at sove, så er det okay, at du nogle gange kikker på klokken. Hvis hun har været vågen i ca 2 timer, været aktiv osv. så vil det være rigtig fint at give hende lidt mælk og så hjælpe hende til at sove igen. Det er vigtigt at hun ikke er vågen i 4-5 timer af gangen, som du jo også er opmærksom på og igen - helt okay at du så her vælger at lægge dig med hende og amme hende i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis hun generelt har tendens til at være vågen sidst på dagen, og får en periode, hvor hun her græder, er uroligt og tydeligt utilpas, så kan det som du skriver godt være tegn på at hun er overtræt. Og du skal her være opmærksom på at hun med den alder hun har ikke har evnen til at lukke lyde ude. Derfor er det godt at medtænke ro dagen igennem. Det betyder lukke for radio, tv og lignende, stille hende afsides f.eks. i soveværelset eller i haven, når hun skal sove. Så du på den måde hjælper hende med at koble fra og bedre kunne overgive sig til søvnen.

Det betyder ikke at du skal liste rundt, du må gerne opføre dig helt normalt - men det kan være en god idé at medtænke at hun, når du putter hende, skal stå et sted, hvor der er ro omkring hende. Det lyder som om at I allerede forsøger at tage dette hensyn og selvom du ikke synes det virker endnu, så er det stadig en god idé:)

Håber du kan bruge dette lidt videre og jeg vil derudover også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn".

Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce