Svar: Søvn - vil ikke sove i sin egen seng

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det hører med til børns udvikling, at de især i 18-20 måneders alderen pludselig vægrer sig mod at skulle sove, og ofte også vågner om natten med gråd, nogle gange skrig. De søger ofte stor fysisk kontakt og nærhed, har rigtig meget brug for at vi er der, forsikrer dem om at de trygt og roligt kan lægge sig til at sove, at vi passer på dem.

Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse, altså at han nu begynder at opleve verden større og mere farlig. Denne bevidsthed har han ikke haft på samme måde tidligere. At verden er farligt opleves f.eks. når han klatrer op og oplever at han ikke selv kan komme ned, når han løber, falder og slår sig, når I holder fast i ham og forhindrer ham i at løbe ud på vejen. Det opleves også i hverdagen, hvor han får flere "nej´er" i løbet af en dag, hvor andre børn skubber til ham, tager legetøjet fra ham, måske bider ....

Det er alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten. Det er svært at slippe alle dagens oplevelser og overgive sig til søvnen, det er svært at koble fra og falde i søvn med hovedet fyldt af tanker - og ofte kan det være en rigtig god idé at sætte sig og tale dagen igennem med ham, før han skal sove: "I morges fik du havregrød, umm det smager godt", "så væltede mor mælken, sikke noget gris", "så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med x, det var sjovt", "men så faldt du og slog dig, av, det gjorde ondt", "men så trøstede xx dig og så gik det godt igen"... Hvis I på den måde kan tale dagen lidt igennem, så hjælper I ham til at få bearbejdet noget af alt sit tankemylder.

For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder. Derfor er det rigtig fint at I giver jeres dreng den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for - og derfor også rigtig fint, at I har valgt at tage ham ind til jer... MEN, når det er sagt, så er han meget bevidst nu og hvis det bliver en vane at falde i søvn i jeres seng, så kan det være meget svært at få ham tilbage i egen seng igen. Det er ofte, at børn i denne alder vil have svært ved at acceptere at blive puttet i egen seng, hvis de har lært, at det er okay at sove hos mor og far...

Derfor skal I naturligvis vurdere, om det bedste lige nu er at lade ham ligge hos jer, fordi han tydeligt har brug for dette og tydeligt sover langt bedre, hvis I sover sammen. Alternativet til at være i jeres seng kan være en madras på gulvet, så han stadig er tæt hos jer, men ikke i smørhullet. Det kan være lettere at komme tilbage til eget værelse fra en madras på gulvet end fra mors og fars dobbeltseng. Eller om I igen vil arbejde på at få ham tilbage i egen seng, så han starter med at blive puttet det og hvis han så vågner hen mod morgenstunden måske kan komme ind og sove videre hos jer...

Når og hvis han puttes i egen seng, må der gerne være lidt dæmpet belysning og han skal have en bamse eller et ...

---

---

... andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så han stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.

Og så kan I bruge det jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Når man bruger denne, så giver man barnet den tryghed og nærhed han viser behov for, men viser ham samtidig at det er sovetid og han lærer stille og roligt, at det at være i sin seng er noget han sagtens kan klare, at det er helt okay at ligge der :)

I skal putte ham med kærtegn, godnathistorie, tale om dagen, puttebamse osv. som I plejer - men i stedet for at blive siddende og holde i hånden eller gå fra ham og han så bliver ked af det og føler sig forladt og alene, så vil jeg anbefale jer at være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt at han kan se jer fra sin seng og at han ikke behøver rejse sig i eller fra sengen, for at se om I er der. Og I kan og bør naturligvis også tale med ham, så han kan høre at I er der.

---

---

---

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han begynder at have bevidsthed om at I er der, sidder i stuen og hygger jer, når han skal ligge i sin seng og han vil naturligvis være en del af det dejlige I har sammen. Derfor er det vigtigt at signalere, at der netop ikke sker noget spændende eller særligt hyggeligt lige nu, men at det er kedeligt det der foregår og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan man I verbalt betrygge ham og fortælle hvad I vil have ham til f.eks. "jeg er lige her, læg du dig ned skat". Det er vigtigt at han selv begynde at lægge sig i stedet for at I igen og igen går hen og lægger ham ned. Og netop det at have noget praktisk at tage sig til sender også et signal til ham om, at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde på dig "Moaar ...?!" og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for ham nu.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng. På den måde kan I stille og roligt udvide ritualet og forlænge tiden, hvor I så også er væk fra værelset. I kan f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen" og han forstår at I går og kommer tilbage - og han kan ligge og lytte, hører at I skramler med kopper og tallerkener og hele tiden fornemme, at han ikke er alene og fornemme, at I naturligt kommer igen, for det plejer I jo at gøre :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---