Svar: Hvorfor bliver han ved med at vågne?
Kære Louise
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit tidligere svar :) Og dejligt, at det går en lille smule fremad - selvom du føler at det går langsomt, så er fremskridt jo altid godt :)
Er det en dårlig søvnassociation at vende ham på siden? Det er en søvnassociation, men er det dårligt, nej ... Man kan sige, at din dreng naturligt er afhængig af din hjælp til at skifte stilling. Han får sig lagt i stillinger i løbet af natten, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, og her har han brug for at du hjælper ham. Du er nødt til at være der, lægge ham ned, vende ham på den anden side, give ham dynen på osv. hvor efter han så kan sove videre - det er nødt til at være sådan og det er omsorgsfuldt at hjælpe ham, fordi han er så lille, at han endnu ikke selv kan. Og det er ikke så problematisk netop at hjælpe med stillingskift, for han vil jo ret hurtigt selv kunne lære at skifte stilling om natten. I takt med at han bliver stærkere motorisk i løbet af dagen, så vil han naturligt også blive det om natten. Når du hjælper ham med stillingskift, så er det altså kun indtil han begynder selv at kunne det og det vil han kunne i løbet af de næste par måneder. Det er altså ikke problematisk på samme måde som at gå i køkkenet og lune en flaske - der går flere år før han vil kunne dette ...:)
Din dreng vågner om natten, sover uroligt, klynker, græder osv. fordi han er i separationsfasen. Det betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra dig. Han øver sig i at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig, at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.
For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at mærke og undersøge, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.
Han øver sig motorisk både når han er vågen og når han sover. Og han vil ...
... naturligt i søvne få sigt lagt op i kravlestilling, ligge på alle fire, rokke frem og tilbage - hvis han ikke er begyndt på dette endnu, så kommer det måske i løbet af de næste måneder. Han vil måske begynde at lave det man kalder "headbanging" hvor han ligger på alle fire og banker hovedet ind i sengegavlen, tydeligt frustreret og det sker alt sammen i søvne.
Det at han gennemgår så stor en motorisk udvikling påvirker ham også mentalt, for når han bevæger sig rundt, så oplever han verden på en ny måde - og alt hvad han oplever skal bearbejdes og det bliver det i søvne, det bliver det, når han drømmer. Og lige nu drømmer han rigtig meget. Han kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. Han vågner altså op flere gange om natten på grund af drømme og nogle gange kan gråden være så voldsom, at det næsten virker som mareridt. Andre gange er der slet ikke tale om gråd, men han vil måske grine imens han sover - det ses også :)
Separationsfasen er ofte mest voldsom i 8-10 måneders alderen, hos nogle børn lidt før og hos andre varer det lidt længere. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner i denne periode. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet sut eller flaske hver gang han vågner op om natten ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne sove sammen med ham, og give ham den nærhed og fysiske ro, som han sandsynligvis vise behov for, lige lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke at du er der osv. Men de kan også være, at du skal prøve at lade ham sove for sig selv - det afhænger af, om du fornemmer at I forstyrrer hinanden for meget om natten. Hvis du reagerer på alle lyde han laver, så kan det nogle gange hjælpe at sove i hvert sit rum, fordi du så giver ham mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd... Andre gange vil det betyde at du så skal rende frem og tilbage mellem ham og din egen seng natten igennem, og så er det naturligvis langt at foretrække at sove sammen :) Du skal derfor gøre det, som du fornemmer virker bedst for jer begge to.
Det vil være godt at arbejde på en nogenlunde fast dagsrytme, fordi den naturligt også vil spille ind på nattens forløb. Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke vågner fordi han har ondt - det kan være øreproblemer, tandfrembrud eller andet, som lige nu påvirker han og som gør at han vågner og græder om natten eller måske ligger og virrer med hovedet ...
Jeg håber at ovenstående giver lidt forklaring på, hvorfor din dreng bliver ved med at vågne - der er højst sandsynligt tale om den store udvikling, som han går igennem lige nu både motorisk og mentalt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.