Annonce

Annonce

Brev:

Korte lure og urolig nattesøvn


24. marts 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Korte lure og urolig nattesøvn

Hej Helen.

Jeg har fulgt med i din brevkasse i noget tid, og har haft meget gavn af dine gode råd til andre, tak for det ☺ Men nu har jeg selv brug for nogle råd og tanker omkring vores datters søvn.

Vores dejlige datter Isabella er lige præcis 5 måneder og for ca. en måned siden skete der nogle ændringer i hendes søvnmønster og hun er begyndt at vise meget mere personlighed. Hun gik fra at tage nogle lange middagslure, 3-4 timer, til at tage nogle kortere lure. De er blevet kortere og kortere, og de sidste par uger har de kun været af halv times varighed. Hun sover ca. 10 timer om natten, og plejer at sove tre lure om dagen. Tilsammen sover hun ca. 2,5 timer om dagen (på en god dag), og det synes jeg ikke lyder af særlig meget. Jeg kan prøve at beskrive vores dag (ca. tider) :

Kommer i seng ved 20-21 tiden, ammes i sengen.
Ammes kl. 00-01
Ammes kl. 5
Vågner ml 6-7, prøver at tilbyde bryst her, men hun er sjældent sulten.
Kl. 9 ammes og sover formiddagslur. Her kan hun komme op på 1,5 time, og dette er dagens længste lur. Før denne lur er hun meget træt, og nogen gange skal jeg kæmpe for at holde hende i gang.
Ca. kl. 12 ammes og lægges ud i barnevognen. Ligger og kigger lidt og falder så hurtigt i søvn. Super nemt! Men vågner desværre efter kun en halv time. Jeg har prøvet at vugge hende lidt for at få hende til at sove videre, men det virker aldrig. Hun er helt frisk og ligger og smiler.
Herefter er der ikke meget regelmæssighed. Hun kan holde sig vågen i flere timer, og jeg har meget svært ved at finde det rigtige tidspunkt at lægge hende. Men det ender med at hun sover endnu en halv time, men tidspunktet er ikke fast.

Nattesøvnen svinger meget. Nogle nætter sover hun godt og vågner kun de to gange hvor hun er sulten. Andre nætter ligger hun meget urolig og græder meget i søvne. I går aftes fra kl. 21-24 græd hun ca. hver halve time. Og det eneste der hjælper er at lægge hende til brystet. Jeg har prøvet at lade hende ligge lidt uden at gøre noget for at se om det går over, jeg har lagt en hånd på hendes bryst for ...


Annonce

... at berolige hende, nusset hendes hoved etc. Intet virker, kun brystet! Hun er på intet tidspunkt vågen og selv om jeg løfter hende op vågner hun ikke. Jeg har tænkt på om hun har ondt et eller andet sted, men ville hun så ikke også være ked af det når hun er vågen? Hun er ikke ked af det når hun lægges til at sove og hun er meget glad når hun vågner om morgenen, så mit bedste bud er at hun drømmer og vil have tryghed ved brystet. Hvad tænker du?

Hun er for det meste en glad baby. Når vi er her hjemme smiler og griner hun rigtig meget, men så snart vi er ude eller har gæster, så bliver hun meget alvorlig og observerende. En ekstremt nysgerrig baby og jeg kan ikke amme hende hvis der bliver snakket eller er støj omkring os. Hun smiler ikke til andre og vil ikke holdes af andre før hun har set dem an i lang tid. Det har ikke været et problem før. Jeg har også meget svært ved at komme ud i mødregruppe eller ud i byen, fordi jeg kan bare ikke få hende til at sove. Jeg tager alligevel af sted i mødregruppe (har brug for at være lidt social), men kan ikke blive særlig længe. Modsat mange andre babyer, så vil hun ikke sove i en kørende barnevogn, kun når den står stille på altanen. Er det bare dårlige vaner hun har fået? Eller er hun måske en baby der skal skærmes lidt af?

Hun bliver stadig ammet 100%. Amningen har heldigvis fungeret fra første dag, og hun vil hverken tage sutteflaske eller sut. Vi har prøvet mange forskellige modeller. Det gør at jeg står alene med natteroderiet, og jeg får ikke mange pauser hverken nat eller dag.

Det med søvnen er meget frustrerende og jeg kan mærke at jeg er ved at være lidt slidt efterhånden, nogle dage er det svært at være en nærværende mor for min datter, og det giver mig meget dårlig samvittighed. Jeg prøver at aktivere hende og lege med hende for at ”køre hende træt”, men det virker bare ikke.

Så mit spørgsmål er kan jeg gøre noget for at hun kan sove lidt bedre, både om natten og dagen? Eller er det bare en fase og en del af hendes udvikling vi skal igennem?

Hilsen
en lykkelig men frustreret mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce