Brev:
Lære at falde i søvn selv - 16 mdr.
Hej Helen,
Så har vi brug for dit input igen, denne gang drejer det sig om aften-putning af vores dreng, LP, der nu er blevet 16 mdr.
LP kan ikke falde i søvn selv - han vil holdes i hånd. Og først når han sover, kan vi slippe hans hånd og forlade værelset. Dette kan tage fra alt mellem 10 min og 45 min, men som regel tager det ca. 20 min før LP falder i søvn. Hverken far eller mor synes egentlig det er et problem, da vi begge synes, at han skal falde i søvn, så han føler sig tryg.
Men! LP skal være storebror om 5 mdr, og i den forbindelse er det vigtigt, at LP lærer at falde i søvn ved egen hjælp. Der vil være en del aftner, hvor far ikke er hjemme og derfor ikke kan tage del i putningen, så mor er alene med begge børn. Der er derfor ikke mulighed for, at mor kan bruge en masse tid på at putte LP, da der jo er endnu et barn i huset.
Vi har flere gange prøvet at gå fra LP inden han sover, men det resulterer bare i voldsom gråd, han rejser sig op i sengen og vil slet ikke acceptere at være alene.
Vi har prøvet at sidde uden for døren med døren åben og tale til ham med stille og rolig stemme, at han rolig kan lægge sig til at sove, men hans gråd bliver mere og mere voldsom indtil vi kommer indtil ham. Og hvis han først har fået sig selv kørt meget op, er han svær at få ned igen.
Hverken mor eller far er på nogen måder tilhænger af, at LP skal græde sig i søvn. Og de gange hvor vi har prøvet at gå fra ham inden han sover, kommer vi også hurtig ind til ham igen når han græder. Vi er slet ikke fan af metoden, hvor man skal lade børn græde i flere og flere minutter inden man kommer ind til dem, og er derfor slet ikke noget vi har overvejet at praktisere.
Vi har din bog om søvn, og har også prøvet nogle af de foreslag du nævner i bogen (fx at foretage sig noget praktisk i samme rum som LP, men dette forstår han slet ikke - holder bare en fest - forstår ikke han skal sove).
• Spørgsmålet er derfor: Hvordan får vi lært LP, at falde i søvn selv på den mest blide og humane måde?? Mor og far er indforstået ...
... med, at det kan tage noget tid at lære LP dette. Det er også derfor vi skriver allerede nu, selvom der er 5 mdr til, at der kommer en ny baby i huset. Og kan vi i det hele taget forlange dette af en baby på 16 mdr.
Som baggrundsinfo kan vi fortælle følgende:
Vi holder fast i de samme putteritualer hver aften, og disse ritualer har LP været vant til fra helt lille. Aftenen starter med aftensmad (ca. kl. 17.30). Bad (ca. kl. 18.00). Dernæst stille og rolig leg. Aftengrød (ca. kl. 19.15) + en lille tegnefilm. Tandbørstning + ny ble (ca. kl. 19.30). Bliver lagt i egen seng af både mor og far, og der bliver kysset godnat, og enten mor eller far forlader værelset. Den der har puttetjansen bruger lige et par minutter på at tale stille og roligt om, hvad der er sket i løbet af dagen. Og til slut bliver der sagt, at nu skal LP sove og mor og far passer på ham. LP plejer at sover omkring kl. 19.45-20.00.
LP virker altid glad for at komme i seng, og bare vi er ved ham, forgår det altid uden gråd.
LP sover rimelig fornuftig om natten. Han vågner ofte en enkel gang, hvor han lige skal have hjælp til at falde i søvn igen, dette tager dog ikke særligt lang tid. Vi har dog også nætter, hvor LP sover helt igennem. Tidlig morgen kommer han over og sover i mor og fars seng, hvor vi som regel kan slippe for, at han står alt for tidligt op - dette fungerer for os. LP sover ikke på eget værelse, men sammen med mor og far. Hvis eget værelse kan være en hjælp for LP fremadrettet, så er vi indstillet på dette.
Han spiser og sover godt i løbet af dagen. Han sover ca. fra 11.00-13.00 - dette er den eneste lur han tager om dagen. Der skal køres med barnevognen for at få LP til at falde i søvn (dette skal vi også have "udryddet" på sigt), men han falder hurtig i søvn, så indtil videre har dette ikke været et problem.
Håber dette er en hjælp for dig til at besvare vores spørgsmål. Vi synes begge du har en meget kærlig tilgang til børn, og ser derfor frem til at høre dit svar.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Far og Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.