Svar: Lære at falde i søvn selv - 16 mdr.
Kære Far og Mor
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og hvordan putningen foregår hos jer - og stort tillykke med at I nu venter en lille ny :) Dejligt!
LP har en alder nu, hvor han begynder at få lidt bevidst om, at han ikke bliver forladt, når I går fra ham. Det sker netop omkring 16 måneders alderen og man kan sige, at det derfor indtil nu har været rigtig svært for ham, hvis I har forsøgt at gå. Når han ikke kan se jer, så føler han sig naturligt forladt og alene. Han kan stadig ikke forholde sig til tid og han ved ikke, hvor I går hen - for ham går I bare og så bliver han naturligt ked af det.
Men netop nu begynder der at komme en spirende fornemmelse eller bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt, hvis I går og I kan godt udnytte dette. I kan f.eks. i løbet af dagen lege gemmeleg, hvor I skiftes til at gemme jer for hinanden og finde hinanden. Den der gemmer sig kan sige lyde, så LP kan hjælpes med at lytte og få lidt bevidsthed om at man kan høre om der er nogen - det kan hjælpe ham til på sigt, hvis I går fra værelset at lytte efter og høre at I stadig er i stuen eller i køkkenet.
I kan også i dagligdagen gøre det at I leder efter hinanden, at mor f.eks. siger "kom skal vi finde far, sige til far at vi skal spise? - Kan du finde far?" eller lignende og hjælpe LP med at gå fra rum til rum og finde far, så han igen bliver opmærksom på at far er der, også selvom far ikke umiddelbart kan ses. Det vil på samme måde hjælpe ham til på sigt at finde ud af at man kan søge mor og far, lede efter jer og kalde på jer, hvis han føler sig alene.
Når alt dette er sagt, så er det dog også vigtigt at sige, at det er helt naturligt at skulle bruge ca 15 minutter på LP, når han skal sove. De fleste af os bruger 15-30 minutter på at falde i søvn - det bruger vi voksne også. Vi læser en bog, ser noget i TV eller lignende før vi kan overgive os til søvnen og vi kan naturligt ikke lægge hovedet på puden og sove med det samme. Og sådan er det også for børn og det er derfor helt naturligt, at han har brug for at I sidder der, læser lidt for ham, holder lidt i hånden, taler lidt om dagen osv. før han er parat til at sove.
Det I lige nu kan øve er at han skal lære at slippe jeres hånd, så han ikke behøver holde fast i jer for at kunne overgive sig til søvnen. Hvis han lærer at falde i søvn med jeres hånd i sin, så vil han naturligt kunne søge og lede efter den om natten og vil ikke kunne sove før I så kommer og holder i hånd igen - det at holde i hånd bliver en uhensigtsmæssig søvnassociation.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan introducere en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at tage en sådan bevidst til sig og fordelen er, at de selv kan styre behovet. LP kan putte sig med den, nulre næse, sutte på den, holde om den osv. når han har brug for det og den kan følge ham uanset om han er hjemme eller ude, så er den med. Den vil derfor være en rigtig god substitut for jer.
Når han puttes skal den være en naturlig del af putningen og den skal derudover generelt følge ham i løbet af dagen. Den skal bruges, når han er ked af det, træt, når han er i barnevognen, når I kører i bilen... Hvis han allerede har en putteklud, bamse eller ...
... lignende er det fint at bruge den, hvis han ikke har vist interesse for noget, så er det måske en god idé at tage ham med ud i en butik og lade ham selv vælge. Nogle gange vil børn fatte interesse for noget andet end vi lige tror de kan lide.
Jeres ritual om aftenen er meget fint og det er en god idé at læse godnathistorie. Dette fordi det kan bruges til naturligt at få ham til at slippe jeres hånd. Når I sidder og læser højt, så skal I naturligt skifte side og for at skifte side, så skal han slippe jeres hånd. I kan derfor på den måde stille og roligt lære ham at det er okay, at han ikke behøver holde fast i jer hele tiden for at sove, at I stadig bliver siddende, selvom han slipper jer. I starten vil han naturligt kun slippe jer kortvarigt og vil så søge jeres hånd igen, men stille og roligt vil han lære at acceptere, at I ikke går fra ham, fordi I slipper ham, men at I blot skifter side i bogen og herefter viser ham billeder osv. og at han derfor kan ligge helt roligt og lytte til det I læser.
Og så tænker jeg at det vil være rigtig godt at I fremadrettet forsøger med stryge-tøj-metoden, hvor I stiller jer på værelset og laver noget praktisk. Denne metode fungerer ofte bedst omkring 1.5 års alderen og måske er det lige tidligt nok for LP og har derfor ikke virket efter hensigten. I kan også prøve at sætte jer og arbejde lidt på computer eller lignende, så I er der, men så I stadig signalerer at der ikke sker noget spændende og at I har noget kedeligt at lave.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I fortæller at I har forsøgt at "sidde uden for døren med døren åben og tale til ham med stille og rolig stemme" - men at han her bliver mere og mere ked af det og derefter er rigtig svær at få til ro. Problemet med denne metode er at I opfører jer mærkeligt. Han kan ikke forstå, hvorfor I sidder der, hvorfor I ikke vil sidde hos ham og det gør ham faktisk ekstra utryg. Mor og far opfører sig underligt og derfor bliver han ekstra ked af det. Det er derfor vigtigt, at I ikke bare sidder, men at I netop signalerer, at I har noget praktisk og kedeligt at lave. I sidder ikke og venter på at han skal sove, men har masser af tid, I laver bare noget praktisk imens.
Og dette ritual, f.eks. at I står og stryger tøj eller lægger tøj sammen giver jer samtidig mulighed for på sigt at gå til og fra. I kan sige "jeg henter lige lidt mere tøj, så kommer jeg igen" og han hører at I går kortvarigt og ser at I kommer ind med mere tøj i favnen, som I så stryger, lægger sammen osv. Der er her ikke noget pres om at han skal sove, ikke nogen fornemmelse af at I forlader ham, han kan regne med det I siger, at I går kortvarigt og kommer tilbage... Og stille og roligt og i takt med at han bliver ældre og forstår mere og mere vil I så kunne sige f.eks. "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskine" og han vil kunne ligge og lytte, hører tallerkener og glas der klirrer, ved at nu laver I det kedelige og så kommer I ind igen. Og på den måde gøres han stille og roligt tryg ved at være i sengen også selvom I ikke er der.
Og igen - det er som sagt helt naturligt, at han har brug for at I sidder hos ham, taler lidt om dagen, læser lidt historie osv. - også selvom der er praktiske ting som skal gøres en gang imellem :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.