Svar: Modermælkserstatning
Kære Bobbies mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare dem så godt som muligt og i den rækkefølge de stilles :)
Jeg kan godt forstå du bliver forvirret af de mange forskellige typer modermælkserstatning på markedet - hvad skal du vælge og hvorfor? Det kan være lidt af en jungle :)
Nutramigen og Althera og også Profylac hører til specielerstatningerne. Det er erstatninger som man giver til børn, der er disponerede for at udvikle allergi f.eks. fordi mor, far og/eller søskende har eller har haft allergi, børneeksem osv. Disse erstatninger giver ofte ikke forstoppelsestendens på samme måde som almindelige erstatninger kan gøre det, men nogen garanti er der dog ikke. De smager dog ofte en del mere "surt" og har barnet først fået anden erstatning, er det ikke sikkert at det bryder sig om smagen af "allergi-erstatningerne".
Semper laver Allomin og du fortæller at du her har købt blandt andet "Syrnet Allomin", den grønne. Syrnet Allomin indeholder citronsyre, som ændrer strukturerne i proteinet og sænker pH-værdien i tarmen, hvilket kan lette barnets afføring. Den indeholder også GOS som er kostfibre og som findes naturligt i modermælk og som skulle gavne barnets mave-tarmfunktion. Allomin Syrnet kan bruges i kombination med Allomin 1. Og du må her forsøge dig lidt frem og se, hvilken kombination din søn trives bedst med. Du kan også vælge kun at give Syrnet Allomin, hvis det viser sig, at han har det bedst med det.
Nestle laver blandt andet NAN Sensitive, som du har forsøgt dig med. Den indeholder blandt andet mælkesyrebakterien Lactobacillus reuteri, som har en dokumenteret lindrende effekt på kolik og symptomer på kolik. Nestle laver dog også NAN HA som har delvist hydrolycerede proteiner og som derfor har en vis effekt i forhold til at mindske risikoen for at udvikle f.eks. børneeksem. Og netop på grund af de spaltede proteiner har den ofte også en effekt på træge maver. Den indeholder også bifidobacterium lactis, som kan være med til at styrke immunforsvaret i tarmen.
Hvis du lige nu forsøger dig med Allomin Syrnet (den grønne), så må du gerne fortsætte med dette. Du kan så prøve dig lidt frem og forsøge at finde ud af, om han vil trives bedst, hvis han kun tilbydes denne erstatning eller om det er bedre at den er i kombination med Allomin 1.
Hvis du ikke synes at Allomin fungerer for jer, så synes jeg du skal prøve f.eks. NAN HA fra Nestle, for at se om det gør nogen forskel.
Du har fuldstændig ret i at alle erstatninger er komplette med de næringsstoffer, som barnet behøver, og at du skal derfor ikke være bekymret for, at han kommer til at mangle noget. Det er dog ofte en god idé ikke at skifte for meget imellem de forskellige produkter, fordi de alle sammen er lidt forskellige og hans mave vil naturligt arbejde på højtryk for at nedbryde den føde han får. Det er derfor generelt en god idé kun at skifte mellem 2 produkter. Enten fordi det holder maven bedst igang, eller fordi det er praktisk, når man skal på tur - ikke alle produkter findes i brikker, som jo netop er gode til ture i byen. Du skal ikke være bange for at din dreng har manglet noget. Som du skriver, er du jo nødt til at forsøge dig lidt frem, for at finde ud af, hvad der fungerer bedst og hvad han trives bedst med :)
Når det er sagt, så er det dog meget vigtigt, at du blander erstatningen præcist som der står på pakken eller bøtten. Hvis man blander den for tyndt, så får barnet ikke de næringsstoffer, som det har behov for. Hvis du bruger for meget pulver i forhold til vand, så vil barnets nyre blive belastet og barnet vil kunne risikere at få for lidt væske. Brug derfor også den ...
... medfølgende måleske og vær opmærksom på at der kan gælde forskellige retningslinjer for blanding af modermælkserstatning alt efter hvilket produkt du bruger.
Det er praktisk med de færdige brikker, når I skal på tur. Fordelen er at de kan lægges under dynen og på den måde blive varmet og hældes direkte på flaske og samtidig er mælken steril, der er ingen fare for "forurening". Du kan altså trygt bruge brikkerne med modermælkserstatning.
Det anbefales normalt at man, når man tilbereder modermælkserstatning til barnet, laver en flaske af gangen og laver den umiddelbart før barnet skal spise. Hvis man vil spare tid f.eks. om natten, så kan man med fordel koge vandet på forhånd, anbringe det i flasken i køleskabet til det skal anvendes, varme det op til 37 grader, når barnet vågner og derefter blande det færdigafmålte pulver i.
Du skriver at de på hopitalet "varmede erstatningen i mikroovnen efter den var blandet" og at dette var til spæde børn... Det forstår jeg ikke helt. Det er meget vigtigt at vandet koges op og afkøles og ikke blot varmes op til 37 grader. Tilberedning af modermælkserstatning bør ske med vand, der med sikkerhed har kogt ved 100 grader. Derudover så anbefales det normalt ikke at blande modermælkserstatning på forhånd og lade det stå i køleskabet. Så længe barnet er under 2 måneder, er det bedst at tilberede en flaske ad gangen. Når barnet er over 2 måneder kan man godt tilberede modermælkserstatning til et halvt eller helt døgn af gangen, med mindre barnet er for tidlig født eller har sygdomme i immunsystemet, så skal flaskerne tilberedes fra gang til gang, så længe barnet udelukkende for flaske ... og netop på et sygehus, må man jo gå ud fra at der er spæde, syge og for tidlig fødte børn... Det er Sundhedsstyrelsens retningslinjer og jeg er derfor meget overrasket over, hvis ikke de har fulgt disse på barselsgang og neonatalafdeling...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til din søn og det at han "virkede umoden", så kan det jo skyldes at din termin måske ikke har været beregnet helt rigtigt og at han måske derfor er lidt yngre end I lige umiddelbart troede. Og med den start I har haft, med overflytning til neonatalafdeling osv. så vil det være helt naturligt, hvis han måske har brug for lidt mere tid. Og ja - nogle gange kan de mature børn eller de overborne børn godt virke lidt mere vågen, sultne osv. Modsat, så er det at være født 2 uger før tid jo inden for normal området og han skal derfor stille og roligt til at vågne lidt mere op, strække sin krop mere ud, og i det hele taget bliver lidt mere "baby" :)
De normale rammer er dog meget vide og det er derfor forskelligt, hvornår børn begynder at smile bevidst til mor, ligesom det er forskelligt hvornår de begynder at kunne holde øjenkontakt i længere tid. De fleste spæde børn vil i 2-3 ugers alderen begynde at give lidt lyd fra sig, de vil smaske, knirke, grynte og i 5 ugers alderen begynder de ofte at kunne kikke i længere tid, holde øjenkontakt, de begynder at pludre mere, begynder at skelne farver og former og i 8 ugers alderen vil de fleste børn begynde at smile mere bevidst. Det betyder ikke så meget om det er to uger før eller efter - det vigtigste er at du kan fornemme at din dreng ændrer sig og udvikler sig i den rigtige retning - også selvom han måske har brug for lidt mere tid til visse ting:)
Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg beskriver uge for uge og måned for måned og tilsidst hver tredje måned, hvordan barnet udvikler sig, hvad det tænker, hvordan det oplever verden og hvordan vi så kan møde vores barn bedst :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.