Brev:

Ammestop, 17 mdr. Hvordan?

Kære Helen

Vi vil gerne have dine råd og høre dine tanker vedr. ammestop og strategi for dette for vores datter, Julia på godt 17 måneder.

Men først noget baggrundshistorie:

Tak for dit svar for efterhånden længe siden (foråret sidste år)!
Du var faktisk den første, der fik tanken, at noget måtte være ”galt”, når vores datter, Julia, havde det så svært med skemad.
Vi tog, jf. rådet fra dig, kontakt til en privatpraktiserende ergoterapeut med speciale i børn og spisning – hun har tidligere været ansat i spiseteamet på et sygehus - og det var noget af en åbenbaring :-)

Ergoterapeuten undersøgte vores datters mundmotoriske formåen og kunne konkludere, at Julia – der på det tidspunkt var 9 måneder – havde mundmotorik som én på 5 eller i bedste fald 6 måneder.
Set i dét lys er det jo ikke så sært, at Julia overhovedet ikke havde mod på alderssvarende kost, men foretrak at sutte sig gennem måltiderne (tynd grød og mos i sutteflaske + amning).
Ergoterapeutens bud på, hvorfor Julia ikke var alderssvarende mundmotorisk er, at hun er kommet for let til måltiderne, da hun blev ammet.

Eller sagt på en anden måde - og her er det svært at undgå at komme til at lyde som en anden malkeko – jeg har simpelthen rigtig meget mælk og det kommer desuden virkelig ”styrtende ud”. Det er jo dejligt at have mad nok til sin baby, men ofte når jeg ammede Julia, kunne jeg høre, at hun virkelig skulle kæmpe for at følge med til at synke.

Alt dette vidste jeg naturligvis ikke, da jeg skrev til dig (og forhørte mig hos egen sundhedsplejerske) ang. Julias ulyst til anden kost en ”suttemad”. Derfor er Julia i overgangsperioden blevet præsenteret for mad, der har været for svær for hende at spise og stemningen omkring forsøg på måltider (dengang) var af og til præget af en frustreret baby og en mor eller far, der ikke helt vidste, hvad vi skulle stille op.

Gradvist blev måltiderne sværere og sværere for Julia at have overskud til.
Og selvom vi faktisk ikke synes, vi pressede hende, har det at blive sat til bords og ”bedt om” at spise mad, hun slet ikke kunne kapere, gjort at Julia har haft rigtig mange nederlag i.f.t. forsøg med spisning.
Til sidst var det sådan, at hun blev ked af det enten meget tidligt i måltidet eller allerede når hun blev sat i sin høje stol.
For at gøre en lang historie kort, så endte vi med – efter råd fra ergoterapeuten – at lade Julia spise selv, altså noget i retning af Baby Led Weaning, dog uden ellers at bekende os til konceptet (her i huset er parolen ellers: ”Hvis Sundhedstyrelsen siger det, er det sådan vi gør”).

Men tilgangen med selvstændig spisning virkede!
Julia fik lov at spise selv: tryk grød (spist med fingrene) eller klatkager. Mos på ”preloaded” ske og lign., gnavegrønt m.v.
Dette suppleret med amning og tynd grød eller mos i sutteflasker.
Til at starte med gik det langsomt med at få måltiderne indenbords og hun havde perioder, hvor hun fik meget modermælk og ”suttegrød/mos”, men gradvist gik det bedre og bedre.
Status i dag er, at Julia stadig (langsomt) udvider sit madrepertoire. Hun spiser stort set alle slags frugt (ananas, vindrue, banan, pære, mango, melon, bær), kartofler, ærter, majs, agurk, rød peber, kogt gulerod, fiskefilet, frikadelle, lasagne/kødsauce og forskellige slags brød og grød.

Dog er spisningen stadig hendes akilleshæl, dvs. at hun ikke bare kaster sig ud at prøve noget nyt, men foretrækker kendte fødevarer. Her arbejder vi med at udfordre hende med noget nyt men samtidig, som det altafgørende, have fokus på at gøre spisningen til en hyggestund og en god oplevelse for hende. Også selvom det af og til betyder, at der er måltider, hvor Julia ikke har den store lyst til at spise.

Julia bliver aldrig madet, det nægter hun simpelthen og har gjort det siden de første forsøg med skemad, der resulterede i grædende/forvirret baby, der bare slet ikke vidste, hvad hun dog skulle stille op med det, hun havde fået i munden (hun blev ikke nødet men åbnede selv munden, må jeg hellere tilføje).

Julia har, med undtagelse af perioder, hvor hun har været syg, holdt vægten og vokser godt.
Hun er i dag 85 cm og vejer ca. 12,3 kg.

Hun er glad og trives godt i både dagpleje og herhjemme, udvikler sig alderssvarende motorisk og kognitivt.
Men hun bliver stadig ammet ca. 3 gange i døgnet. Og det ...

... er denne amning vi nu gerne, som nævnt indledningsvist, vil have hende vænnet fra.

Når jeg har valgt at blive ved med at amme Julia har det skyldtes flere ting.
Dels har det været en måde at sørge for, at hun fik nogle kalorier og dels har jeg tænkt, at det var et godt tilskud til den, i starten noget ensidige, overgangskost hun fik og som strakte sig over en langt længere periode end sædvanligt pga. hendes mundmotoriske formåen.
Endelig har Julia været syg meget ofte pga. start i dagpleje. Hvor vores første barn, Casper på nu 4 år, næsten ikke blev påvirket mht. appetit, når han var syg, bliver Julia meget tilbageholdende mht. mad.
Så i lange, hyppige perioder dvs. 4-5 dage ad gangen med korte mellemrum, vinteren igennem, har hun ikke villet have andet en vand (evt. saft eller juice) og lidt frugt eller måske lidt bolle. Til gengæld har hun gerne villet ammes, når hun var syg.
Nu synes vi imidlertid Julia er nået så langt mht. mad, og vi satser på at foråret og sommeren medfører færre sygedage, at vi gerne vil kvitte amningen.

Status på amninger:

Julia bliver pt. ammet inden putning ca. ved 19.30 tiden. Hun bliver IKKE ammet i søvn og sover ofte først 15-45 minutter efter sidste amning (det er far, der putter).
Sover kl. ca. kl. 20

Hun vågner så typisk ved 22.30/23-tiden og vil ammes igen, hvilket hun bliver.

Herefter vågner hun typisk igen omkring kl. 4.30 eller 5.30 og bliver igen ammet. Sover herefter til kl. ca. 6.30/7.00

Julia har altid sovet uroligt (mange opvågninger natten igennem), men pt. går det meget bedre. Hun kan godt vågne og ”nøjes” med at få sutten og sin putteklud nogle gange, men det er ret tydeligt at hun endnu ikke har fralagt sig vanen med amning om natten.
Hvis jeg (mor) forsøger at putte hende til ro efter en opvågning og Julia har ”besluttet” at hun vil ammes, så giver hun IKKE op, men bliver meget ked af det og frustreret. Vand at kop bliver pure afvist og ofte kaster hun med både sutter og kop.

Jeg (mor) skal på kursus inkl. overnatning i forbindelse med mit arbejde i ugen efter påske (23. – 24. april) og det ville være rigtigt dejligt, om jeg kunne blive på kurset uden at skulle tage hjem for at amme.

Både jeg og min mand (Julias far :-)) har ferie de tre dage op til påske samt i helligdagene, og far er mere end klar til at tage nogle urolige nætter med Julia m.h.p. at få henne vænnet fra.

Spørgsmål:

1: Er det for kort en tidshorisont at trappe ud fra 3 amninger til ingenting på 2 uger?

2: Hvilken af amningerne bør vi satse på at sløjfe først? Ud fra din bog ”Sådan får du dit barn til at sove” (som herhjemme slet og ret hedder ”søvnbiblen” :-)) tænker vi, det måske skal være den sidste, altså den sidst på natten/tidlig morgen, der skal streges først?

3: Hvilken amning bør derefter afskaffes?

4: Hvor mange dage tænker du, det vil være hensigtsmæssigt at sætte af til projektet? Og hvor mange dage skal der gå mellem hver ”amme-sløjfning”?
Selv har vi tænkt 2-3 dage pr. kvittet amning dels for at jeg (mor) ikke risikerer at få brystbetændelse og dels for at give Julia mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.

5: Hvor lang til vil du vurdere der går, før Julia har ”glemt” at hun er blevet ammet? Tager det dage eller uger?

Med vores første barn gik det nemt, idet han gradvist selv mistede interessen for brystet. Han blev ammet til han var 13 mdr. hvorefter vi bare stoppede uden at han viste tegn på at ville ammes derefter, så det er nyt for os at skulle ”tvinge” en amme-afvænning igennem.

Det hører med til historien, at Julia godt kan have tendens til forstoppelse, og at der er en klar sammenhæng mellem hvor meget hun bliver ammet og risikoen for dette (jo mere modermælk, jo mindre sandsynlighed for forstoppelse).
Og også af den grund vil vi gerne gå lidt varsomt frem, så det ikke helt slår ”bunden ud af maven” på hende.

Vi har kendskab til div. afførende midler, ”Movicol Junior” og ”Lactulose”, og har – efter råd fra egen læge – tidligere brugt dem til Julia i kortere perioder, men ulempen ved dem er, at hun får virkelig meget luft i maven af dem og vågner om natten med gråd p.g.a. dette.
Men hvis det er det, som er nødvendigt, bruger vi det selvfølgelig.

Vi ser frem til at høre dine tanker og råd omkring ”Projekt Ammestop” :-)

Bedste hilsner
Julias far og mor

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: