Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse 2 år


8. april 2014

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng udvikler sig rigtig godt og i helt normal og sund retning. Han er ikke uopdragen, men blot en aktiv, nysgerrig toårig dreng, der forsøger at lære, hvordan verden hænger sammen :) Og du skal derfor prøve at skubbe fra dig, hvis bedsteforældre kritiserer.

Når man er to år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder at jeres dreng er igang med at forholde sig til, hvem han selv er, og hvordan han påvirker andre. Det er rigtig dejligt, at han taler meget, også selvom der stadig kommer mange uforståelige ord, stille og roligt vil han naturligt begynde at sige flere ting og et let i at udvikle sit selvbillede vil f.eks. være at han begynder at sige "Nej!" eller sige "Det er min!". Han vil naturligt kunne sige "min, min, min" også om ting, der ikke er hans...

Han lærer i samspil med dig. Han har rigtig meget brug for ros og brug for at mærke, at du er glad for ham. Når du roser ham, opmuntrer ham, guider ham, så bliver han stolt og glad. Men hvis du irettesætter ham, skælder ham ud, siger nej hele tiden, så vil han kunne blive rigtigt ked af det og det er naturligvis synd for ham. Børn vil naturligt i to års alderen begynder at kunne føle lidt skam og det er ikke spor sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Jeres dreng har lige nu en alder, hvor han er meget følsom overfor, hvordan du/I reagerer på det han siger og det han gør - og I skal være meget varsomme med at sende ham på værelset. Du skriver at I nogle gange "ender med at sende ham på værelset, ford han bliver ved" og det er problematisk med så lille en dreng... Hvordan reagerer han på det? Bliver han ked af det? Strækker han armene ud efter dig? Går han efter dig? Ruller han sammen på gulvet opløst i gråd? Hvis han reagerer på denne måde, så skal I ikke gå fra ham. Så har han netop brug for jeres hjælp til at finde roen og få samling på sig selv.

Han har en naturlig nysgerrighed og vil naturligt prøve ting af igen og igen - også selvom I har sagt nej. Det gør børn - de afprøver hypoteser for at lære og udvikles. De afprøver f.eks. hypotesen "hvis jeg banker skeen ned i bordet, så siger mor nej?" Ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, så siger far også nej?" Ja det gjorde han. Ny hypotese "Siger de også nej, hvis jeg smider tallerkenen på gulvet?" Ja det gør de.... osv. osv.

Og nogle gange kan det at få et nej også blive til en leg. Jeres dreng vil naturligt gøre ting, hvor han ved at I siger nej, for det er sjovt, når I reagerer, som han forventer. Det er sjovt for ham at blive bekræftet i at han ved at gøre bestemte ting, kan få jeres fulde opmærksomhed og faktisk er det jo positivt, at han nu har evner til at kunne udnytte denne form for kommunikation. Og igen er det en rigtig dårlig idé at skælde ham ud. Han gør det jo ikke for at irritere jer, men for at lære og finde ud af, hvordan verden fungerer.

Det er især 1-3 års alderen som er lidt udfordrende - man kaldte det tidligere trodsalderen - i dag kalder man det selvstændighedsalderen. Og det er vigtigt at du ved, at din dreng ikke har nogen skjult dagsorden, hvor han vil være imod ...


Annonce

... dig, men at han naturligt er igang med at udvikle sin selvstændighed og et led i dette er at være uenig med dig/ med jer. Det er her helt naturligt at han afprøver flere grænser overfor jer forældre end han f.eks. gør overfor bedsteforældre. Han er naturligt mests tryg ved jer, kender jer bedst og derfor tør han godt vise jer, at I ser sjove ud, når I laver strenge ansigter og ser gale og sure ud...

Det er ofte en god idé at have fokus på det, som I gerne vil lære ham. Så når han sidder og leger med maden, så i stedet for at skælde ud over måden han spiser på, så hold fokus på det, I gerne vil have ham til f.eks. "ind i munden skat, ind i munden", "umm smager godt, dejligt mad", "vil du smage min frikadelle?", "må mor smage din mad, mm smager godt" osv. Ligesom I naturligvis også gerne må opfordre ham til at spises med sit bestik, guide og vise ham hvordan.

Hvis han er færdig med at spise, ikke er mere sulten og derfor begynder at lege med maden, så må I gerne afslutte måltidet. Det kan I gøre ved at fjerne tallerkenen - måske vil han så alligevel gerne have lidt mere og I kan sige stille og roligt "spise maden, ind i munden" eller lignende. Og leger han igen, så er han færdig med at spise. Eller I kan bare acceptere, at han ikke er mere sulten, vaske ham om munden, tørre hans hænder og så lade ham komme ned og lege i stedet for at sidde og lege ved bordet.

Nogle gange vil løsningen være at fjolle og lege lidt, fordi det kan gøre det hele lidt sjovere. Nogle gange er det rigtig godt at give ham masser af fysisk kontakt og opmærksomhed, fordi det netop er jeres kontakt han søger. Det kan f.eks. være, når han pludselig går hen og slår til dig. Her kan det være en idé at sige "din lille bølle, skal du slå?! Her i huset kilder vi børn der slår" og så gribe fat i ham, kilde ham over hele kroppen - så han får masser af nærhed og mærker dig, tumler med dig osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Andre gange kan det være bedre at flytte sig selv. Det kan f.eks. være hvis han slår dig med legetøj, du siger "Nej!", "AV!"v eller lignende og han griner og forstår ikke, at du ikke synes det er sjovt - så kan du rejse dig, gå væk fra ham og lave noget andet, så han forstår, at du ikke synes det er sjovt og så han stille og roligt lærer, at hvis han gerne vil have at I skal sidde sammen og have det hyggeligt og dejligt med at lege med legetøj, så skal han ikke slå med legetøjet. Det kan være meget bedre end at sende ham væk, sende ham på værelset.

Når han skriger højt, så kan det også være en måde at få jeres opmærksomhed på. Det kan være at han synes I har talt for længe i telefon, eller måske talt for længe sammen uden at interessere sig for ham. Det kan her være en god idé at opfordre til anden lyd han kan lave og f.eks. sige "sikke du kan skrige, kan du også sige som en løve? Hvad siger en bjørn? En bil?". På den måde giver I ham den opmærksomhed som han naturligt søger, men viser ham samtidig at der er andre lyde som er rarere at høre på og som også er sjove at lave :)

Jeg håber du / I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og hvor dejligt, hvis I forsøger at få en nummer to ... Krydser fingre for at det nok skal lykkes for jer igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce