Annonce

Annonce

Svar: Skemads spørge Jørgen


9. april 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har købt et par af mine bøger - tak!:)

Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt for skemad. Jeres datter er glad for både grød og mos, åbner munden og tager fint fra og får nu skemad to gange dagligt. Det lyder super.

Det er rigtig fint, at du nu variere grøden ved at komme lidt forskellig frugtmos på som topping, ligesom du også gerne må variere mellem de forskellige grødtyper. Og naturligvis også variere hendes grøntsagsmos, så hun skifter lidt mellem at få f.eks. gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli...

De fleste børn vil være parate til tre skemåltider i 6 måneders alderen, og det vil være rigtig fint, hvis I her kan starte med lidt morgengrød. Det er dog stadig vigtigt at holde mængden nede, så der er plads nok til mælken i maven. Det er vigtigt, at skemaden ikke fylder så meget, at hun ikke drikker mælk nok. Det er således bedre at give hende ½ dl to gange dagligt og hun så drikker sin mælk, end at give hende 1 dl en gang dagligt og hun derefter ikke vil drikke mælk nok. Hvis hun er meget sulten og spiser store mængde skemad, så kan du godt overveje om hun skal have 3 mindre måltider skemad dagligt allerede nu, men ofte vil det som sagt være fint at starte med morgengrød, når hun bliver 6 måneder og stille og roligt kommer så også lidt mellemmåltider ind i dagsplanen.

Det er en god idé her i starten at bibeholde samme type grød eller mos et par dage i træk, ligesom det er en god idé at du bibeholder et kendt måltid, når du serverer noget nyt. Det vil sige at hvis hun er glad for boghvede med æble, så kan du bibeholde dette til frokost, og om aftenen så prøve med en ny grøntsagsmos. På samme måde kan du bibeholde grøntsagsmosen som hun kender og er tryg ved om aftenen, når du prøver med en ny type grød til frokost. For mange børn fungerer det godt at variere ca hver 3 dag i starten, men der er ikke nogen faste regler her, du skal gøre det, som umiddelbart fungerer bedst for jer.

Jo ældre hun bliver, jo bedre er det at tilbyde hende varierede grødtyper, varierede ...


Annonce

... typer af grøntsagsmos og varierede typer af frugt og bærmos - og ikke kun give en slags. Lige nu er det vigtigste, at hun bliver glad for mad og glad for det at spise, nyder det og har naturlig interesse for det, men når hun bliver 7-8 måneder, så er det vigtigt at tilbyde stor variation både i smag og i konsistens. I denne alder har børn en naturlig lyst til at smage, putte i munden, tygge og bruge deres kæber og jo mere forskelligt du kan introducere hende for i denne alder, jo mere forebygger du kræsenhed. Det er altså lige nu en balance mellem at variere og tilbyde lidt forskelligt, så hun vænnes til forskellig smag og konsistens, men samtidig ikke variere så meget og give så meget skemad, at hun føler sig presset og pludselig begynder at lukke munden sammen. Hun skal have den tid hun har behov for. Igen ikke nogen helt faste regler, du skal prøve at fornemme, hvad hun vil have det bedst med:)

Ris kan have et højt indhold af uorganisk arsen, som kan være kræftfremkaldende, og derfor skal man i forhold til børn være ekstra opmærksom. Det anbefales derfor, at man ikke giver børn risgrød dagligt, men at man variere med andre grødtyper.

Når mange vælger at give deres børn risgrød, så er det fordi denne grød er meget mild og har en smag og en konsistens, som rigtig mange børn godt kan lide. Samtidig kan risgrøden bruges som basis for andre ting - den kan f.eks. også blandes med grøntsager og med andre typer grød. Igen skal man jo så være opmærksom på ikke at give ris til barnet hver dag.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ris kan indgå i en varieret kost og det vil ofte være et hit med risretter i 7 måneders alderen, fordi din datter her begynder at have behov for lidt mere bid - og her er ris og konsistensen af kogte ris rigtig gode. Samtidig indeholder ris ikke gluten (hvilket pasta f.eks. gør), så når man giver ris, så holder man gluten indtaget naturligt nede.

Du behøver ikke på nuværende tidspunkt at give din datter risgrød, hvis du helst vil undgå det. Hun kan få majsgrød, boghvedegrød, hirsegrød og quinoagrød i stedet.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce