Svar: Søvnbehov 5 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når jeg angiver tal for søvn, tidspunkter børn kan sove på, forventninger til søvnbehov osv. så er der altid tale om et gennemsnit. Det betyder at nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre - og man kan ikke forvente at ens barn sover fuldstændig efter bogen. Mine tal og dagsplaner er ment som en rettesnor, for at give et billede af, hvordan en dag kan se ud i den pågældende alder.
Det er meget vigtigt, at man forsøger at følge sit barn og de signaler barnet sender. Man kan ikke putte børn i kasser og man skal ikke være rigid. Små børn sover som udgangspunkt, når de er trætte og vågner af sig selv, når de ikke behøver sove mere. Nogle børn kan dog være svære at aflæse, det er svært at finde ud af, hvornår barnet egentlig er træt eller det er svært at finde ud af, hvornår barnet skal spise og have mælk, for at barnet får sit behov for både mad og søvn dækket tilstrækkeligt. Og her er det, at dagsplanerne kan være en rettesnor.
Derudover har jeg helt klart den holdning, at man ikke skal ændre på noget, der som udgangspunkt fungerer. Så hvis jeres lille baby trives, leger, er glad, udvikler sig, sover sine lure og i det hele taget virker til at have det rigtig godt, så skal I ikke ændre på noget.
Rytmen, nu hvor hun er fem måneder, er ikke så ...
... forskellig fra da hun var 3 måneder. Hun vil ofte stadig have brug for 3 lure dagligt, hendes lure kan dog være en lille smule kortere, især den 3. lur, så hun samlet sover lidt mindre i løbet af dagen. Samtidig vil hun ofte også gå tidligere i seng og samlet sover hun måske 14.5-15 timer i døgnet - igen et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre:)
En plan for dagen kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner ofte med en lille ekstra amning
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur f.eks. kl 12.30-13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20. Tidspunktet afhænger af hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Ammes, det der også kaldes et drømmemåltid
Midt nat 03: Evt. amning.
Måske har din datter en rytme, som ligner denne - og måske har hun ikke? Det vigtigste er, at hun trives, og at du trives med dagene, så I føler at tingene fungerer fint hos jer:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.