Svar: Baby snart 9 mdr kan ikke falde i søvn selv

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse:)

Det er godt I skriver. Jeg er ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn, og jeg kan slet ikke forstå anbefalinger om at børn godt må græde i op til 2 timer - en melding som "hvis han ikke sover efter to timer, så må I godt hjælpe ham til at falde i søvn ved at have ham i armene" - det er for mig på ingen måde omsorgsfuldt, og det er slet ikke nødvendigt. Du skriver, at det for jer er meget grænseoverskridende, og det kan jeg godt forstå! Jeg synes det er meget vigtigt at I lytter til jer selv og til det som føles rigtigt!

Jeg kan se ud af dit brev, at I har gjort jer rigtig mange fine overvejelser og det lyder som om at I er søde og meget omsorgsfulde forældre. I har afprøvet hvad hans behov er og umiddelbart er det tryghed. Han har rigtig meget brug for at have jer nær, han har rigtig meget brug for jeres fysiske kontakt, når han skal sove - og det er helt naturligt med den alder han har og den udvikling han går igennem. Faktisk er det ganske naturligt, de fleste af os sover bedst, når vi føler os trygge, og når det er skulle sove forbindes med noget dejligt og rart.

Det er ganske rigtigt, at han kan være afhængig af bryst eller favn for at sove. At netop brystet eller favnen giver ham trygheden og gør ham afhængig og det er også ganske rigtigt, at han skal lære at sove uden dette på sigt. Men for mig er det aldrig et spørgsmål om at fjerne det trygge og nære, men i stedet et spørgsmål om at erstatte med et nyt ritual som er ligeså trygt og dejligt. Og det gør man jo netop ikke, hvis man lader ham græde sig i søvn og ikke reagerer på hans behov.

Med den alder jeres dreng har vil det være rigtig godt at han ammes 3 gange i døgnet og jeg vil anbefale at disse tre amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Det er rigtig godt, hvis han ikke ammes i søvn, men bliver flyttet over i sin seng lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Han skal ikke lægges til at sove spilvågen, men døsig.

Inden formiddagsluren vil det være rigtig godt at tilbyde ham et mellemmåltid bestående af lidt frugt og en bolle med smør, vand af kop. Herefter kan han sættes op i sin barnevogn og du kan trille ham en tur, hvor han sidder op, kikker på verden, mærker vinden i ansigtet osv. Og først når han tydeligt er parat og lige ved at sove, så lægger du ham ned. Han må gerne få en rosinbolle i hånden, som han kan sidde og pille i - det kan virke næsten meditativt og gøre at han bliver træt og klar til at sove, når I har kørt vognen lidt. Her sover han måske kun 45 minutter og det er helt okay. Og ja - han skal have formiddagslur, det har han naturligt brug for med den alder han har:)

Inden middagsluren skal han naturligvis have frokost, ammes og så skal han puttes igen. Han kan også her puttes i barnevognen eller du kan vælge nogle dage at lægge dig med ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der, hvis du skønner at det vil virke bedst. Faktisk kan du gøre det samme om aftenen.

Jeg vil foreslå jer at I tager den ene side af tremmesengen og kobler hans seng til jeres seng. Naturligvis sikre at han det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det vil betyde at han om natten kan sove i egen seng, men stadig give jer mulighed for at lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke jer, mærke at I er der og få nærheden og trygheden, som han så tydeligt viser behov for. Og I behøver ikke stige ud af jeres seng igen og igen hele natten igennem.

Når han ammes inden søvnen kan du evt. lægge dig og amme ham i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn ved siden af dig, men uden brystet i munden. Du skal helst nå dertil, hvor du ammer, han slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Her kan du så evt. vælge at lade ham ligge og så amme ham igen sen aften før du selv går i seng, gerne fra begge bryster, så han er fyldt godt op til natten og derefter flytte ham over i hans egen seng, som er koblet til din seng.

Hvis han vågner og søger brystet om natten og intet andet end brystet kan få ham videre i søvnen, så vil det være nødvendigt i første omgang at give ham det. Stille og roligt skal han så lære at ...

---

---

... komme videre i søvnen uden mælk og bryst, så du skal trække brystet til dig. Altså lægge ham til, men forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. Samtidig med dette, så skal du altså stadig give ham nærhed, han skal ikke på en gang lære at undvære brystet, lære at undvære din favn og lære at sove alene. Først brystet og derefter stille og roligt øge den fysiske afstand mellem jer.

I første omgang vil det derfor være fint at du lader ham ligge ved siden af dig og få din nærhed, være helt tryg og ikke længere græde, når han skal sove. Du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og selv ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Og på sigt altså ligger i sin seng, koblet til din, så du igen kan berolige og betrygge, når han vågner og har brug for dette om natten, men hvor den fysiske afstand mellem jer naturligt er større og hvor han på sigt kan nøjes men en beroligende hånd eller måske beroligende ord som "sshh-sshh" eller lignende.

Hvis I slet ikke kan forholde jer til at give ham den ekstra nærhed og sove i samme rum, så kan I naturligvis godt holde fast i at han puttes i sin seng i børneværelset - med mindre han nu er så ked af det, at han græder bare I nærmer jer værelset eller sengen. Mange børn vil forbinde det at sove med noget meget ubehageligt, når de har fået lov til at græde længe, at de til sidst bliver bange for at lægge sig til at sove, og hvis det er tilfældet hos jer, så er I nødt til at "starte forfra" og gøre ham tryg med masser af nærhed og tæt kontakt. Her er I altså nødt til at tage ham ind til jer og følge ovenstående.

---

---

---

Hvis han er glad for at komme i seng og ikke er blevet ked af putning, så er der intet i vejen for at I sidder med ham i stolen på værelset, ammer, han slipper, putter, bliver sunget lidt for, kobler fra og falder til ro - det vil dog her være rigtig godt, hvis han lige når at komme over i sin seng, så han oplever, at det er der han falder i søvn. Det er en god idé at synge for ham eller at tænde en musikuro, spilledåse eller lignende, så han hører samme beroligende melodi hver aften, først i favn på skødet, men også når han puttes i sengen, så det stadig er trygt, hyggeligt og dejligt at ligge i sin seng. Det er vigtigt at han ved, hvor han er, når han har sine opvågninger om natten og hvis han er faldet i søvn et andet sted end han vågner, så vil han naturligt blive utryg og kan ikke sove videre.

Jeg plejer at sammenligne det med at du falder i søvn ved siden af din mand og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilettet eller lignende - først når alt var som da du faldt i søvn, ville du kunne sove roligt videre. Og sådan er det også for vores børn.

Hvis jeres dreng falder i søvn med brystet eller i jeres favn, så vil han naturligt søge bryst eller favn igen, når han vågner om natten. Og han vågner - det gør vi alle sammen. Vi registrerer med vores underbevidsthed at alt er som da vi faldt i søvn. Han vil mærke efter om jeres arme er der, om brystet er der osv. og vil naturligt savne det og vågne op, hvis ikke det er der. Men det betyder igen ikke at man skal fjerne alt tryghed fra ham - han skal stadig være tryg ved at sove, og det skal ske med små bitte skridt, indførsel af nye trygge rutiner og ritualer, så han stille og roligt lærer at det er okay at skulle sove og så han finder ud af, at han godt kan overgive sig til søvnen.

Jeg håber at I kan bruge disse tanker videre - og jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn".

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---