Svar: Night terror
Kære Helle
Det er godt nok synd for både dig og din datter, at indkøringen i vuggestue er så voldsomt for hende - men så er det godt, at hun har så god og omsorgsfuld en mor!
Natteskræk opstår ofte først hos lidt ældre børn, men det kan ses tidligere og det lyder som natteskræk det du fortæller. Det lyder også som om at hun netop får det nu, hvor indkøringen og alle de nye oplevelser og stimuli fylder i hende - hun reagerer med voldsomme drømme, som jo er en bearbejdelse af alt hvad der er sket.
Og i princippet har du ret. Det er vigtigt, at du ikke vækker hende, men forsøger at få hende videre i søvnen, uden for meget aktivitet, snak eller andet. MEN når det er sagt, så er det jo ikke til at holde ud for hverken dig eller hende, hvis hun har anfald der kan vare i flere timer og så synes jeg faktisk godt at du kan forsvare at vække hende.
Du kan gøre det at du tager hende op, går ud i køkkenet, tænder lidt lys og forsøger at få hende til at spise eller drikke et eller andet. Du kan også gøre det, at du tager hende med ind i stuen, lader hende sidde på skødet, tænder for fjernsynet, lidt dæmpet belysning osv. Så hun på den måde hives ud ...
... af det anfald, de drømme hun har og hjælpes tilbage til virkeligheden. Det vil naturligt her også tage lidt tid, før hun er parat til så at blive puttet igen, men i det mindste kan hun så være lidt mere glad i den periode :)
En anden mulighed er, at du forsøger at få hende til at drikke noget ca 10-15 minutter før du oplever at anfaldet opstår. Nogle gange oplever man at anfald af natteskræk opstår til samme tid hver aften. Det kan man udnytte. For hvis du kan få hende til at drikke lidt inden, så kan du nogle gange være heldig at få hevet hende så meget op til overfladen, at hun ikke havner i den dybeste del af søvnen og at hun derfor efterfølgende vil springe anfaldet af natteskræk over.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vore søvn består af flere stadier og natteskræk opstår i den dybeste del af søvnen, som vi har mest af først på natten. Derfor ses natteskræk også først på natten, hvor mareridt f.eks. opstår hen mod morgenstunden. Det at komme op at sidde, få lidt at drikke og blive lagt ned igen, kan altså nogle gange være nok til at hun ikke havner i den dybeste søvn og anfaldet således springes over :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.