Annonce

Annonce

Svar: Putning - 17 mdr.


11. maj 2014

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at høre, at I har kunne bruge mine andre råd og er blevet hjulpet videre, tak :)

Med den alder Frederik har nu, vil jeg anbefale jer at bruge det jeg kalder for "strygetøj metoden". Det er helt naturligt at han søger jer ekstra meget i øjeblikket. Han gennemgår lige nu en stor udvikling både fysisk og mentalt og har derfor ekstra meget brug for tryghed, når han skal sove - og ofte vågner børn i denne alder også om natten og søger ekstra stor fysisk kontakt.

Det handler om at han netop nu (18-20 måneder - og hos jer altså lidt før) begynder at have lidt mere farefornemmelse. Altså fornemmelse for at verden kan være farlig. Han oplever at kunne bevæge sig mere omkring, oplever at falde, slå sig osv. Han oplever at kravle op og ikke selv kunne komme ned. Han oplever mere og mere modstand i løbet af dagen - fra jer, når I holder fast i ham, fordi han ikke må løbe fra jer eller når I siger mere "nej!" dagen igennem og hindrer ham i ting han gerne vil. Han oplever også modstand fra andre børn, børn der skubber, bider, tager legetøjet fra ham osv. Og denne øgede fornemmelse for fare, fornemmelse for at verden ikke blot er sjov og ballade, påvirker ham, når han skal sove.

Det er lige nu rigtig svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne. Det er svært at koble fra, og det har han brug for at I hjælper ham med. Derfor er det rigtig fint at I har et putteritual, hvor I lige nu prioriterer at sidde lidt hos ham, læse historie, tale lidt om dagen og alle oplevelserne og på den måde hjælpe ham lidt med at komme af med noget af sit tankemylder, fordi han så bedre vil kunne sove. Og herefter kan "strygetøj-metoden", som sagt så være rigtig god.

Denne metode går ud på at i stedet for at I sidder og holder i hånden hele tiden eller går fra ham og han så bliver ked af det og føler sig forladt og alene, så holder I jer i nærheden og I laver noget praktisk. Det vil sige at I skal tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, så han kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt, at han kan se jer fra sin seng, og at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I er der. Og det er vigtigt, at I stadig kan tale med ham, så han kan både se og høre, at I er der.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Han forstår godt med den alder han har nu, at I ikke forlader ham, når I går, og at I stadig er i stuen - men det er naturligvis ikke så rart at fornemme, at I sidder og hygger i stuen, imens han skal ligge i sin seng. Og derfor skal I signalere, at der ikke sker noget spændende nu. Der er ikke noget, han ...


Annonce

... går glip af, I har noget kedeligt at lave, og han kan trygt lægge sig til at sove.

Når I står og laver noget praktisk, så er I til stede uden at være aktive på ham. I kan tale med ham, berolige og betrygge - fortælle ham, hvad I gerne vil have ham til "jeg er lige her, læg du dig ned skat". I sender et signal om, at I ikke sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde "Moar?!, "Faar?!" og I kan svare "ja, jeg er lige her, læg du dig bare ned, nat-nat". Så han hører at I er der, så han føler sig tryg, men hvor I stadig holder fast i, at det er sovetid for ham nu.

Denne metode har også den fordel, at I på sigt kan udnytte det at lave noget praktisk, fordi I kan gå frem og tilbage med rent tøj, som f.eks. skal ordnes eller lægges på plads. Når I går fra ham, så er det ikke med et krav om, at han skal sove (hvilket han naturligt vil protestere mod), men derimod blot for at hente rent tøj. I kan altså sige "jeg henter lige lidt mere tøj, så kommer jeg igen" - I går, er væk i få minutter og vender tilbage med tøj, som I så stiller jer og stryger videre på. Og har altså et helt andet formål med at gå, end krav om at han skal sove. Han lærer samtidig, at han kan regne med det I siger, når I går, så er I kortvarigt væk og vender tilbage med rent tøj, som I har sagt. Det sender nogle andre signaler og gør ham mere rolig ved at være i sin seng end hvis I blot går og han føler sig forladt og presset til at skulle sove.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er naturligt at han vågner om natten - nogle børn vil i denne alder kunne vågne med voldsom gråd og være meget ulykkelige, næsten virke til at have mareridt. Her må I gerne forsøge at få ham til at sove videre i sin egen seng, men hvis det ikke lykkes, så må han ind og sove videre hos jer. Nogle gange vil det være nødvendigt at tage ham ind til jer, simpelthen fordi han drømmer og har brug for jeres nærhed og det er helt okay at gøre dette.

Sker det midt på natten kan det nogle gange være en idé at flytte ham tilbage i egen seng igen, når han har sovet et par timer og pladsen er ved at blive for trang. Det at han flyttes, imens han sover midt om natten, kan nogle gange have positiv effekt. Simpelthen fordi han oplever både at blive puttet i sin seng og også at vågne i egen seng om morgenen. Det giver grobund for at det på sigt også bliver lettere at få ham til at sove videre i egen seng om natten.

I skal naturligvis også sikre at hans puttetidspunkt er rigtigt - ingen børn kan sove på kommando og hvis han generelt ikke sover før en time efter han er puttet, så skal der måske ses lidt på hele dagens rytme. Det vil også være rigtig godt at han stadig tilbydes en godnatgrød inden sengetid, som kan mætte ham og være med til at sikre at han ikke vågner tidlig morgen, fordi han er sulten…

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce