Annonce

Annonce

Brev:

En svær fase


13. maj 2014

Kategori:
Alder:
19 mdr.

En svær fase

Kære Helen

Vores søn på 19 mdr. er i en svær fase. Dels skyldes det jo nok selvstændighedsalderen, som han, så vidt jeg kan forstå, netop er trådt ind i, og dels skyldes det nok det faktum, at vi står over for at skulle flytte, og han måske har kunnet mærke vores uro over det igennem noget tid... Derudover er der i hans vuggestue siden januar kommet rigtig mange nye, små børn til, så de ind til for nylig har været alt for mange børn på stuen, og jeg tror bestemt, det også har påvirket ham (og pædagogerne!).

Jeg kan mærke, at jeg indeni er totalt usikker pt. omkring, hvordan jeg opdrager ham på 'den rigtige måde'. Min mand er af den holdning, at man godt kan hæve stemmen (han råber og skriger aldrig, men kan sige meget tydeligt nej til ham og vise ham, at han 'mener det'). Jeg er selv meget forvirret, da man på den ene side, ifølge eksperterne mv., ikke må skælde ud, og på den anden side skal sætte tydelige grænser, sige nej osv. En balancegang jeg nu finder meget svær at mestre.

Ind til videre er det gået meget godt med, at jeg var rolig og bestemt, når der var noget, han ikke måtte, og som regel har det ikke været så nødvendigt at opdrage mere end det. Men nu er det som om, jeg VIRKELIG skal tale højt og tydeligt og kigge meget direkte på ham for, at han forstår, at han ikke må smide ting i hovedet på mig, at han ikke må slå mig mv. Han prøver i dén grad grænser af på mig nu, kan jeg mærke. Her til aften oplevede jeg, at det ikke rigtigt trængte ind hos ham længere at være tydelig, bestemt og have 'alvorlige' øjne (da han for femte gang smed noget i hovedet på mig) Jeg har enormt svært ved at finde en god balancegang, hvor jeg er tydelig og klar uden at hæve stemmen for meget, og jeg tror helt bestemt, han mærker min usikkerhed omkring det, førend jeg selv er bevidst om den.

Jeg har altid oplevet min søn som et meget følsomt og 'bevidst' barn, som er meget 'modtagelig' over for andres følelser og stemninger. Samtidig kan jeg nu også se en anden side (fordi han er blevet ældre), hvor han 'kører på' og virkelig gerne vil ud og opleve verden, undersøge, er begyndt at 'snakke' mere og sige lidt ord, osv, osv.

Han er nu i en fase, som mest af alt minder om et tigerspring (alle symptomerne på det er der; han vil have mig tæt på hele tiden, han sover mere uroligt, han er svær at putte, ågner meget tidligt, han spiser ind imellem mindre, og han er larmende, skrigende og ...


Annonce

... opmærksomhedkrævende det ene øjeblik, det næste er han kærlig, giver krammere og kysser, hviner af glæde). Problemerne i hverdagen kan bl.a. være:

1) han kommer konsekvent ud i køkkenet, hver gang vi forsøger at lave mad/ lave en kop the, og råber, skriger, kræver at ville op og rusker i ovnlågen. Han lytter ikke, når jeg siger, jeg ikke vil have, han gør det. Det resulterer i, at jeg er totalt handlingslammet og stortset ingenting kan foretage mig. Da min kæreste ofte har aftenvagter, er det derfor rigtig svært atvære alene med ham

2) han vil have mit/ vores konstante nærvær; han kan kun lege selv i to sekunder og har det allerbedst med, at vi i alt hans vågne tid sidder på gulvet med ham og leger

3) er blevet mere larmende og laver høje 'opmærksomheds/utilfredshedsskrig' hvis ikke han får sin mad NU, hvis ikke han får den banan, jeg er i gang med at købe til ham, NU osv, osv,

4) pædagogerne i vuggestuen siger, at han kan være lidt strid over for de andre børn. Desuden har jeg oplevelsen af, at de oplever ham som et af de mere krævende børn. Der tænker jeg dog også, at det er et sundhedstegn, at han 'er der', og at det også er normeringerne, der er noget galt med. Vores omgivelser oplever ham som et robust barn, som er glad og ikke specielt bange for ting (men de møder ham jo så også, når min mand og jeg er med ham).

Jeg har helt enormt svært ved at finde ud af:

1) Er det inden for normalområdet, at han er sådan?

2) Hvordan sætter jeg grænser på en tydelig, fast og bestemt måde UDEN at skælde ham ud? (Jeger selv af den holdning, at børn SKAL have tydelige, faste grænser, uden at man står og råber af dem, men samtidig har jeg så svært ved at finde ud af hvordan/ hvad der er det rigtige at gøre lige nu, at jeg nærmest bliver enten vag eller kommer til at hæve stemmen for meget over for ham, fordi jeg er frustreret).

3) Skal man sige: 'Jeg vil ikke have, du skriger!', når han laver opmærksomhedslyde i Netto, skal man roligt sige: 'Sysssch', eller skal man ignorere det, fordi det er normalt nok og går over igen?!

Som du nok kan høre, er jeg enormt meget i tvivl om, hvornår man skal 'sætte ind', og hvor fast/ bestemt, man skal gøre det. Jeg tager i høj grad andres meninger og råd omkring det 'ind', ogden ene dag føler jeg, jeg er en alt for vag mor, den næste føler jeg, jeg er alt for hård (og vurderer hele tiden mig selv meget ud fra hvordan andre ser på det).

På forhånd tak!

Gode hilsener.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce