Svar: Dreng vil gerne smide ble, men er ikke klar!
Kære forældre til en dejlig dreng
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Det er en forudsætning for at træne renlighed, at barnet selv er interesseret i at forsøge og det lyder det faktisk som om at jeres dreng er - han er i hvert fald glad for at kunne få bleen af og nogle gange, når bleen skal skiftes, spørger han, om han ikke bare må være fri.. Det er rigtig godt, for det er vigtigt, at han selv er motiveret og har lyst til at prøve.
Det er også en forudsætning, at han kan mærke, når han skal tisse og have afføring. Altså ikke først mærke det, når det er sket, men mærke trangen og fornemme, at det er nu. Og det at tage bleen af ham, kan godt hjælpe ham til dette. Det er her dog meget vigtigt, at I er omkring ham og kan reagere med det samme, så når han tisser eller laver, så kan I sige "hov nu tisser du, skat", "skynd dig, vi skal ud på toilettet" og så tage ham i hånden og følge ham med derud så hurtigt som muligt. Så han bliver bevidst om, at det er på toilettet det foregår, og at det handler om at reagere hurtigt.
Det kan nogle gange motivere at synge den gamle børnesang "moar jeg skal tisse", hvor man samtidig også synger "skynd dig, skynd dig ellers går det galt" og så løbe ud til toilettet i en fart. Lykkes det at nå toilettet er det godt, lykkes det ikke, så siger I til ham, at det var godt han forsøgte, og næste gang skal I prøve at være hurtigere. Så han forstår, at det er sådan det er - det er ikke okay at lave eller tisse i sofaen eller andre steder, det er på toilettet, det foregår.
Det vil også være rigtig godt at I taler med ham om, at I gerne vil hjælpe ham med at slippe bleen helt. Og ja - jeg synes at bleen skal blive på fordi det er en sikkerhed, men det betyder ikke at han skal tisse og lave i bleen. Og han skal behandles som om at han ikke har den på. Den skal bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned.
Det betyder at han skal følges på toilettet mange gange dagligt - gerne ca. hver 3 time, ikke med længere afstand. Det vil sige om morgenen og om aftenen, men også før han løber ud for at lege, før I spiser, før I kører op for at handle osv. Og han skal ikke spørges "skal du tisse?" eller "skal du på toilettet?", for så siger han nej. Han skal følges ...
... derud, fordi det er sådan det er "kom, vi skal på toilettet før vi kører", det er en regel som gælder for jer og for ham og alle tisser af :)
I skal opfordre ham til at "prutte", når han sidder på toilettet, så han lærer at lave der og som I fortæller, er det lykkes et par gange - det er super.
I må gerne tale med ham om, at han selv giver udtryk for at ville gå uden ble og at det er super flot, og det vil I hjælpe ham med. I skal naturligvis anerkende dette og forklare ham, at I vil hjælpe. Men samtidig også forklare ham, at det betyder, at han så skal gå på toilettet, når I beder ham om det - det er en del af jeres samarbejde. Der må godt være lidt "krav" forstået på den måde, at I naturligvis har visse regler for hvor man tisser og har afføring - det har man på toilettet. Det betyder ikke, at I skal skælde ud eller sige noget nedgørende til ham, men han må godt fornemme, at I ikke bryder jer om at han laver afføring i sofaen. I må altså godt forklare ham, at I nu arbejder på at hjælpe ham af med bleen og hvad det betyder - naturligvis på en god og anerkendende måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I må godt udnytte at han selv spørger om han ikke godt må være fri for bleen, om han behøver have den på. I må godt forklare ham, at det ikke er meningen at han skal tisse og lave i bleen, og hvis han flere gange har en tør ble og det lykkes at tisse og lave på toilettet, så behøver han ikke længere bleen. I kan på den måde godt forklare ham, hvad det går ud på og lave visse små aftaler. Og her skal I så netop hjælpe ham ved at have faste toilettider hele dagen igennem, så I på den måde giver ham muligheden for at det skal lykkes.
Når han sidder på toilettet, så skal han have tid. Han skal sidde og koncentrere sig om at tisse. I kan evt. tænde for vandhanen, så han kan prøve at lave samme lyd som vandet er løber. Det er vigtigt, at han har et toilet sæde, så han kan sidde og slappe af og ikke sidder og holder fast, forsøger at holde balancen osv. Det vil gøre at han spænder i kroppen og så vil han ikke kunne tisse eller komme af med afføring.
Kommer der noget i toilettet, så er det helt okay at lave en lille "sejrsdans", så han mærker, at det her er noget der betyder rigtig meget:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre