Annonce

Annonce

Svar: Frustreret storebror


31. maj 2014

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - og dejligt at høre at I har fået en lillebror - stort tillykke med det :)

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært at være storebror lige nu. Han har rigtig meget brug for dig, brug for at mærke at du elsker ham ligeså højt som før og brug for at mærke at lillebror ikke har taget hans plads. Og det er helt naturligt at han reagerer og at det går ud over dig. Det er jo dig der har været gravid, har taget lillebror med hjem og dig der ammer, pusler, kærtegner, sidder med lillebror - og det er naturligt rigtig hårdt for storebror at opleve.

Du kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en nu kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... og de følelser der naturligt ville opstå i dig. Hvordan ville du have det? Det er et godt billede af, hvad følelser der opstår i din dreng, når I har bragt en lille ny ind i familien, en baby som I forventer han skal elske…

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer forældre helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien, og det er en angst over, at I måske synes bedre om lillebror end om ham.

Det er helt naturlige følelser og da storebror ikke er mere end 3 år gammel, så er det naturligt rigtig svært for ham :) Det er rigtig vigtigt at du viser ham forståelse, prøver at sætte ord på de tanker og følelser, som han måske nogle gange går rundt med og virkelig prøver at vise ham, at du er der for ham og at han betyder ligeså meget som han altid har gjort.

Han vil lige nu føle at han ikke er den foretrukne, at han har fået en rival i lillebror, en konkurrent til din kærlighed, han vil være i tvivl om du elsker ham ligeså meget som før, føle sig usynlig, føle at han er nødt til at gøre opmærksom på sig selv, føle sig usikker på om der mon er kærlighed nok til dem begge…

Du skal lægge mærke til hvordan storebror har det, hvordan han reagerer, hvordan han ser ud, hvilke signaler han sender, når han ser at du f.eks. sidder med lillebror, giver mælk, pludrer, putter med ham, kysser og kærtegner ham osv. Din måde at tale til og være omkring lillebror er naturligt meget anderledes end måden du kommunikerer med storebror på - og det er hårdt. Han ser at I to har noget tæt sammen, din stemme, din mimik, dine smil, lyset i dine øjne, måden du ser på lillebror på - storebror ser det hele og han føler "de to har ...


Annonce

... noget sammen, som jeg ikke er en del af" - og det gør ondt.

Hvis du reagerer med at afvise ham og stille krav til ham, så forstærker du følelsen af at der ikke er plads til ham på samme måde. Du har naturligvis ret i at han jo er en større dreng og kan nogle ting selv - men lige nu har han rigtig meget brug for din hjælp, mere hjælp end han plejer. Han har brug for at blive nurset lidt ekstra, så han mærker at du stadig er der 100 pct. for ham.

Prøv derfor at overveje hvordan du kommunikerer med ham. At sige "hvis du vil sidde hos mig, må du komme herhen" eller "jeg kan kun hjælpe, hvis jeg forstår hvad du siger og jeg forstår dig ikke, når du skriger sådan" eller du må vente til jeg er færdig med maden" - det indeholder alt sammen krav til ham og krav om at han skal være på en anden måde og det puster til ilden. Det får ham ikke til at slappe af, men han bliver i stedet mere og mere ulykkelig.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det der hjælper ham er at du viser ham forståelse, at du inviterer ham med, at du sætter ord på hans følelser. Du kan f.eks. godt invitere ham med i sofaen, så imens du sidder med lillebror, giver mælk eller har lillebror sovende hos dig, så kan storebror sidde ved siden af og få læst historie. På den måde bliver tiden i sofaen til en fælles tid. Du kan sige "kom herhen skat, kom og vær med" eller "kom skat, finder du ikke en bog vi kan læse sammen".

At sætte ord på hans følelser er f.eks. at sige "sså bliver du bare så ked af det, sååå skat" eller "du vil gerne have jeg kommer, jeg skynder mig" eller "det er også dumt at lillebror græder så meget". Det er vigtigt at han føler sig lyttet til og føler sig forstået. Når du sætter ord på og siger "jeg ved godt du har det svært, men jeg er nødt til .." så føler han sig ikke lyttet til på samme måde - for selvom du forstår ham, så er det stadig som du vil og igen ligger der et krav, som han ikke kan honorere.

Prøv nogle gange at sætte dig ned, give ham et knus, så han får din fysiske kontakt og nærhed, så han mærker at du er der - den fysiske kontakt er meget vigtig. Efter et knus og et kram vil han måske være tanket så meget op, at han igen kan klare sig lidt på afstand af dig og acceptere at du fortsætter med maden. Inviter ham også med i køkkenet, han kan måske være din lille hjælper, være med til at dække bord, komme udskåret grønt i skåle og sætte dem på bordet osv. På den måde får han også en rolle i jeres familie - han kan jo noget som lillebror ikke kan og det er med til at styrke hans følelse af at han stadig er noget særligt :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce