Svar: Frustreret storebror

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - og dejligt at høre at I har fået en lillebror - stort tillykke med det :)

Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært at være storebror lige nu. Han har rigtig meget brug for dig, brug for at mærke at du elsker ham ligeså højt som før og brug for at mærke at lillebror ikke har taget hans plads. Og det er helt naturligt at han reagerer og at det går ud over dig. Det er jo dig der har været gravid, har taget lillebror med hjem og dig der ammer, pusler, kærtegner, sidder med lillebror - og det er naturligt rigtig hårdt for storebror at opleve.

Du kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en nu kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... og de følelser der naturligt ville opstå i dig. Hvordan ville du have det? Det er et godt billede af, hvad følelser der opstår i din dreng, når I har bragt en lille ny ind i familien, en baby som I forventer han skal elske…

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer forældre helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien, og det er en angst over, at I måske synes bedre om lillebror end om ham.

Det er helt naturlige følelser og da storebror ikke er mere end 3 år gammel, så er det naturligt rigtig svært for ham :) Det er rigtig vigtigt at du viser ham forståelse, prøver at sætte ord på de tanker og følelser, som han måske nogle gange går rundt med og virkelig prøver at vise ham, at du er der for ham og at han betyder ligeså meget som han altid har gjort.

Han vil lige nu føle at han ikke er den foretrukne, at han har fået en rival i lillebror, en konkurrent til din kærlighed, han vil være i tvivl om du elsker ham ligeså meget som før, føle sig usynlig, føle at han er nødt til at gøre opmærksom på sig selv, føle sig usikker på om der mon er kærlighed nok til dem begge…

Du skal lægge mærke til hvordan storebror har det, hvordan han reagerer, hvordan han ser ud, hvilke signaler han sender, når han ser at du f.eks. sidder med lillebror, giver mælk, pludrer, putter med ham, kysser og kærtegner ham osv. Din måde at tale til og være omkring lillebror er naturligt meget anderledes end måden du kommunikerer med storebror på - og det er hårdt. Han ser at I to har noget tæt sammen, din stemme, din mimik, dine smil, lyset i dine øjne, måden du ser på lillebror på - storebror ser det hele og han føler "de to har ...

---

---

... noget sammen, som jeg ikke er en del af" - og det gør ondt.

Hvis du reagerer med at afvise ham og stille krav til ham, så forstærker du følelsen af at der ikke er plads til ham på samme måde. Du har naturligvis ret i at han jo er en større dreng og kan nogle ting selv - men lige nu har han rigtig meget brug for din hjælp, mere hjælp end han plejer. Han har brug for at blive nurset lidt ekstra, så han mærker at du stadig er der 100 pct. for ham.

Prøv derfor at overveje hvordan du kommunikerer med ham. At sige "hvis du vil sidde hos mig, må du komme herhen" eller "jeg kan kun hjælpe, hvis jeg forstår hvad du siger og jeg forstår dig ikke, når du skriger sådan" eller du må vente til jeg er færdig med maden" - det indeholder alt sammen krav til ham og krav om at han skal være på en anden måde og det puster til ilden. Det får ham ikke til at slappe af, men han bliver i stedet mere og mere ulykkelig.

---

---

---

Det der hjælper ham er at du viser ham forståelse, at du inviterer ham med, at du sætter ord på hans følelser. Du kan f.eks. godt invitere ham med i sofaen, så imens du sidder med lillebror, giver mælk eller har lillebror sovende hos dig, så kan storebror sidde ved siden af og få læst historie. På den måde bliver tiden i sofaen til en fælles tid. Du kan sige "kom herhen skat, kom og vær med" eller "kom skat, finder du ikke en bog vi kan læse sammen".

At sætte ord på hans følelser er f.eks. at sige "sså bliver du bare så ked af det, sååå skat" eller "du vil gerne have jeg kommer, jeg skynder mig" eller "det er også dumt at lillebror græder så meget". Det er vigtigt at han føler sig lyttet til og føler sig forstået. Når du sætter ord på og siger "jeg ved godt du har det svært, men jeg er nødt til .." så føler han sig ikke lyttet til på samme måde - for selvom du forstår ham, så er det stadig som du vil og igen ligger der et krav, som han ikke kan honorere.

Prøv nogle gange at sætte dig ned, give ham et knus, så han får din fysiske kontakt og nærhed, så han mærker at du er der - den fysiske kontakt er meget vigtig. Efter et knus og et kram vil han måske være tanket så meget op, at han igen kan klare sig lidt på afstand af dig og acceptere at du fortsætter med maden. Inviter ham også med i køkkenet, han kan måske være din lille hjælper, være med til at dække bord, komme udskåret grønt i skåle og sætte dem på bordet osv. På den måde får han også en rolle i jeres familie - han kan jo noget som lillebror ikke kan og det er med til at styrke hans følelse af at han stadig er noget særligt :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---