Svar: Pylret og prøver grænser
Hej med dig
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen:)
Der sker rigtig meget med jeres drengs udvikling lige nu - ikke bare motorisk, men også mentalt. Han begynder at blive meget mere bevidst om ting, bevidst om, hvad der sker omkring ham. Han oplever verden større og mere farlig, får mere farefornemmelse. Han bliver nu mere og mere selvstændig, viser mere og mere egen vilje, vil selv - og stadig er der naturligt rigtig mange ting som han ikke kan.
Det er rigtig dejligt at han er godt med motorisk og det er rigtig dejligt at han også har et godt sprog og et stort ordforråd, men stadig vil der være mange ting, som han rigtig gerne vil, men ikke magter og hvor verden naturligt bryder sammen for ham. Han mangler ord til at beskrive sine følelser og han reagerer fysisk, ved at græde, ved at falde fysisk sammen, ved at smide med ting eller lignende.
Jeres dreng får det der kaldes fortvivlelsesanfald. Det ses især hos børn i 1-3 års alderen. Når dette sker, så er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil det, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen, bolden ligger for langt væk, puslespilsbrikken vil ikke på plads osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.
Det bedste du kan gøre er derfor at vise ham forståelse. Han har brug for en medfølende reaktion og brug for at du viser ham, at du forstår ham - ikke at du skal gøre som han vil eller ikke sætte grænser, men stadig vise ham forståelse, så han føler sig set og mødt. Det vil være rigtig godt at hjælpe ham med at sætte ord på "ssåå skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller nogle gange guide ham "drikke puslespillet, skal mor hjælpe dig? Se her skat, prøv sådan her".
Det er vigtigt at du ikke skælder ham ud eller bliver vred på ham men netop forsøger at guide, hjælpe, støtte og vise forståelse. Han har brug for at høre, at du forstår at det lige nu er svært for ham - og at det er okay. Når han har anfald af fortvivlelse, så har han brug for at du sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil du sandsynligvis opleve at han går grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", og det gør han fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. Han har brug for trøst, brug for hjælp til at få samling på sig selv.
Med den alder han har, vil det ofte være en rigtig god idé at aflede ham - så han "hives ud" af situationen og glemmer det der i første omgang frustrerede ham. Nogle gange kan afledning være at finde noget andet I kan lave sammen "kom skat, kom herhen, lad os finde en bog vi kan læse sammen". Andre gange kan det være at bruge humor, hvor du pjatter, fjoller, får ham til at ...
... grine eller lignende.
Med den alder han har, vil det også være en rigtig god idé at tilbyde alternativer, så når han beder om is, så kan du i stedet for at sige "nej vi skal ikke have is nu" og han så bryder sammen, lytte til ham "er du sulten skat?", og tilbyde et sundere alternativ "sæt dig på din stol skat, se her er lidt frugt, værsgo".
Det er rigtig svært for ham at koncentrere sig om maden. Han er træt om aftenen efter en lang dag og kan ikke koncentrere sig om at spise. Han mister overblikket og begynder at stikke til maden, lege med maden, lege med tallerkenen, bestikket osv. Og selvom han er så gammel nu, at han godt kan spise med både gaffel og ske, så er det især om aftenen rigtig svært for ham, simpelthen fordi han er træt. Her er det helt okay at du og far hjælper ham. Det er helt okay at I giver ham lidt kartoffel sammen med frikadellen, så han på den måde får lidt ekstra at spise. Det er helt okay at I giver ham lov til at smage jeres mad fra jeres tallerken - selvom det er samme mad I spiser. Det vigtigste er at det er hyggeligt at spise og at han får samme mad som jer.
I skal naturligvis prøve at guide "spis lidt af frikadellen, så hjælper mor dig med kartoflerne" og tale positivt om maden "ummm, smager godt, dejlig mad" osv. så det at spise er noget I nyder. I skal prøve at holde fast i de regler der nu engang gælder ved bordet, at han f.eks. ikke skal lege med maden. Han gør det, så prøv at sige det I gerne vil have ham til "mmm ind i munden skat, ind i munden", "må mor smage?", "vil du smage min mad?" osv. så fokus bliver på det at spise og ikke på det han gør forkert.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han konsekvent rejser sig, går fra bordet, så må I vurdere om han ikke er sulten og om spisetiden måske skal ændres. Det kan også være at I ikke er konsekvente omkring hvor måltider foregår? Hvis han nogle gange får mad i hånden, det kan være en kiks, et stykke frugt eller lignende, som han så kan spise imens han går rundt, så ved han ikke hvornår det forventes af ham at han sidder og spiser og hvornår han kan gå rundt med mad. Hvis han skal lære at spise ved bordet, er det derfor vigtigt at I konsekvent beder ham sætte sig på sin stol, når det er spisetid, også selvom det "bare" er et lille mellemmåltid.
Med hensyn til tandbørstning, så skal han have børstet tænder. Nogle gange kan det være en god idé at ændre jeres rutiner her, så det foregår på en ny måde, et nyt sted. Hvis han plejer at få børstet tænderne på badeværelset, så skal I måske børste dem i stuen. Hvis han plejer at få børstet tænder af mor, så skal far måske gøre det nu osv. Simpelthen for at få brudt den uhensigtsmæssige cirkel I er kommet ind i.
Jeg håber du kan bruge lidt af disse råd videre, og at det giver ro at vide at jeres dreng er igang med en helt normal og sund udvikling :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.