Svar: Urolig og rastløs dreng

---

Kære M´s mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - det lyder som om at I har det godt og trives:)

Du fortæller at jeres dreng er motorisk godt med og bruger sin krop rigtig meget. Han løber, kravler og virker til næsten at være i bevægelse hele tiden. Det er helt okay, du skal blot være opmærksom på at stimulere ham, så han udfordres kropsligt og så han derefter naturligt bedre vil kunne sidde stille. Det er altså en god idé at hjælpe ham med at bruge sig selv motorisk, før du beder ham sætte sig ved bordet for at spise. Jeg tænker at hvis han går direkte fra sofaen hen til middagsbordet, så vil det naturligt være sværere for ham at koncentrere sig om maden og sidde stille, end hvis han har løbet rundt og leget og derefter så skal sidde og spise sin mad.

Jeg ved ikke om I har have, men hvis I har vil det være rigtig godt at give ham forskellige klatremuligheder i haven, ligesom han også gerne må få løbehjul, cykler, scootere osv. som han kan køre rundt på. Balancebræt, vipper, gynger, klatrestativer, rutshjebaner, trædesten, trædestubbe osv. Jo mere jo bedre:) Hvis I ikke har have, så vil det være rigtig godt at gå på legepladsen så tit som muligt, så han der får mulighed for at bruge sig selv motorisk:)

Om aftenen kan det være en rigtig god idé at give ham et bad. Det at få et bad og derefter blive frotteret godt med håndklædet, få lidt massage osv. kan også hjælpe ham til at finde ro i kroppen. Badet bør ligge godt en time før han puttes - og hos jer skal han måske puttes lidt senere end han bliver lige nu. Du fortæller at han ofte ikke sover før efter 45 minutter - han er ikke ked af det, men tumler rundt og det må han naturligvis gerne, men det lyder for mig som om at han måske godt ville kunne sove før, hvis han blev puttet lidt senere. Du skal nemlig være opmærksom på, at han ikke begynder at få en vane og rutine omkring at putning trækker ud, og at det at komme i seng handler om at smide sutten ud af sengen og at far og mor kommer og giver den igen og igen. Det at blive puttet skal gerne handle om at lægge sig ned, lytte til historien, snakke lidt, blive kysset og derefter falde i søvn. For at lære ham dette er det vigtigt at afbryde den leg I lyder til at være ved at komme ind i, netop ved at putte ham senere, så han er mere træt og parat til at sove, når han puttes.

En godnatgrød i maven kan også være med til at give fysisk ro i kroppen. Lidt samme fornemmelse, som når du har spist lidt for meget og føler trang til at "slå mave" på sofaen. En godnatgrød gives adskilt fra aftensmaden og først efter aftenbadet. Det kan være en havregrød eller flerkornsgrød eller musligrød.

En aftenrutine kunne derfor være at I spiser aftensmad kl 17.30, herefter kommer han i bad, gøres klar til natten. Tilbydes godnatgrød i køkkenet sammen med lidt lun mælk ca kl 18.45. Får børstet tænder og puttes så til natten ca 19-19.15. Altså på det tidspunkt, hvor han normalt falder i søvn nu.

Når I spiser om aftenen så er det som sagt vigtigt at han har haft mulighed for at bruge sig selv motorisk, før I sætter jer til bords. Det er godt, hvis han kan tumle, gynge, klatre osv. Nogle gange kan det også være at gå en lille aftentur, før I skal spise, så vil han være mere parat til at sidde stille og spise, når I så er hjemme igen.

En mulighed, som også hjælper nogle børn er en speciel pude. Man kan købe puder, som hjælper børn med at sidde mere stille, så de bedre kan koncentrere sig om at spise, om at tegne, om at være ved bordet og det der nu foregår der. Det kan være en kilepude, hvor man kan regulere luften i puden efter behov. Det kan også være en Dynair siddepude eller det kan være en Protac kuglepude. Der findes lidt forskellige typer på markedet og de fås til mange forskellige ...

---

---

... priser.

Det er vigtigt at han føler sig medinddraget og oplever at være en del af det der skal ske. Når I sidder og spiser, så er det vigtigt ikke at tale hen over hovedet på ham, men tale med ham. Det betyder ikke at I skal kommentere på hvad han spiser og hvordan han spiser - mere at I skal medtænke at han føler sig set og mødt ved bordet, at det at I spiser sammen er noget hyggeligt og dejligt, noget I prioriterer. Det er vigtigt at måltidet er hyggeligt, at stemningen er god - du skriver at du selv har svært ved at spise, når han er urolig og det er vigtigt at han ikke føler at du er irriteret. Hvis han føler din irritation, vil det naturligt ikke være så rart for ham at sidde der.

Du må gerne lade ham være med til at dække bord. Han kan godt nu bære en tallerken, en gaffel, et glas osv hen til bordet - et af gangen. Han kan godt være med til at komme udskåret grønt i skåle og bære det hen til bordet. Han kan godt selv klatre op på sin høje stol… Det er vigtigt at han er med og tager aktivt del i det der skal foregå, når han selv er aktiv, er lysten til at sidde ved bordet naturligt også større.

Det er helt naturligt at hans verden nogle gange bryder sammen. Det hører alderen til og hos jer vil I måske mærke det ekstra, fordi han stadig har rigtig svært ved at udtrykke sig sprogligt. Det er dog rigtig godt at I kan fornemme at han er god til at forstå alt hvad I siger, og at han snakker rigtig meget - den lyst skal bibeholdes og det er dejligt at han snakker også selvom det ofte er "sort snak":)

Børn i 1-3 års alderen får ofte det man kalder fortvivlelsesanfald og når dette sker, s er jeres dreng ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det er små ting som får hans verden til at vælte.

---

---

---

Det bedste I kan gøre er at vise ham forståelse. Han har brug for medfølelse. Han har brug for at høre at det er dumt at I siger nej til det han vil, at det er irriterende at I ikke kan lege mere, at det er okay at det er svært at spise selv med ske eller at det er frustrerende, når I giver ham et æble og han hellere ville have haft en banan. Jo mere forståelse I kan vise ham, jo bedre er det.

Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil du sandsynligvis opleve at han går grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", og det gør han fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, brug for hjælp til at få samling på sig selv.

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Og jo mere ro du kan vise, jo mere rolig vil han naturligt også blive. Det er derfor vigtigt at du selv prøver at være rolig og tage det afslappet, når du gerne vil lære ham, at han kan tage det roligt:)

I forhold til hans sprog og hans tungebånd, så synes jeg du skal bestille en tid til en øre-næse-halslæge. Det kræver ikke henvisning. Det vil være relevant at få lægen til at vurdere hans tungebånd, ligesom lægen vil kunne se om jeres dreng har væske på ørerne. Hvis han har væske på ørerne vil det naturligt kunne påvirke hans hørelse og dermed hans sprog.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---