Svar: Uro - alt det der sker?
Kære Mor til 2
Tak for dit brev :)
Det er dejligt at høre, at lillebror har det godt trods sin lidt turbulente start på livet og det lyder som om at I er i gode hænder :)
Med hensyn til storebror - naturligvis kan I give ham en flaske, for at skabe ro og tryghed når han skal sove. De fleste børn slipper først flasken i 13-15 måneders alderen og jeres dreng er jo kun lige blevet et år. Samtidig er han født før tid, så han har masser af tid at løbe på :) Og lige nu er det allervigtigste at han er tryg og forbinder det at sove med noget rart og dejligt. Det skal være hyggeligt at komme i seng.
Derudover må det være ekstra varmt hos jer i øjeblikket, så hans behov for væske vil naturligt være større - og den bedste måde at sikre ham væske nok vil være via flasken. Det er derfor helt okay at hans indtag kan svinge mellem 90-250 ml. Jeg tænker at det hænger sammen med at hans væskebehov naturligt svinger på grund af de høje temperaturer.
I skal naturligvis forsøge at sikre ham væske nok, det vil sige vand, i løbet af dagen, så han stille og roligt lærer at drikke vand og nedsætter sit behov for mælk. Men det er I jo allerede opmærksomme på og det lyder fint det I fortæller.
Med hensyn til dagpleje, når I kommer hjem, så lyder det som en rigtig god idé at starte stille og roligt op. Alt efter hvad der sker med lillebror - om han skal omkring sygehuset i DK eller kan ...
... komme direkte med jer hjem, så vil du naturligt skulle flekse lidt, men din barsel giver mulighed for at storebror kan starte indkøring stille og roligt og det vil være godt. I forvejen har det jo været noget af et skift for ham pludselig at skulle bo på Mallorca og et nyt skift igen når I kommer hjem - samtidig med at han skal forholde sig til at dele mor og far med lillebror og så også skulle finde ud af at være i en dagpleje og lære hende og de andre børn at kende, igen en helt ny hverdag, nye rutiner, ny vaner… Han vil naturligt have brug for tid - men det skal nok lykkes.
Fordelen ved at han ikke er ældre end han er, er jo et eller andet sted, at I ikke kan lade ham klare tingene selv. Havde han nu været to år, så ville I måske nogle gange have presset ham til lidt mere selvstændighed "nu må du lige prøve selv", "nu må du lige vente lidt" osv. og det kan I ikke nu, fordi han jo stadig er en meget lille dreng, der har rigtig meget brug for jer, jeres hjælp og omsorg. Det bliver ekstra hårdt for jer, men for ham er det godt - og på sigt får de to drenge nok rigtig meget glæde af hinanden:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeres situation er ikke bare lidt men meget ud over det sædvanlige og naturligvis skal I gøre det, som I fornemmer virker og som giver mest tryghed og ro :)
Fortsat held og lykke og stort knus med på vejen :) Og du skriver naturligvis bare alt det du vil - det er jo derfor, jeg er her:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.