Annonce

Annonce

Brev:

Putning, vågentid og gråd


10. juni 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Putning, vågentid og gråd

Hej Helen

Tak for dit svar på vores tidligere brev, vi har taget dine ord til efteretning og har den sidste tid slappet utrolig meget af omkring rytme, mad mm af vores lille dreng. Dog savner vi stadig lidt rytme, og især hvad der er godt og ikke godt i den henseende, men vi sender et andet brev herom, så det bliver lidt mere delt op.

Her er lidt spørgsmål omkring søvn og gråd, vi gerne vil have din hjælp til.

Længde af vågen-tid:
Vores dreng er lige blevet 4 måneder. Han kan maks holde sig vågen i omkring 2 timer af gangen og nogle gange bliver han allerede meget pylret og grædende efter 1 -1,5 time.
Skal vi bare vente og se hvornår han begynder at kunne holde sig mere vågen, eller skal vi stille og roligt forsøge at vænne ham til at være lidt mere vågen?? Eller er det at gå ind og pille ved noget, der ikke skal pilles ved?

Hvordan skal vi forsøge at aktivere ham i hans vågne timer, så han bliver holdt vågen og aktiv og ikke bliver overstimuleret? Han vil helst bare hænge over skuldren på os og kigge og kigge, vi må ikke sidde stille ret længe af gangen så brokker han sig, og det er sjældens han gider at ligge på sit legetæppe - men det er hårdt at gå rundt med ham hele tiden, hvad kan vi ellers gøre?

Putning i løbet af dagen:
Det er egentlig forholdvis nemt at putte ham i løbet af dagen, når der er gået 1,5-2 timer begynder han at blive pylret, brokkende og smågrædende, nogle gange meget grædende, også går vi rundt med ham på armen, vugger ham blidt, han får sin putteklud og sut og vi nynner for ham, og han falder hurtigt (for det meste) til ro, begynder at lukke øjnene, de flakker rundt og i løbet af omkring 5 min er han helt afslappet, herefter lægges han i barnevognen, gerne lige inden han falder helt i søvn, så han når at opfatte at han ender i barenvognen.

Hvad synes du om denne rutine? Er det dumt at vænne ham til at skulle vugges og gåes rundt med? Det kan vi jo heller ikke holde til i det lange løb?

Vi vil gerne med tiden at han kan lægges i barenvognen vågen og selv falder i søvn, men gør vi dette nu uden først at have lullet ham godt hen, bliver han ked af det og sparker og sparker indtil dynen er sparket af - har du nogle gode råd til hvordan han stille og roligt lærer dette, eller er det noget der kommer med tiden stille og roligt? Eller hvordan gribes det an?

Virker det til at være korrekt læst, at når han bliver urolig, brokkende og smågrædende at han så er træt, når vi så hurtigt kan lulle ham i søvn, eller er det fordi han keder sig? Og hvis det er, hvordan aktiverer vi ham så, for at holde ham vågen lidt mere uden at risikerer han bliver overtræt?? Er meget nervøs for ikke at læse hans signaler, så han bliver overtræt og derved svær at putte senere, mere ulvetime og urolig nat til følge?

Grådturer:
Dagen: Vores dreng har som sagt tendens til at blive pylret og brokkende, når han er træt og han er næsten altid pylret inden han puttes i løbet af dagen, er det fordi vi fanger ham for sent? Synes jo bare 1,5-2 timer ikke er lang tid han kan holde sig vågne set i forhold til hans alder? Eller er det normalt, at de lige bliver lidt kede af det inden de overgiver sig til søvnen, kan man forsøge at undgå dette? Det skær i vore hjerter hver gang han er ked af det og det er hårdt at han nogle gange er pylret og brokkende halvdelen af hans vågentid? Kan han også vise kedsomhed på denne måde og hvordan ser vi forskel, så vi ikke risikerer at få et overtræt barn?

Aftenen: om aftenen er gråden en anden og mere hård sag. Han græder/skriger næsten hver eneste aften i tiden inden han skal i seng, vi ser meget på uret og har han sovet tidlig eftermiddagslur i forhold til hvornår han normalt kommer i seng (imellem 20.30-21.45) forsøger vi at få ham til at tage en powernap i armene på os, så intervallet fra eftermiddagslur til nat ikke bliver mere end maks 2-2,5 time, men selvom dette lykkedes, undgår vi ikke gråden. Nogle gange bliver han allerede ked og brokkende 1 time efter sin eftermiddagslur?

Vi tilbyder ham altid en flaske inden han lægges til at sove, men dette ender næsten altid i skrig og ked-af-det baby og dagen ender næsten altid med at en af os sidder i soveværelse med en ked af det dreng (nogle gange fuldstændig hysterisk, hvor han bare skriger og skriger og næsten ikke trækker vejret og begynder at hoste af det, andre gange "bare" almindelig gråd i 5-15 min), vugger ham indtil han er faldet hen også lægges han i seng... Hjælp - vi vil SÅ gerne af aftenen og ...


Annonce

... eftermiddagen var hyggelig og ikke noget man frygtede hver dag. Og det er virkelig ikke nemt, når der heller ikke rigtig er nogen rytme hverken med antal flaske, størrelse af flasker, hvornår han spiser, og hvornår han sover:-(

Ligeledes vil vi utrolig gerne igang med at indøve bare lidt putterutine, vi tænker, at sidde lidt med ham i favne i stuen og snakke beroligene, gå op på værelset og synge en sang også i seng, også godtnat også falder han selv i søvn i sin seng - men det er slet ikke til at forsøge at gøre noget i den stil, når man sidder med en ulykkelig dreng - hjælp hvad gør vi, og hvordan lærer vi ham selv at falde i søvn i sengen? Er det at lægge ham, sige godnat og gå ud også komme ind igen hvis han græder, putte ham igen (må man tage ham op, eller vil han så forbinde det med en del af rutinen og forvente det x antal gange) også gå ud igen og blive ved indtil han sover??? Hvad hvis han bliver helt hysterisk? Hvor længe går indøvning af en sådan "rytme"? Vi forsøgte os med se-til-metoden igår, altså lulle ham hen med vores putterutine, lægge ham i seng og sige godnat og ud af værelset, da vi havde været inde og give ham sut og putte dynen på 8-9 gange opgav vi og tog ham op, lullede ham i vores armen, lagde ham igen, hvor han vågnede kort op og derefter lagde han sig til at sove, og sov indtil kl 2 i nat - men var det dumt at overgive sig? Det havde tage 40 min med pendulgang fra stuen til værelset?

Vi snakker om han skal til at sove på eget værelse, vil det være dumt at starte med at forsøge at indføre putterutine samtidig med dette, eller ville det måske være en god anledning? Har du gode råd til hvordan vi og han får en god og tryg indkøring af at sove på eget værelse og i egen seng? (Lige nu sover han stadig i sin lift om natten, om dagen er han komme ud af den og over i barnevognen).

Og skal vi starte putning og putterutinen ca samtidig hver aften, og vække ham samtidig hver morgen og på den måde stille og roligt indkøre noget rytme eller skal det være i forhold til hvornår han er stået op fra eftermiddagsluren, hvornår han kommer i seng og derigennem hvornår han så selv vågner om morgenen? Og det derved godt vil kunne svinge 1 time eller noget i den stil? Altså skal vi følge hans rytme, eller skal vi prøve at skabe en lidt ved f.eks. Fast godnat og fast stå op tid? Og hvor meget må dette tidspunkt egentlig svinge?

Nattevågning:
Vores dreng har indtil for 14 dage siden sove utrolig godt om natten, vågnet en gang og fået mad og sovet efter 20 min igen. Sov mellem 20.30-22.00, vågnede for mad mellem 1-3 og vågnede til morgen mellem 6-7.30.
Nu er han begyndt at sove utrolig uroligt, især sidst på natten. Fra ca kl 4 til han står op, omkring 6-7.30 ligger han og møffer og møffer, vender hovedet fra side til side, spsrker med benene, virker til at forsøge at sparke dynen af (han er en meget varm dreng) og kører rundt med armene.

Ligeledes er han begyndt at vågne nogle flere gange engang i mellem, jeg lavet altid en flaske klar når jeg kan høre han møffer rundt, for at kunne tilbyde ham den, hvis han er sulten, men han spiser næsten aldrig mere end maks 100 ml, og nogle gange vil han slet ikke have noget. Og nogle gange falder han næsten i søvn inden han har tage 50 ml og han bare kommer op i vores favn? Andre gange spiser han 150 ml, men det er bestemt ikke hver gang.

Hvad gør vi i disse situationer om natten?

- når han møffer rundt, skal vi bare lade ham ligge med risiko for han vækker sig selv? Nogle gange kan vi putte dynen op om ham og han derved finder ro, andre gange begynder han bare at sparke endnu mere.

- når han vågner op om natten, skal jeg så tilbyde ham mad med det samme, eller skal jeg forsøge at få ham til at sove igen - hvordan? Skal jeg så vidt muligt undgå at tage ham op? Han kan godt karte rundt og svinge hovedet fra side til side, sparke rundt med ben og vifte med armene og spærre øjnene voldsomt op? Vil helst undgå at give ham sutten som det første, for vil helst ikke han bliver afhængig af sutten for at sove, er dette forkert?

- han er rigtig svær, næsten umulig at få til at sove igen, når han først er vågen, hvis man ikke tager ham op og vugger han, nok fordi det jo er sådan han forbinder det med at skulle sove fra om aftenen og om dagen, hvad gør vi her for at komme væk fra dette?

Vi ser frem til at høre fra dig, håber vi har fået sat spørgsmålene lidt bedre og overskueligt op denne gang.

På forhånd mange tak

Med venlig hilsen
Ravneforældrene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce