Svar: Opstart skemad - 4 mdr.
Kære Ravneforælder
Tak for dit brev :)
Først - jeg vil anbefale dig at du køber min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem alt fra de første smagsprøver til jeres dreng er igang med familiemaden (4-18 måneder). Der er dagsplaner, opskrifter og du kan slå forskellige fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad du kan give ham, og hvordan det skal tilberedes.
Det vil være en god idé at starte op med lidt grød. Du kan lave grøden på den modermælkserstatning, som han er vant til at få, så er det mindre hårdt for hans mave. Du kan også købe færdiglavet grød, som skal blandes med kogt vand. Det kan være lettere at lave små portioner. Du kan lave grød mel og flager af ris, majs, boghvede, hirse og quinoa. Det skal være disse grødtyper, så længe han er under 6 måneder, da de er uden gluten.
Jeg anbefaler at starte om dagen f.eks. til frokost. Og jeg anbefaler at du starter med smagsprøver. Det kan være 4-5 skefulde og ikke mere. Det serveres sammen med lidt vand af kop. Stille og roligt øger du hans indtag og når han kan spise f.eks. en halv deciliter grød eller mere, så kan du begynde at give ham to gange dagligt: grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Du kan starte med at lave grøntsagsmos af kartofler, blandet med gulerod, blomkål, broccoli.. Igen starte med et par skefulde til en halv deciliter og se hvordan han reagerer på det og igen servere sammen med vand af kop. Hvis I starter med skemad allerede nu, hvor han er 4 måneder, så vil han måske være parat til skemad to gange dagligt, når han er 5 måneder… Det er vigtigt at give ham tid, hvis han viser behov for det.
Det at starte med skemad vil ofte være med til at skabe lidt mere rytme i løbet af dagen og ...
... skemaden bør serveres til nogenlunde samme tid - +/- en halv times tid. Det kan være en god idé at servere skemad, når han har sovet formiddagslur, så han stille og roligt kommer ind i en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur og får tørsten slukket med vand - og så stadig får flaske inden han skal sove. På den måde får han sit behov for både skemad, vand og mælk dækket og han får stadig flasken før han skal sove, så den hjælper ham med at finde ro.
En rytme for dagen kan se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Tilbydes lidt skemad og vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften: Skemad og vand af kop (dette måltid introduceres, når skemaden om dagen fungerer godt) Indtil da har han måske brug for en flaske her.
Flaske og puttes til natten
Sen aften og/eller en gang i løbet af natten: Flaske. Det er helt okay, at I lige nu prioriterer at lade ham melde sig selv til måltidet, så han vågner og spiser fordi han føler sig sulten. Hans rytme kan her godt ændre sig når han begynder med skemad, hvilket I naturligvis skal være forberedt på og så må I regulere flasken ind efter hans behov. Det kan altså godt være at han fremover vil have behov for en flaske sen aften og tidlig morgen og det er helt okay.
Pres ham endelig ikke til at spise og sørg for at det er hyggeligt. Start heller ikke før han viser sig parat. Han skal kunne holde hovedet selv, han skal åbne munden bevidst for skeen, han skal følge jeres mad med øjnene, han mave skal fungere godt, han skal virke sulten og til at have behov for andet end mælk…
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.