Svar: Væk med natflasken
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om at din dreng får alt for meget mælk om natten og derfor spiser han højst sandsynligt også for lidt om dagen - det er jo en rigtig dum spiral, for hvis han ikke spiser nok om dagen, vil han søge mere mælk om natten, og hvis han drikker for meget mælk om natten, vil han ikke spise nok om dagen…
Det vil ofte være sådan, at børn der drikker for meget mælk - ofte har svært ved at tygge. Ikke fordi de ikke kan, men fordi de er så mætte af mælk, at deres naturlige lyst til at spise mad i stykker ikke er der. Han er simpelthen ikke sulten nok til at spise - og foretrækker derfor grød, som kan glide ned mere eller mindre uden nogen særlig indsats fra hans side - det bliver pludselig meget let at spise, fordi han får mælk og grød.
Det kan være en god idé at få en ergoterapeut med forstand på børn og mad til at vurdere ham mundmotorisk og finde ud af om han er mundmotorisk alderssvarende. Hvis han samtidig med sit høje indtag af mælk ikke kan tygge mad i stykker fordi han mundmotorisk ikke er parat, så er det naturligvis synd at give ham brødhapsere osv. Men hvis han mundmotorisk sagtens kan klare det og hans manglende lyst til at spise rigtig mad handler om hans store indtag af mælk, så er du naturligvis nødt til at skære drastisk ned for flaske - hvilket du jo et eller andet sted er alligevel. Han skal ikke have mere end 1-2 flasker dagligt nu.
En dagsplan kan se således ud:
Morgen 6: Havregrød, vand af kop.
Puttes til morgen/formiddagslur
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere og suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle - og må også gerne suppleres med grøntsagsmos, så du er sikker på at han får mad nok.
Puttes til middagslur ca 12-13
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 17: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød kl ca 18 - den skal mætte ham, så han ikke behøver søge flasken fordi han er sulten. Får børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca 18.30 - jeg kan se ud fra dine angivne tider, at han sover meget tidligt dagen igennem.
Sen aften 21.30-22: Flaske og skal herefter sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød.
Du er nødt til at få ham til at spise mere om dagen - i vuggestuen må du tro på at de klarer det og han spiser godt, siger de. Hjemme må du forsøge at fylde ham ekstra op og det er helt okay at du lige nu giver ham ekstra meget skemad ved siden af mad i stykker. Om et er købt eller færdiglavet betyder ikke så meget, det vigtigste er at han spiser, så mætheden skabes hele dagen igennem.
Og så skal han lære at sove uden at falde i søvn med sin flaske. Din dreng er afhængig af flasken for at sove. Han har ...
... det, som hedder et søvnassociationsproblem.
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, de små ritualer vi har, for at kunne falde i søvn. Det er for os voksne ofte at læse i en bog, lytte til afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Hvis dreng er afhængig af flaske, for at kunne sove, så betyder det, at han ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder ham flasken flere gange om natten.
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og din dreng vil således også have mange små opvågninger natten igennem. Det er her vigtigt at din dreng er i stand til at komme videre i søvnen uden at få flaske, altså stille og roligt uden at behøve hjælp fra dig.
Du har tidligere ammet ham og har i stedet for at vænne ham fra brystet, fået vænnet ham til at få flaske i stedet - og flasken er en ligeså dårlig søvnassociation, som brystet er - så du har altså på en eller anden måde, fået skabe nogle nye rutiner, som desværre ikke er bedre end de gamle… Og der er kun dig til at ændre på det, selvom det er hårdt.
Kan du sove sammen med ham? så du er der, kan give ham din nærhed, tryghed, ro, men ikke give ham mælk… Der vil være gråd og han vil ikke kunne forstå det og i første omgang skal han som sagt også fyldes op om dagen, have en godnatgrød osv. så du sikrer dig at han ikke er sulten. Og du kan også give ham små slurke vand, så du sikrer dig at han ikke er tørstig - men flasken får han ikke - han får dog stadig dig, din nærhed, din favn, din varme, din ro…
Hvis det er fuldstændig umuligt, så må du give ham flasken - men give ham meget lidt mælk. Han bør ikke få mere end 400 ml mælk i døgnet. Så hvis du f.eks. giver ham 150 ml at sove på og 150 ml sen aften så har du 100 ml som du kan trøste ham med i løbet af natten. Og det er det. Det er naturligivs på sigt også uhensigtsmæssigt, men det kan måske være til strækkeligt til at han kan finde lidt ro og du føler at du stadig giver ham lidt af det, som du jo mærker at han søger, så du på den måde stadig lytter til hans behov, men også er den der styrer, hvor meget han får…
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.