Brev:
Søvn og mad, 5 mdr.
Kære Helen,
Tak for din brevkasse og dine gode råd.
Jeg har skrevet til dig tidligere, da min datter var 2 mdr gammel, omkring korte lure (40 min ad gangen) og dårlig søvnassociation i form af bryst for at falde i søvn. Dengang sagde du, at det ikke gjorde noget med hendes alder, hvis hun forbandt det at sove med at få bryst lige inden. Vi tog det med ro herfra.
Men nu er min datter lige fyldt fem måneder, og nu falder hun stort set kun i søvn ved brystet. Jeg har købt din bog om børn og søvn, og har draget rigtig meget nytte af den, men jeg har alligevel rigtig svært ved at give hende en bedre vane i forhold til søvn og mad.
Mit spørgsmål til dig er hvordan kan jeg få vendet hende af med bryst for at falde i søvn? - Jeg tænker at det er nemmest for dig, hvis du kender vores "rytme" i løbet af et døgn, så den kommer her.
Kl.7.00- Står op om morgenen, vi leger og snakker.
Kl.8.30/9.00 - Hun får bryst, og falder i søvn, derefter lægger jeg hende i barnevognen og hun sover som regel 40 min. (Meget sjældent 90 min)
Kl.9.40/10.00 - Hun står op, og vi leger.. som regel får hun noget grød på dette tidspunkt.
- 2-3 timer efter denne første lur får hun bryst igen, falder i søvn og sover 40 min. Dette forstsætter indtil kl 17 med ca 3-4 lure af 40 min.
Kl.18/18.30- Hun får grønsagsmos.
Kl.19.30/20.30 - Hun puttes og falder i søvn ved brystet, vågner altid efter 40 min, får bryst igen og sover indtil vi går i seng. (hun ligges i egen seng)
Kl.23 - Vågner når vi går i seng, får bryst og falder i søvn efter 5 min.(egen seng)
kl. 3/4- Vågner og får bryst, falder i søvn efter 5 min.(egen ...
... seng)
Kl.5.30/6 - Vågner og får bryst, falder i søvn ovre i vores seng.
I løbet af dagen spiser hun ihvertfald to gange, nogle gange tre mellem hver lur. Hun søger efter brystet, når jeg tager hende op en time til halvanden efter hun har fået bryst sidst. Derudover giver jeg bryst efter grød/mos, da hun først lige er begyndt på fast føde, og ikke spiser så meget. Hun spiser ca 10 min hver gang hun får bryst. Jeg tror hun får lidt for meget, da hun gylper en del, men jeg vil jo helst heller ikke at hun savner mad.
Jeg har prøvet at tage brystet fra hende lige inden hun falder i søvn, både om dagen og om aftenen/natten, men hun vågner altid op igen, og så kan jeg ikke lægge hende til at sove. Hun bruger ikke sut, så jeg kan ikke lirke brystet ud og give hende sutten i stedet for.
Tidligere kunne jeg køre hende i søvn med barnevognen, men det har jeg efterhånden fået sværere ved.
40 min lurene om dagen er nogle dage nok, men andre dage er hun uoplagt kort tid efter.
Om aftenen er vores putteritual, at skifte, få nattøj på, nogle gange direkte ind i soveværelset til bryst - andre gange er vi lidt i stuen, godnat til far og derefter godnatsang i soveværelset, mens hun ammes i søvn.
Ovenstående er et meget typisk døgn, og jeg ville efterhånden synes at det ville være dejligt, hvis hun ikke er afhængig af mig (mit bryst) for at falde i søvn.
Så mit spørgsmål til dig er, om du har en ide til hvordan vores dag ellers kan se ud, i forhold til mad og søvn,- for jeg er ret sikker på at de to ting efterhånden har rigtig meget indflydelse på hinanden.
Jeg glæder mig til at høre dit svar
Med venlig hilsen
Anna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.