Annonce

Annonce

Svar: Hønen eller ægget


16. juni 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev og din ærlige beskrivelse af, hvad du går og tænker på:)

Det lyder rigtig godt, at I nu har fået en vuggestueplads. Jeg synes det lyder super. Han lyder helt parat - og det gør du også:)

Han må gerne sove en lur dagligt med den alder han har nu og hvis han sover mellem 13-14 timer i døgnet, så er hans søvnbehov dækket super flot ind. Det lyder som en rigtig god løsning at han powernapper om morgenen, når storesøster er afleveret og at han så sover en lidt længere middagslur. Han har her i princippet mulighed for at sove 3 timer, hvis han har behov for det, men han vågner ofte efter ca 2 timer - og det er super. Han vågner af sig selv og må således skønnes at være udhvilet.

Når han om 9 dage starter i vuggestue, så vil dette naturligt kunne spille ind på hans søvnrytme og rytme om dagen i det hele taget - hvordan han reagerer på det, må du se og tage hen af vejen. Det lyder som om at det nok skal blive godt. Han er rigtig glad for andre børn, vil rigtig gerne opleve, følge med osv. og du synes efterhånden at det er svært at tilfredstille ham nok derhjemme. Han har brug for nogle flere udfordringer, flere stimuli - og det er naturligvis helt okay. Det kommer han også til at få nu:)

Og du trænger til det - fair nok :) Du er Mor med stort M, men du er også meget andet og du trænger til at få nogle andre impulser, noget andet at gå op i. Du trænger til at kunne tale med din mand om andre ting end bleer, manglende søvnrytme og hvad børnene har spist i løbet af dagen - I skal have andre diskussioner og emner, når I sidder og spiser aftensmad. Du trænger til det og det er okay:)

Jeg tænker at du måske skal se dit liv inddelt i faser. De sidste år har fasen i dit liv handlet om at være mor. At få dine børn, være der for dem - og alt hvad du har foretaget har mere eller mindre drejet sig om dem, og hvordan hverdagen kunne fungere bedst for dem. Dine behov er kommet i anden række - og det er helt naturligt ...


Annonce

... og ligesom det skal være, sådan er det at blive mor. Men nu kommer så den fase, hvor børnene kan blive passet mere ude og hvor du derfor kan begynde at bruge lidt tid på dig selv.

Og hvad vil du gerne? Ud over at være mor, hvad betyder så noget for dig? Er det at gå til noget sport, tage en uddannelse, arbejde som frivillig eller hvad kan interessere dig? Det er vigtigt, at du nu prøver at finde ud af, hvad der kan give dig de ressourcer som gør, at det igen bliver skønt at være mor. Så når du henter dine børn i institutionen, så har du lyst til at I laver noget sammen, så har du savnet dem og du kan næsten ikke vente med at se dem igen. Det er en god følelse og den får du igen, når du finder ud af, hvad der ellers betyder noget for dig:)

Om du er sur over, at din dreng er sur, eller han er sur over, at du er sur - mon ikke I spejler hinanden og at det hos jer handler om at der nu skal ske noget andet i jeres liv. At I et eller andet sted begge har brug for det skift, som jo står lige for:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig hårdt arbejde at være på og være hjemme 24 timer i døgnet og jeg kan godt forstå, at du nu kan føle behov for at opleve noget andet, få nogle nye og andre impulser. Det gør dig bestemt heller ikke til en dårlig mor. For nogle kvinder fungerer "yngelpleje" bare rigtig godt. De elsker tiden hjemme, nyder hvert sekund og kan slet ikke forestille sig at skulle på arbejde igen, men for andre kvinder er det at gå hjemme en irritation, hvor det bare ikke fungerer - og det er okay. Det vigtiste er at mærke efter og fornemme, hvad hele familien trives bedst med.

Det er det rigtige tidspunkt I har fået en vuggestueplads på - nu skal du så "bare" finde ud af, hvad du skal lave, når børnene ikke er hjemme…:) Og du skal have god samvittighed - også selvom du måske ikke helt følger reglerne for det land I bor i - det vigtigste er som sagt at hele familien trives.

Rigtig meget held og lykke - glæder mig til at høre, hvad der yderligere sker:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce