Annonce

Annonce

Svar: 6 måneder, søvn og rytme


18. juni 2014

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Morgans mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :) Det lyder som om, at I i det store hele trives.

Jeres dreng lyder til at være glad for skemaden og I har ramt det rigtige tidspunkt at starte på. Han har taget rigtig godt imod det. Det lyder dog også lidt som om at I måske er kørt lidt for hurtigt frem og at han derfor nu "stejler" lidt og det er rigtig vigtigt at I ikke presser ham for meget, så han helt stopper med at spise.

Det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil være godt, at starte hvert måltid med lidt i hånden, så han bliver opmærksom på at det er spisetid og så han får lyst til at spise lidt mere - og så følger I efter med lidt skemad.

I skal ikke give ham for store mængder. Det er vigtigt at holde mængden af skemad nede, så han stadig drikker mælk nok. Det er altså bedre at give ham ¾-1 dl. grød og mos og han så stadig drikker sine flasker end at give ham 1.5 dl. skemad og han så afviser flasken eller ikke drikker nok. Samtidig er det godt at give ham mange små og hyppige måltider i stedet for få og store måltider - det sikrer ham en bred variation af forskellige fødevarer og samtidig kan du berolige dig selv med, at hvis han ikke har spist så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste.

Mit forslag til en dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker og eller agurk i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Der begyndes nu med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop og også meget gerne en flaske om eftermiddagen

Powwernappen springes ofte over

Aften 18: Ristede ...


Annonce

... rugbrødsbjælker, agurk i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Igen begyndes med lidt kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske (drømmemåltid) og begynder at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.

Du fortæller at jeres dreng nogle gange har kunne spise to portioner og han lyder til at have været en sulten dreng - men du skal altså nu skære lidt ned i mængden af skemad og supplere med lidt mad i hånden. Og derudover sikre ham mælk. Prøv at følge en rytme, hvor han starter med at få skemad, når han vågner, sammen med vand af kop - og hvor han fast får en flaske, før han skal sove.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det at få lidt mindre skemad af gangen og få en flaske før han skal sove, vil højst sandsynligt hjælpe ham til bedre at kunne overgive sig til søvnen. Det vil give ham en behagelig ro i både maven og i kroppen og det er helt naturligt at han stadig har brug for mælk som en fast del af sit putteritual. De fleste børn har i denne alder stadig brug for 6 flasker i døgnet - når han bliver 7 måneder kan I trappe ned til 4 flasker i døgnet, men det tager vi til den tid :)

Med hensyn til at sove på eget værelse, så vil det være rigtig godt at han sover i sin egen seng - gør han det? Hvis han ligger i sin egen seng i soveværelset, så er det et spørgsmål om at flytte sengen ind på børneværelset - og så holde fast i de rutiner I plejer at have. Så stedet han bliver puttet (sengen) og måden han bliver puttet på er fuldstændig som det plejer at være, det er kun værelset, som er lavet om.

Hvis han falder i søvn i jeres seng eller i jeres favn, så er det en god idé, at I prøver at lære ham at sove i tremmesengen, før I flytter ham til eget værelse. Så han til at begynde med, hvor han måske vågner og ikke ved hvor han er, har jer helt tæt på og kan beroliges hurtigt med hænder og kærtegn. Og når han så har lært at sove i sin seng og er tryg ved dette, så flytter I sengen ind på hans værelse og bruger igen samme trygge ritual som altid :)

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce