Annonce

Annonce

Svar: Sprog - 22 mdr.


19. juni 2014

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev:)

Jeg synes det må være en gave, at vokse op og have to sprog som modersmål og I forældre har gjort det helt rigtige, når I taler hvert jeres sprog til jeres dreng. Netop når man taler sit modersprog, så vil der komme mange flere nuancer ind i sproget og han vil lære begge sprog ret godt - og som du selv nævner, så skelner han nu tydeligt om det er mor eller far han henvender sig til:)

Nogle gange vil man opleve at barnets sprogtilegnelse sker en lille smule langsommere, når barnet skal lære to sprog og ikke kun et sprog - men mange gange vil man faktisk opleve, at barnets ordforråd er det samme. Det betyder at jeres dreng ikke nødvendigvis kan færre ord, han kan de samme antal ord som børnene der "kun" taler dansk - men fordi en del af hans ordforråd er dansk og en anden del er norsk, så virker det som om, at hans ordforråd er mindre.

I takt med at han bliver ældre, så vil hans samlede ordforråd sandsynligvis blive større sammenlignet med andre børn, som "kun" skal forholde sig til dansk. Fordi jeres dreng vil kende ordene både på dansk og på norsk.

Dansk og norsk ligner hinanden i opbygning, der er så vidt jeg ved ikke store grammtiske forskelle på hvordan man opbygger sætninger, og det kan derfor være lidt lettere at lære disse to sprog - fordi måden man sammensætter sætninger på og udtaler ord på er nogenlunde sammenlignelig. Men der er naturligt stadig forskelle og derfor skal jeres dreng have den tid, han har behov for.

Og jeg synes faktisk ikke han lyder til at "være bagefter". Han lyder til at have en rigtig fin sprogforståelse - han kommunikerer, forsøger nu at sætte et par ord sammen, forsøger verbalt at give udtryk for sine behov. Han kommunikere også med fagter, tegn, peger, spørger - alt samme super godt, fordi det viser at han er rigtig godt igang med at bruge sit sprog. Og ja - nogle gange så taler han "sort" og han bliver irriteret, når I ikke forstår, hvad han siger - men sådan er det nu engang og I må prøve at forstå det så godt I kan, så han bliver ved med at have lyst til at fortælle jer ting:)

Det vil være helt naturligt at han nu begynder at sætte to små ord sammen "se bil", "meget varm", "hva´det?", "mere mad", "op mor", "nej-nej" og her lyder han som sagt helt alderssvarende. I skal naturligvis sikre jer at hans hørelse er som den skal være - det er vigtigt for sprogets udvikling, at børn kan høre. Derudover skal I gentage ord for ham igen og igen - jo mere han hører ordene, jo bedre vil han huske dem og jo mere vil han naturligt selv begynde at bruge dem.

I 2 års alderen sker der rigtig meget med barnets sprog - og er man bekymret for sproget og vil have f.eks. en talepædagog ind over, så sker dette ofte ikke før 2.5-3 årsalderen, så der er altså masser af tid endnu:)

Brug masser af rim og ...


Annonce

... remser i hverdagen, syng sange med fagter, hvor I danser, bruger jeres krop, jeres mimik - det at bruge kroppen samtidig med at man synger hjælper til sproglig udvikling.

Læs masser af bøger og gerne bøger med billeder og mange illustrationer, hvor I skal lede efter bestemte ting. Bøger med et stort billede i midten og en ramme med illustrationer kan være rigtig godt - så kan I se billedet og tale om tingen i rammen og finde tingen på det store billede, det giver mulighed for at gentage et bestemt ord igen og igen "her er en kat", "skal vi prøve at finde katten", "måske er katten under bordet - næh, der var katten ikke", "måske er katten på stolen - ja der lå en kat", "katten er sort" osv.

Børn i jeres drengs alder vil ofte:

- Forstå enkle instrukser, som f.eks. "kan du hente din bamse?" og vil kunne hente den i et andet rum, huske det og komme tilbage.

- Spørge "hvad er det?" eller "hva´et?" og venter på at få et svar, som barnet nogle gange kun lytter til og andre gange måske prøver at gentage.

- Kunne benævne kropsdele, så når I spørger så peger han "hvor er?" "dit hoved", "din mave", din arm", "dit ben", "dine tæer", "dine øjne", "din mund", "din næse", "dine ører", "dit hår". Nogle af ordene vil han prøve at sige f.eks. "næse, min næse", eller "mave" og I gentager "ja, det er din mave".


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


- Kende sig selv fra andre - Hvis I spørger "hvor er XX (navnet på jeres dreng)?", så ved han at I mener ham. Hvis I spørger "hvor er far?", "farmor?", "hunden?" osv. så vil han kunne pege på personerne eller kæledyret.

- Begynde at udtrykke følelser "glad", "sur", "græder". Det kan være et billede, som viser en pige der græder, han kan pege på billedet og sige "græder" eller "ked" alt efter hvilket ord han har lært. Måske kan han også sige "pige græder" og I kan svare "ja pigen græder, pigen er ked af det" eller lignende.

- Begynder at udtrykke egne følelser og behov - han vil f.eks. kunne komme og fortælle jer at han er tørstig eller at der er tis i bleen.

I skal være opmærksomme på ikke at presse ham til at sige noget bestemt og ikke rette på ham, hvis han siger noget forkert. Det er helt normalt at han feks. kan have svært ved at sige visse konsonanter og f.eks. siger "bar" i stedet for far eller kan sige "go" i stedet for sko. Når I forstår ham, så er det vigtigt at vise ham, at I forstår ham og så blot gentage ordet, så han hører det rigtigt "ja, det er far", "der er dine sko".

Når han tier i forsamlinger, så lad ham lytte og svar for ham, hvis nogen spørger om noget. Han suger til sig og lære en masse - også selvom han i visse situationer kan virke lidt tavs og tilbageholden, det er helt normalt og sådan må han gerne have det.

Jeg håber I kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce