Svar: Fra glad til ulykkelig dreng -10 mdr.
Kære frustrerede forældre
Tak for jeres brev :)
Dejligt at høre, at indkøringen i dagpleje er forløbet fint. Det lyder som om at jeres dreng trives der og stille og roligt nok skal vænne sig til dagplejelivet:)
Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer og det første jeg tænker er dagens rytme og hans indtag af mad. Det er vigtigt at han tilbydes rigtig mad i løbet af dagen. Det er vigtigt at han spiser sundt - det er med til at gøre hans humør stabilt og med til at give ham mere overskud både fysisk og mentalt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Jeres dreng har brug for mange små måltider hele dagen igennem. Han skal have protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Han kan på samme måde få havregrynsboller som mellemmåltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at han føler sig godt tilpas.
Han bør drikke vand og mælk og skal ikke have saft og unødigt søde fødevarer. Det er en god idé at I ham frisk frugt og bær i stedet for f.eks. tørre frugt, som ofte gives som snack og mellemmåltid.
Selvom I naturligvis ikke helt kan styre, hvad han spiser, når han er i dagpleje, så skal I være opmærksomme på hans indtag af mad, når han er hjemme. Og det vil f.eks. være en rigtig god idé, at I tilbyder ham lidt mad, med det samme I kommer hjem. Så når I lander hjemme, så sættes han i den høje stol ved bordet og får lidt at spise. Det vil også hjælpe ham til at skifte situation, finde ud af at nu er I hjemme og på den måde omstille sig til dette.
Et forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand eller mælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, bær, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Tilbydes kogte grøntsager, stykker af frikadelle eller lignende. Må også meget gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk eller evt. en lille flaske på ca 100 ml og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, en lille portion tykmælk med lidt frugtmos, revne æbler, frisk frugt og bær i hånden. Vand af kop
Aften 18: Aftensmad, familiemad - ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Der skal være mad i stykker og mad i hånden og så suppleres med moset mad. Det kan f.eks. være kartofler der moses med sovs eller lidt ris der gives med sovs og ved siden af gives så frikadelle i stykker. Han må gerne få lasagne, frikadeller (kød/fisk), laks i ovnen osv. Vand af kop.
Kommer i bad som nu ca kl 19-19.30
Tilbydes en godnatgrød i køkkenet, vand eller mælk af kop. Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre
Hvis han tilbydes flaske inden sin middagslur, så ...
... vil det være rigtig fint, hvis I der giver ca 100 ml og aften og sen aften kan han så få 150-180 ml mme i sine flasker. Hvis han kun får to flasker i døgnet, så vil det være fint, at han nu får 200 ml i de to flasker, så han får 400 ml mme i alt.
Som I kan se er der indført en godnatgrød som en fast del af putteritualet, den mætter og giver ro - og det kan f.eks. være havregrød, flerkornsgrød, mysligrød, som igen vil virke godt på søvnen.
Ud over dagens rytme og han indtag af mad, så spiller hans alder og udvikling også ind på hans humør. Netop i 10 måneders alderen oplever mange forældre at deres børn viser mere vilje, mere selvstændighed. De kan blive så glade og de kan blive så frygteligt kede af det han vil så meget og forstår også rigtig meget nu, ligesom han kan give udtryk for en hel del, men der er alligevel så meget han endnu ikke mestrer.
Kravler han? Måske er han ikke helt klar til dette - og det frustrerer ham. Han kommer op, står på alle fire, vugger, græder, er tydeligt frustreret og vred. Han bliver endnu mere frustreret, når det så går baglæns og han ønskede at komme fremad og når han så står der, ked af det, ja så magter han heller ikke selv at komme ned, blive sat rigtigt. Det må være så enormt frustrerende at ville bevæge sig i en retning, gribe ud efter en ting og ikke kunne. Enten står man bare stille eller også kommer man bare længere og længere væk fra den retning man vil til...
Jeres dreng bliver også frustreret og ked af det, når I går fra ham, for han kan ikke forholde sig til hvor I går hen. Han forstå stadig ikke at I er der, når han ikke kan se jer - han føler sig forladt og alene, når I går. Og dette bliver naturligt forstærket af at han nu er i dagpleje - at han skal forholde sig til at I er væk, at I er adskilt i løbet af dagen. Det er rigtig hårdt for ham. Så når I er sammen, så vil han naturligt klynke sig ekstra, vil op og så vil han alligevel ikke, men vil ned igen. Så vil han lege, men ingen lege er rigtigt gode nok...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han protesterer højlydt, når I giver ham skemad - han vil ikke mades, men vil spise selv. Han bliver gal, når han ikke kan - han mestrer endnu ikke at spise med ske, men kan dog godt spise med fingrene eller en gaffel...
Han protesterer, når han bliver lagt på puslepuden. Han vil ikke ligge der, vrider sig, sparker osv. Han forstår ikke, hvorfor han skal have skiftet sin ble…
Han vil så meget og elsker at opleve. Nogle gange kan det hjælpe at sætte ham i barnevognen og køre en tur, hvor han kan sidde og kikke på verden, ting, mennesker, dyr I kører forbi. Han vil elske at sidde i indkøbsvognen, når I handler - jo mere der kan ske, jo bedre er det. Giv ham en rosinbolle i hånden, som han kan sidde og pille i...
Han er rigtig godt igang med separationsfasen og det er frustrerende for jer begge, for jer alle, for på den ene side, vil han selv og prøver af alle kræfter - og på den anden side, så kan han ikke endnu og har brug for at du/I hjælper ham og støtter ham bedst muligt. Og det kræver tålmodighed :) Det er en fase, det er en periode og det er svært - men det handler om alder og udvikling og I må forsøge at hjælpe ham, aktivere ham, støtte ham og være der for ham, vise ham forståelse osv. så godt som muligt:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...