Svar: Endnu et spørgsmål om rytme, flaske mm.
Kære Mor
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at besvare dem alle så godt som muligt:)
For at begynde med det sidste spørgsmål "er det en idé at droppe al kontrol og rytme?". Det kan det nogle gange godt være, fordi jeres store fokus på rytmen naturligt giver ekstra frustration, når det så ikke lykkes - og det smitter af på jeres dreng og bedre ikke nødvendigvis situationen. Man er også, med den alder jeres dreng har nu, nødt til at være lidt fleksibel. Nogle dage vil han naturligt sove lidt længere lure, andre dage vil lurerne være kortere, nogle dage vil han spise mere, andre dage mindre - og fleksiblitet er der således nødt til at være.
Der er dog nogle overordnede ting, som I kan være opmærksomme på og forsøge at indføre:
Det vil for det første være en rigtig god idé at arbejde på en rytme med tre lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen. Samlet vil jeres dreng måske sove 4.5-5 timer i løbet af dagen og have behov for en nattesøvn på ca 10 timer.
Det vil være rigtig godt at I begynder at skabe en rytme, hvor han tilbydes lidt skemad, når han vågner af en lur sammen med vand af kop - og hvor han så tilbydes flaske før han puttes til næste lur. Denne rytme vil blive mere og mere naturlig i takt med at han bliver ældre og tilbydes skemad flere gange dagligt.
Måden I putter ham på, at han får skiftet ble, at I synger en sang, måden I kærtegner ham på, kluden I putter ham med osv. skal gå igen hver gang, så han oplever genkendelighed og tryghed. Det er vigtigt at han fornemmer, at det nu er sovetid og ved, hvad der skal ske.
Måden I putter ham på betyder også rytme - altså at han om formiddagen og itl sin middagslur puttes i barnevognen og du triller måske fast en tur med ham, når han skal sove til middag. Luren om eftermiddagen foregår f.eks. indendøre liggende med mor i dobbeltsengen. Så der i forhold til dette også er lidt struktur.
Det er naturligt at I med den alder han har lige nu er nødt til at være fleksible, men fremover vil det være godt at tidspunkterne for skemad, mælk og søvn ikke varierer alt for meget. Når han bliver 6 måneder må I godt begynde at arbejde på en rytme, hvor dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag. Altså at I står op til samme tid. Det at dagen starter til samme tid vil hjælper jer til at skabe faste spisetider og faste sovetider dagen igennem. Hvis han nogle dage står op kl 05 og andre dage står op kl 08, så vil hele dagens rytme naturligt variere rigtig meget. Et godt udgangspunkt er derfor at starte dagen til samme tid.
Det betyder også at hvis han vågner meget tidligt, for tidligt til at I synes det er tid til at stå op, så må I meget gerne tage ham over i jeres seng, prøve om I der kan lulle ham videre i søvnen, vise ham at det stadig er sovetid. Han skal naturligvis også have lov til at få flaske tidlig morgen, fordi han naturligt har brug for mælken og derefter vil han så måske kunne sove videre.
I skriver at han altid har haft svært ved at drikke sine flasker liggende i sengen - det kunne I måske prøve at arbejde lidt på tidlig morgen, for at se om det kan hjælpe ham videre i søvnen, så dagen ikke starter alt for tidligt. Det vil her være vigtigt, at I forsøger at være klar med flasken med det samme han vågner, så han ikke vågner for meget op. Det er naturligvis lidt sværere med flaske end med et bryst, men jeg kan se ud af jeres dagsplaner, at der nogle gange går 40 minutter fra han vågner og til han får flaske og andre gange går der måske 10 minutter. Kan I prøve at give ham flaske så hurtigt som muligt, så han lettere kan sove videre, hvis klokken ikke er ret mange, så vil det måske hjælpe jer…
Han må gerne få flaske af to omgange, når han har tendens til at slatspise lidt og det er vigtigt at I er opmærksomme på at han skal fyldes godt op hele dagen igennem, for ikke at søge sit behov ekstra dækket om natten. Når det er sagt, så vil han dog naturligt stadig have brug for mælk om natten. I kan prøve at give flaske, skifte ham og så give flaske igen og derefter putte ham om dagen, på den måde kan han måske spise lidt ekstra og derefter også sove en lidt længere lur.
En plan for dagen, som I kan forsøge at arbejde hen imod kunne se således ud:
Tidlig morgen 04/06: Flaske, når han vågner op, virker søgende og han hjælpes til at sove videre igen. Alt efter hvor tidligt han har drukket denne flaske, vil han måske have behov for en lille ekstra flaske, en tørstslukker, når han vågner rigtigt og dagen begynder. Dagen starter måske rigtigt kl ca 7.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur, sover her måske en time, måske halvanden time. ...
...
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Tilbydes max ½ dl og det er fint.
Flaske, skiftes, flaske og puttes til middagslur - tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang en formiddagslur han har taget, måske passer det omkring kl 13. Må her gerne sove et par timer og trilles i sin barnevogn.
Eftermiddag 15.30-16: Flaske, evt. skiftes og lille flaske igen før han så puttes til næste lur.
Sover dagens 3 lur, evt. samen med mor
Aften 18: Tilbydes en lille smule grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop.
Flaske og puttes til natten mellem 20-21 - tidspunktet varierer efter, hvor lang hans 3. lur er.
Sen aften 23: Flaske
Midt nat: Evt. flaske - det afhænger helt af hans øvrige indtag. Nogle børn vil også trives med en rytme, hvor de får flaske kl 20, 01 og 06. Andre børn trives bedre med at få flasken sen aften. Det er forskelligt og også her må I forsøge at passe ind efter, hvad han viser behov for.
Drømmeflasken kan være rigtig god for nogle børn og forældre, men fungerer ikke for alle og hvis det viser sig at han i 6 måneders alderen trives bedre med at få et langt søvnstræk fra 20 til 01, i stedet fra kl 23 til 05, så er det helt okay. Men I kan naturligvis prøve med drømmeflasken, for at se om det vil hjælpe jer til lidt mere rytme, så han på sigt f.eks. får flaske omkring midnat og næste morgen tidlig.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må meget gerne holde ham sovende om morgenen, netop ved at putte med ham. Det er rigtig fint.
Med hensyn til tilskudsblanding, altså type 2 erstatning, så anbefales dette fra 6 måneder og I må gerne skifte over, når han når denne alder. Hvis han er småtspisende generelt, så synes jeg ikke I skal give ham vælling. I kan risikere at det mætter ham ekstra og nedsætter appetitten yderligere, og det vil være bedre at han får skemad og får almindelig modermælkserstatning ved siden af.
Det er korrekt at tidspunktet for natputningen kan variere efter hvor sent han står op fra sin 3. lur. Men i takt med at han bliver ældre og stå op tidspunktet om morgen bliver mere og mere ens, så vil resten af dagens rytme naturligt også passe sig ind. I vil således få lidt mere overblik over dagen og vil kunne regne mere med, hvornår han sover, hvor lange lurerne er og dermed også hvad tid han er parat til at blive puttet om aftenen.
Der vil naturligt være dage, hvor han pludselig står tidligere op eller pludselig sover en meget længere eller meget kortere lur end han plejer og her skal I naturligvis prøve at pejle ind, så rytmen stadig følges nogenlunde. Tiderne kan godt rykke sig +/- en halv times tid, uden betydning - rykker de sig mere, så er det ofte en enkelt dag og næste dag, må I så forsøge at passe rytmen, som han plejer at trives med, ind igen.
Stille og roligt skal han også lære at sove uden at I sidder med ham, vugger ham og lader ham sove i jeres arme. Men lige nu fungerer det og det er derfor helt okay at I gør som I gør. Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget der fungerer. Jeg vil dog anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og søvn" omkring søvnassociationer og lære at sove uden at være i favn.
Jeres dreng gennemgår lige nu en stor udvikling. Den fase han lige nu går igennem er kendetegnet ved at han kan blive mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end I tidligere har oplevet. Han begynder måske at vægre sig overfor fremmede, græder når bedsteforældre eller andre snakker til ham eller prøver at løfte ham op, han vil helst være hos jer, på jeres favn og har brug for jeres tætte kontakt og nærhed, men kan også være pylret, selvom I holder ham tæt.
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Han begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Motorisk er han, som I også skriver, stærkere nu. Han begynder at vende sig fra ryg til mave eller omvendt, drejer om sin egen akse, begynder at krybe hen over gulvet, få fat i sine tæer osv.
Alt dette betyder at han lige nu har brug for lidt mere omsorg, trøst og nærhed. At det kan være sværere at koble fra overfor dagen, sværere at falde i søvn, give slip og overgive sig til søvnen, og at det også nogle gange kan være svært at sove, når han endelig sover, hvorfor han vågner, ligger uroligt, siger små klynkelyde osv. og har brug for jeres hjælp til at komme videre i søvnen.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre på vej:)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!