Annonce

Annonce

Svar: Gravid og nervøs


7. juli 2014

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære mor

Tak for dit brev - Og stort tillykke med at du venter dig - det lyder som om at det er gået rigtig hurtigt, hvis du har fået fjernet spiralen for 9 uger siden og nu er 7 uger henne…:)

De smerter du oplever er højst sandsynligt ligamentsmerter. Ligamenter er de ledbånd, der holder din livmoder på plads i dit underliv og nu hvor du er gravid og din livmoder vokser og flytter lidt på sig, så vil ligamenterne strække sig og det er højst sandsynligt dette du kan mærke - det er som din læge har sagt helt normalt.

Nogle gange kan det hjælpe at du skifter stilling, så hvis du står op, så kan det hjælpe at du sætter dig ned. Hvis du ligger ned, så kan det hjælpe at du lægger dig om på den anden side osv. Det kan også nogle gange hjælpe med en varmepude. Du kan købe en pude som kan lunes i mikrobølgeovnen, hvis du har en sådan. De sælges flere steder blandt andet hos Matas og på Apoteket. Den skal naturligvis ikke være voldsomt varm, for det har det lille barn i din livmoder ikke godt af - men en lidt lun pude kan være rigtig dejligt.

Hvis du får rigtige smerter, voldsomme smerter på en måde, hvor du føler at du er nødt til ...


Annonce

... at bukke dig sammen, fordi det gør ondt i maven/underlivet, så er det ikke ligamentsmerter og så skal du reagerer hurtigt. Det samme gælder, hvis du begynder at bløde fra skeden. Der er ikke noget som umiddelbart tyder på at du skulle være gravid uden for livmoderen - men får du smerter eller blødning, skal du naturligvis reagere.

Det er rigtig godt at du skal til lægen i næste uge og have lavet en gynækologisk undersøgelse. Lægen vil kunne se om din livmoder har den størrelse, som den normalt vil have, hvis du er gravid i 8 uge. Lægen vil også kunne henvise dig til en gynækolog, hvis det skønnes nødvendigt. Her vil du kunne blive scannet og man kan se om alt ser ud som det skal. Du kan tale med lægen om denne mulighed:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan naturligvis også vælge selv at betale for en scanning, som du godt kan få lavet allerede nu. Der vil man højst sandsynligt kunne se hjerteblink og man vil også kunne se om barnet ligger rigtigt i livmoderen og alt ser ud som det umiddelbart skal. Man kalder ofte denne tidlige scanning for en "trygheds-scanning" - jeg mener det koster mellem 300-600 kr:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce