Brev:

Svigerforældre og børns sikkerhed

Kære Helen.

Denne gang har jeg et spørgsmål i en helt anden retning.

Jeg er ikke enig med mine svigerforældre i forhold til sikkerhedsniveauet når man passer børn.

Min søn er rigtig glad for sin farmor og farfar så jeg vil rigtigt gerne have at de passer ham, så min søn kan have den glæde af, at være sammen med dem. Men jeg (og nogen gange også min mand) har gennem tiden haft nogle episoder hvor vi har haft behov for at fortælle hvilke rammer der er acceptable for os. Som jeg ser det, handler det bare om, at vi som forældre sætter nogle ramme betingelser op, og hvis bare vi har tryghed for at de ramme betingelser bliver overholdt så har vi god tryghed ved at de passer ham.

Det er episoder som fx da min søns fætter på under 2 år får en tre hjulet cykel af dem og som han så får lov at køre rundt på ude på deres sten terrasse. Det er nyt for drengen at cykle på den cykel og han er selvfølgelig en lille smule vakkelvorn overfor den ret store cykel til ham, men det går nu egentlig meget godt for ham at cykle rundt. Min mand og jeg står inde i entreen i deres hus og snakker, da begge mine svigerforældre kommer derud og begynder at diskutere et eller andet med os. Jeg kan huske at jeg står med en vis uro i maven, for jeg kan ikke lide at min nevø er alene ude på den cykel ude på terrassen (hvor der er 2 sten trin ned fra) eller i det hele taget er ude i haven selv uden opsyn. De har bl.a. en beton kælderskakt derude som jeg er bange for han vil gå hen til og kan falde ned i.

Pludselig hører jeg at han græder derude, det kan mine svigerforældre og mand ikke høre for de står og snakker. Så jeg løber ud til ham og han er selvfølgelig faldet med cyklen på de hårde fliser. Jeg sidder og trøster ham hvorefter min sivgermor kommer –og godt irriteret over at det er mig der sidder og trøster – står bagved og siger kom nu over til farmor. Så er det at vi fortæller dem at vi ikke vil have at vores dreng (som er 10 mdr. yngre end sin fætter) render rundt i haven alene uden opsyn.

Jeg har tilfældig en snak med min svigerinde om det på et tidspunkt hvor det viser sig at hun slet ikke ved det her er sket. Så hun og hendes mand siger til min (og hendes) svigermor at hun heller ikke vil have at deres dreng er ude i haven alene for længe af gangen og derforuden vi de godt vide det når den slags er sket. Det bliver min svigermor meget vred over og siger at hun jo ikke kan få og fortælle alt hvad der er sket og i øvrigt så skal vi have tillid til at de kan passe godt på vores børn.

Et andet eksempel er den trappe de har inde i deres hus ned til deres kælder. Den er meget stejl, har nogle meget smalle trin og kældergulvet er et beton gulv med linoleum over, altså et meget hårdt underlag. Og jeg har set voksne mennesker falde ned af den trappe og slå sig så forfærdeligt. Døren ned til kælderen er altid åben og min mand og jeg har haft for vane at låse døren ned til den kælder når vi er på besøg, så der ikke var nogen af børnene der ved et uheld forvirrede sig ned af den trappe uden en voksen er med. Det synes de vist er ret irriterende og fjollet, for de mener jo bare at man skal holde øje med børnene, men vi har gjort det alligevel for en sikkerheds skyld. Vi har godt kunnet mærke på dem at de har et helt andet afslappet forhold til den trappe end vi har, så vi har også bedt dem om at holde den dør låst da vores søn var mindre og blev passet dernede, for vi vidste jo godt at de ikke kunne holde øje med ham hele tiden. Min svigermor er jo fx ude i køkkenet og lave mad imens han sidder i stuen og leger, så han kunne sagtens finde på at gå ud i gangen uden hun ser det og gå ned i kælderen hvor de har ret meget spændende legetøj nede som han gerne vil ned til. For at være helt ærlig så er jeg ikke sikker på at de har holdt den låst selvom vi har bedt om det.

På et tidspunkt hvor min nevø skulle ned at tisse (han var lige blevet 3) ser jeg tilfældigvis min svigermor sige til ham om at gå ned i kælderen og tisse imens hun står oppe på trappe reposen og holder øje med ham gå ned af trappen. Jeg spørger min svigerinde om de er blevet fortrolige med at deres dreng går alene ned af den trappe (velvidende at hun har haft en aftale med min svigermor om at hun ikke skal lade ham gå ned af trappen uden hun er gået ned først) og hun siger nej. Hun spørger derfor min svigermor umiddelbart efter det her er sket: ”Du lader ham ikke gå ned af trappen alene vel? ” ”Nej selvfølgelig ikke svarer min svigermor jeg holder da øje med ham.” Min svigerinde forstår slet ikke at hun mener at hun har holdt øje med ham oppefra og derfor bliver der ikke talt mere om dette.

Ved en anden lejlighed da min svigermor skal passe vores dreng siger jeg så at hvis de skal ned i kælderen så vil jeg have at hun går ned først sådan at vore dreng i det mindste ikke kan falde hele vejen ned.

Da min søn var nyfødt og der skulle være jul få uger efter han blev født kunne de ikke forstå hvorfor vi ikke kørte hjem til mine forældre som bor en 5 timers køretur væk. Vi forklarede at det var ikke godt for sådan en lille en at sidde i autostol så længe og vi kunne ikke lige overskue at skulle den lange vej med ham. Det fik min svigerfar til at sige at vi da bare kunne sætte ham i liften på bagsædet så han kunne ligge ned. Vi siger så at det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt nok og i øvrigt heller ikke lovligt. Men det kunne han så ikke forstå hvorfor det ikke var det, og det synes han altså bare vi skulle gøre. Det var en af de første episoder der var med til at tydeliggøre for mig at vi ikke ser helt ens på sikkerhed.

Derforuden så min svigerfar ved med at presse på for at vi skulle holde jul hos mine forældre i stedet for hos dem, at jeg faktisk overhovedet ikke følte mig velkommen til at komme hos dem med vores lille nyfødte, så jeg ville egentlig hellere bare holde jul med min mand og nyfødte hjemme hos os sel. Så tog min mand en snak med dem om det for det syntes han alligevel var for fjollet. Modige mand for han kom derfra med noget der minder om en skideballe. Og han fik besked på at de syntes jeg var meget sensibel.

Mine svigerforældre har et sommerhus hvor vi kommer en sjælden gang alle sammen. Der nyder de to fætre jo helt vildt at lege sammen. Især vi de gerne lege ude ved nogle buske som ligger ud til vejen. Jeg bryder mig ikke om de leger sammen derude uden at vi kigger til dem regelmæssigt. Der kommer nemlig biler forbi i relativ høj fart derude i forhold til at det er et sommerhus område. Det synes mine svigerforældre også er noget pjat og de siger ofte at de stoler på at drengene ikke går ud på vejen. Personligt stoler jeg ikke helt så meget på en 3 og 4 årig!

Min nevø var ude at cykle med sine forældre i selvsamme sommerhus område. Hans havde ladet ham cykle ude midt på vejen, hvilket var resulteret i at han havde været meget tæt på at blive kørt over, hans cykel var blevet snittet og han var væltet på cyklen og fået nogle være skrammer, men der var da heldigvis ikke sket noget. Mine svigerforældres kommentar er at det er da også for dårlig at der er noget der kan finde på at køre sådan i et sommerhus område. Jeg tænker jo bare at sådan er der jo nu engang nogen der kører, det ved man jo og derfor tager man sine forholdsregler og lærer sine børn at køre i siden af vejen. Men da mine svigerforældre kun giver indtryk af at det er bilen der er problemet her, sidder jeg tilbage med ...

... en følelse af at jeg nok heller ikke har lyst til at de skal cykle en tur med ham. I hvert fald ikke uden at specificere at så skal han cykle i siden af vejen hele tiden.

Personligt synes jeg ikke specielt godt om mine svigerforældres selskab men jeg ønsker at mine børn skal have et godt forhold til dem. Så som sagt har jeg følt at vi skulle trække nogle streger i sandet i forhold til sikkerhed og hvis jeg så kunne stole på at de overholdte disse ramme betingelser, selvom de ikke er enige, så kunne jeg være tryg ved at de passede børnene.

Desværre har der været nogen episoder igennem tiden, hvor man ikke er helt sikker på at de nu også følger det vi har sagt. Fx ved jeg at min svigermor har været meget efter min svigerinde med at hun vil have at deres dreng har noget varmere tøj på og når han skal passes hos hende vil hun have at de afleverer nogle uldtrøjer med. Min sivgerinde har sagt at drengen er en meget varm dreng og bliver nemt overophedet og derfor vil hun ikke have at min sivgermor giver ham så meget tøj på. Men når min svigerinde så henter ham så har han alligevel fået en af farmors strikketrøjer på. Eller episoden med nevøen der bliver sendt ned af trappen selvom hans forældre har bedt om at de går ned først.

I det hele taget opfører mine svigerforældre sig meget som om de ved bedre end vi som forældre gør. Det er der kommet utallige – i mine øjne upassende kommentarer ud af. Et lille eksempel: for nylig da min mand og jeg var ved at købe et hus ville min svigermor rigtigt gerne tale om det. Min mand og jeg havde dog vedtaget at vi ikke vil tale om det foran vores dreng på 3½, for vi skulle flytte langt væk og det ville betyde et institutionsskifte. Der ville være lang tid til at vi skulle flytte (9 mdr) og det var slet ikke sikkert at det ville blive til noget. Så vi ville ikke have at vores dreng gik rundt med alle de her tanker om hvad det var for noget, uden at vi var sikre på at det blev til noget og når vi så var tættere på kunne vi tage en snak med ham om det.

Men så bliver min svigermor bare rigtig irriteret og vrænger ud: ”det kan vi da godt snakke om når han er her, for det ænser han da slet ikke”. Det er en klassisk kommentar fra min svigermor, hvis hun ikke er enige med os.

Min holdning er bare, at den slags må hun selv ligge og rode med. Det er nu engang os som forældre der sætter niveauet her, og faktisk synes jeg det er totalt upassende når mine svigerforældre igen og igen har et behov for at tilkendegive, at de ikke er enige med os forældre i det niveau vi lægger. Og hvad så hvis de ikke er enige, det skal da ikke være det der skal styre vores måde at være forældre på! Hvis det stod til mig kunne de godt pakke alle de kommentarer væk – vi kan ikke bruge dem til en dyt. Og her taler vi om at den nedre grænse for hvad de synes de kan kommentere på kan være ekstrem lav.

Første gang vi var hjemme hos dem efter min søn var blevet født spurgte de ind til hvordan vi egentlig gjorde når vi puslede ham, for de brød sig altså ikke om den måde min mands bror og kone gjorde det med våd servietter, de mente altså klart det var bedst at bruge frisk vand! Her står jeg bare heeeelt af. For mig er det afsindig grænseoverskridende at de gider sidde og blande sig i den slags detaljer.

For nogle måneder siden var mine svigerforældre hos os hvor hun kunne se at vores dreng selv går på trappen uden vi er efter ham. Så spørge hun så om han har lov til at gå alene på trapper nu (han er i dag 3½). Ja herhjemme får han lov siger jeg, (trappen har brede trin og nedenfor trappen er der et trægulv). Men jeg forklarer hende så at jeg stadig ikke er helt tryg ved at han får lov at gå alene på deres kældertrappe. Den er bare afsindig nem at falde på og det er et meget hårdt underlag.

Da vi så var dernede for nylig bliver min søn meget vred på mig over at jeg vil ned af trappen før end ham, da vi skulle ned på toilettet. Jamen jeg må godt gå ned selv, når jeg er sammen med farmor forklarer han.

Da jeg har min svigermor på to mands hånd i køkkenet spørger jeg så om det er rigtigt. Ja siger hun for jeg havde indtryk af at han også gik alene på trappen derhjemme. Så sagde jeg så at jeg jo netop havde sagt at jeg ikke brød mig om at han gik alene på deres trappe. Nårh nej men han får heller aldrig lov til at gå op af trappen til 1. salen alene siger hun så (den trappe er faktisk endnu stejlere og meget glat med lakerede ekstremt smalle trin). Nej men jeg mener også kældertrappen siger jeg så. Nårh siger hun så jamen det er ikke altid han vil holde fast i mig forklarer hun så. Nej siger jeg så det behøver han heller ikke for min skyld, jeg vil bare gerne have at du går ned først sådan at hvis han skulle skride så skrider han ikke hele vejen ned.
Nej men det gør jeg også siger hun så.

På vej ud af døren tager hun så fat i mig og siger at der havde været en gang i løbet af dagen hvor han VAR gået ned af trappen selv, men hvor hun ikke havde nået at se at han gik derned.
Men i øvrigt så ville hun ikke have at jeg talte sådan til hende og hun var meget såret over at jeg sagde sådan noget og det havde jeg gjort mange gange før og det gjorde hende ked af det. Og hvis vi ikke havde tillid til at de kunne passe på vores børn så skulle vi ikke lade dem passe dem.

Efterfølgende havde hun sagt til min mand at der var flere episoder hvor de ikke syntes at jeg opførte mig godt nok, bl.a dengang jeg havde ”sladret” til svigerinden over at deres dreng var væltet på cyklen.

Så nu ved jeg ærlig talt ikke hvad jeg skal gøre. For jeg HAR ikke tillid til at de kan finde ud af at sætte de ydre rammer der hvor jeg gerne vil have at de ligger, men jeg ville jo bare ønske at de kunne acceptere de rammebetingelser vi så sætter op. Men der føler de så at vi går over deres streg for hvad vi kan tillade os at sige. Og så sidder jeg tilbage med følelsen af at jeg kan vælge mellem ikke han ikke skal passer derned, hvilket vil være utrolig synd for ham, eller bare at lade dem gøre det på deres måde og så være nervøs hver gang de passer og krydse fingre for at der ikke sker noget.

Ingen af de to scenarier er særlig holdbare i mine øjne.
Så jeg er meget frustreret over hvad vi skal gøre.
Min mand er meget konflikt sky han bryder sig bare ikke om hele denne situation. Han har til tider givet udtryk for om ikke vi bare kunne rette os efter dem, så der kunne komme ro på. Når jeg spørger ham om han er enige med dem siger han nej men på den anden side så må vi vel også stole på dem. Jeg tror inderst inde han helst bare vil se at det hele går væk af sig selv og det finder han vist nemmest ved, ved bare at gøre som de siger. Der har aldrig været meget plads til dialog i den familie og min mand bærer lidt præg af at det er nemmest bare at følge mors og fars ordrer, så er livet nemmest. De levner heller ikke meget plads til at man siger dem imod.

Men jeg vil hellere have at vi kan tale om de her ting. Og så må man acceptere at man ikke altid er enige – men når det kommer til børnenes sikkerhed så er det ultimativt forældrene der bestemmer. Og sidde konflikter med mine svigerforældre formår virkelig at sætte en kile ned i vores ægteskab.

Har du nogen tanker om denne hårdknude situation vi er endt i Helen?
Ser frem til at høre en mening udefra og ikke kun mine veninders mening som alle synes at mine svigerforældre er umedgørlige.

Hilsen
en frustreret svigerdatter

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: