Svar: Min datter på snart 8 år

---

Kære Sarah

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at det er rigtig svært at være L. i jeres familie. Det er ikke let at skulle dele mor og far med to mindre søskende - og selvom L. nu er 8 år og på mange måder en stor pige, så har hun rigtig meget brug for at I ser hende, lytter til hende og oplever hende som noget helt specielt. Hun har brug for at vide og mærke, at hun for jer er noget ganske særligt og at ingen kan tage hendes plads. Og jeg tænker at L. på mange måder er meget usikker på sin rolle i jeres familie.

Jeres datter bruger sandsynligvis maden til at få opmærksomhed og hun bruger den også fordi hun reelt er sulten - det er altså ikke enten eller, men både og :)

Du skriver at hver gang der kommer mad på bordet, så klager hun over maden og at hun ikke kan lide noget af det. Og jeg tænker - kan L. ikke være med til at lave mad? Ikke nødvendigvis hver dag, men hun kunne godt have lidt opgaver i forhold til madlavningen. Nu hvor hun er hjemme og har sommerferie, vil det være oplagt at hun er med til at forberede morgenmad - finde maden frem, dække bordet og på den måde hjælpe til. Det samme til frokost. Og om aftenen vil det være rigtig godt at du inddrager hende i madlavningen - både hvad retter hun kan tænke sig at spise og hvad hun vil være med til at lave.

Du kan købe en kogebog for børn og tale med hende om, hvilke retter hun kan tænke sig og aftale at hun f.eks. en fast dag om ugen hjælper dig med at lave mad. Den man som hun vælger at I skal spise den dag:)

Med en alder hun har, vil det være oplagt at I sætter jer ned og tale med hende om, hvad der foregår. Hun er jo udmærket klar over, at I har konflikter hver dag og hun er ganske givet rigtig ked af dette og ville selv ønske at det var anderledes. Og det vil være rigtig godt at snakke med hende om, hvad der sker, hvorfor hun bliver så ked af det og frustreret og hvad I kan gøre for at hjælpe hende. For det er ikke rart at blive sendt på værelset, det er ikke rart at blive holdt uden for familien - det vil naturligt forstærke problemet og ikke hjælpe hende. Og derfor er det en rigtig god idé at tale med hende om, hvad der sker og hvordan I kan hjælpe hinanden til at få en hverdag, som gør at I har det bedre sammen.

I skal her virkelig lytte til hende - lytte til hvad hun siger. For måske siger hun noget, som I ikke synes er rigtigt - men for hende er det rigtigt. Det kan f.eks. være at hun siger at "I er altid så sure, I skælder altid ud" - det ...

---

---

... er I nødt til at lytte til, for det er det hun oplever og det må I så gøre noget ved. Det kan også være at hun siger "I kan meget bedre lidt lillesøster end mig" og igen skal I lytte og acceptere at hun har det sådan.

I fortæller at hun er meget i konkurrence med sin lillesøster på 5 år - det er en vigtig oplysning, for jeg tror som sagt at hun har det rigtig svært og har svært ved at finde sin rolle i familien. Er de to piger meget forskellige - så kan det hurtigt blive sådan, at den ældste L. påtager sig rollen som hende der piver, får skæld ud, hende der skaber konflikterne (et er jo også en rolle at have i en familie) og lillesøster er så måske hende der er sød, stille, gør som mor og far siger. I skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan I kommunikerer med de to piger, hvordan I omtaler dem og hvordan I generelt ser dem hver især.

Hvis storesøster L. f.eks. siger "I kan bedre lide lillesøster end mig", så skal I ikke svare "sikke noget vrøvl, vi elsker jer da lige højt!" for det vil ikke hjælpe hende. Det hun har brug for er, at I sætter ord på, hvad det er lige præcis ved hende, som I elsker. I kan f.eks. sige "jeg elsker dig så højt, jeg elsker dine øjne, dit smil. Den dag du blev født, var bare en ganske særlig dag og du vil altid være noget særligt for mig" eller lignende.

I skriver at L. har fået masser af opmærksomhed, da hun var lille, men at det er som om at det ikke er nok - hun har stadig brug for masser af opmærksomhed. Det stopper ikke og det er vigtigt at hun føler, at hun har en særlig plads i jeres hjerter.

---

---

---

Og så skal I naturligvis sikre at alle spiser til faste tider, fordi det vil hjælpe L. til at fornemme mæthed og sult. I skal spise morgenmad, frokost og aftensmad til fast tid hver dag og der skal også serveres mellemmåltider. Igen - inddrag hende i borddækningen, madlavningen osv. Det vil også hjælpe hende til at fornemme spisetid og sult og dermed være parat til at spise, når I sætter jer til bordet.

Hun har brug for mange små måltider dagen igennem og hun skal have rigtig mad - ikke saftevand, sodavand, kager, chips, slik osv. Det er vigtigt at hun spiser brød, grøntsager, frugt, bær, kød, fisk, kartofler, ris, pasta osv. Og at hun drikker vand til maden. Jo mere stabilt I kan spise, jo sundere mad I kan servere, jo bedre vil hendes humør naturligt være og jo mere overskud vil hun vise.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---