Annonce

Annonce

Svar: Vores datter og søvn


11. juli 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære E´s forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Det er som udgangspunkt helt okay, at jeres datter bliver svøbt og vugget, når hun skal sove. De fleste børn vil finde tryghed og ro ved dette og for mange vil det være et helt naturligt putteritual fra starten. Men det der starter som noget godt og noget naturligt kan nogle gange blive uhensigtsmæssigt - det er ikke sikkert det gør det, men det kan ske. Man kan sige, at hvis jeres datter f.eks. falder i søvn med bryst og/eller i favn og derefter kan sove videre uden at vågne op og søge jeres favn igen og igen, så er der ingen problemer. Men hvis hun begynder at vågne og hele tiden er nødt til at komme op i jeres arme, nødt til at få brystet eller nødt til at blive båret rundt og blive vugget, for at hun kan komme videre i søvnen, så er det der startede som et godt ritual, blevet et uhensigtmæssigt ritual.

Jeres datter er stadig så lille at mælk naturligt skal indgå som en fast del af hendes putteritual. Det er helt naturligt at hun skal ammes eller have en flaske før hun bliver lagt til at sove. Men i takt med at hendes indtag af skemad skrues op, så skal hendes amninger skrues ned - altså antallet af amninger skal skrues ned. Nu hvor hun er 6 måneder gammel vil det være amningerne om natten, som trappes ud. Det betyder at I nu kan arbejde på at hun sover fra ca. midnat og til næste morgen tidlig uden at få mælk.

Når hun bliver 7 måneder, så vil hun stille og roligt skulle trappe ned i antallet af amninger om dagen og det betyder i praksis at amningen inden formiddagsluren forsvinder og at hun her skal lære at falde i søvn uden at få brystet først. Senere forsvinder så eftermiddagsamningen og i stedet tilbydes hun mellemmåltider.

Ifølge jeres dagsplan, så får jeres datter bryst både før og efter sine lure ogo hun ammes ofte fra begge bryster. Det lyder altså som om at hun får en del mælk. Og jeg tænker at I nu skal prøve at indføre lidt mellemmåltider i stedet og arbejde på en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner sammen med vand af kop og tilbydes mælk før hun så igen skal sove.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Tilbydes frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden og vand af kop.

Ammes fra et bryst og putte til formiddagslur.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til middagslur kl 13-14 som nu

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop. Må også meget gerne ammes om eftermiddagen - prøv at amme fra et bryst.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes - eller tilbydes som nu en flaske og puttes til natten ca kl 20-21 alt efter hvor sent hun er stået op af sin middagslur

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes eller flaske, så hun fyldes rigtig godt op og herefter sover hun til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Som I kan se er min plan meget lig jeres og passer med tidspunkterne - største forskel er, at amningerne er skruet lidt ned og mængden af skemad, antallet af måltider er skruet lidt op. Amningen tidlig morgen bibeholdes, men amningen før I vågner fjernes nu og i stedet kommer hun op og starter dagen med grød.

Amningerne er ikke længere både før og efter måltider, men efter og i forbindelse med at hun skal sove. Og nogle gange er det fint at du ammer af to omgange, så hun får mælk fra begge bryster, andre gange vil det være rigtig godt, at du "kun" ammer hende fra et bryst, så ...


Annonce

... hun stille og roligt trapper ned i mælkemængde og f.eks. inden formiddagsluren begynder helt at kunne undvære mælken, hvilket som sagt vil være rigtigt fint i 7 måneders alderen.

Når du ammer hende, så prøv om du kan lægge hende fra dig før hun sover helt. Hun skal ikke være vågen og grændede og dermed ulykkelig, men være døsig. Læg hende fra dig, når hun næsten ikke kan holde øjnene åbne og næsten sover, men alligevel er bevidst nok til at fornemme, at hun ikke er i din favn, men puttes i sin seng eller i sin barnevogn.

Det er rigtig fint at I forsøger at bruge barnevognen og at I triller hende en tur i den. Det må I meget gerne, for på den måde at lære hende at sove uden at være i favn og uden at I behøver gå rundt med hende i jeres arme. Stille og roligt skal hun så lære at sove i sin vogn, uden at I behøver trave gade op og gade ned, men lige nu er barnevognen en fin måde at lære hende at sove på og et vil være god for jer fremover.

Det er en forudsætning for at kunne sove igennem uden mælk om natten, at hun tilbydes både mælk og mad nok hele dagen igennem og derfor forstår jeg godt, hvis I lige nu sidder og tænker at det virker forkert at skrue antallet af amninger ned om dagen. Jeg synes og at det er et forsøg værd, for de mange amninger er også med til at holde hende i en vane om at skulle være i jeres favn, at blive vugget og at få brystet og det kan derfor også forstærke hendes behov for netop favn og bryst aften og nat. Det er altså en balance og det kan være svært at finde denne balance mellem hvor meget hun skal være i favn og hvornår hun faktisk ikke behøver være det - men de fleste børn vil i denne alder få deres behov fuldt dækket, hvis de ammes 6 gange i døgnet - tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Jeres datter er ofte oppe på 9 amninger i døgnet + en flaske og ammer ofte fra begge bryster og får derfor rigtig meget mælk og det er lidt i den forkerte retning med den alder hun har nu og derfor er I nødt til at arbejde på lidt nye rutiner.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og nej - jeg tror ikke at hun kommer til at mangle mælk/væske. Det at der kommer til at gå længere tid mellem amningerne vil ofte gøre at hun så tager bedre fra, når hun lægges til og også nyder amningerne mere, samtidig vil hun en overgang jo stadig få mælk fra et bryst i stedet for to, før amningen så trappes helt ud. Og så skal I naturligvis holde øje med hendes vandladninger, sikre jer at urinen er klar og at hun stadig tisser godt:)

Når du ammer hende sen aften, så må du gerne amme hende fra begge bryster og herefter vil det være rigtig godt at putte hende i hendes egen seng, så hun ligger lidt på afstand af dig og ikke lokkes til mælkebaren. Samtidig med at antallet af amninger skrues ned sættes skemaden op og hun får vand af kop, så du på den måde sikrer dig at hun ikke mangler hverken mad eller væske. I kan godt forvente et par urolige nætter og det er okay - I første omgang skal I forsøge at trappe lidt ned i mælkemængde om dagen og erstatte med mellemmåltider, vand osv. og om natten må du så forsøge at trække brystet til dig, afkorte amningerne mere og mere, så hun til sidst kan undvære brystet helt og nøjes med dine kærtegn og nærhed.

Så for at svare kort på jeres spørgsmål om hvad I skal starte med, så vil det være at trappe ned i mælkemængde om dagen og øge hendes indtag af skemad, samt give blød mad i hånden som hun kan sidde og gumle på. Amme hende rigtig godt aften og sen aften, evt. supplere med flaske som nu og så forsøge at trappe ud af amningen midt nat. Amningen tidlig morgen bibeholdes, men amningen før I står op forsvinder (den kan sansynligvis fjernes med det samme) og erstattes af morgengrød.

Håber ovenstående tanker og dagsplan hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce