Svar: Mit lille a-menneske er begyndt at stå op kl. 04
Kære Lone
Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse af jeres lille dreng, alle dine tanker og alt hvad du har forsøgt. Der er ingen tvivl om at jeres situation er lidt ud over det sædvanlige og nok ikke kan ændres fra den ene dag til den anden - og rigtig mange ting spiller ind hos jer.
For det første, så lyder det som om at jeres dreng altid har haft svært ved at overgive sig til søvnen og har haft svært ved at sove sammenhængende, svært ved at sove længere lure. Og han har således ikke rigtigt gode søvnvaner at bygge på...
Det lyder også som om at han måske har haft ondt, i hvert fald har han haft problemer med sin nakke og skuldre og det er vigtigt at I sikrer jer, at han ikke vågner eller sover dårligt på grund af smerter - det kan være skuldre, nakke, ører, tænder eller andet, som spiller ind. Hvis han har haft ondt, når han har skulle sove, så vil den erfaring sidde i kroppen og det vil følge ham længe - også efter at han måske ikke har ondt mere…
Du fortæller derudover at I har "kæmpet" med ham. Der har været rigtig mange kampe og du skriver f.eks. "vi har taget kampene op efterhånden" og "trods de mange vundne kampe er der dog en kamp, som det lader til jeg ikke kan vinde". Hvis det at skulle sove for jeres dreng er forbundet med kamp og gråd, så har han også her en erfaring med sig om at det at sove ikke er forbundet med noget trygt og rart. Og det vil naturligt også kunne påvirke hans søvnvaner nu…
Så er der det med flaskerne - jeg synes bestemt ikke at I skal droppe flaskerne. Med den alder han har bør han få 3 flasker i døgnet, svarende til ca 600 ml mme og netop fordi han er en fysisk stor dreng, så har han naturligt brug for en del væske og han kan naturligt bedst drikke sit væskebehov, hvis han får sine flasker. Når han vejer over 10 kg, så ligger hans væskebehov sandsynligvis mellem 1200-1500 ml væske i døgnet og det er meget svært for ham at drikke så stor en mængde af en kop. Og nu hvor det tilmed er blevet ekstra varmt, kan han have behov for mere væske - og kan faktisk godt vågne, fordi han mangler det. Jeg er med på at han ikke er så glad for at få mælk - men to flasker mme bør han få og derudover kan han tilbydes masser af vand.
De tre flasker som normalt anbefales i denne alder foreslår jeg normalt ligger inden middagslur, aften og sen aften og det synes jeg I skal forsøge. Hvis han ikke vil have flaske før sin middagslur, så må det være sådan - men aften og sen aften bør han tilbydes flaske og netop den sene aftenflaske vil være vigtig.
Derudover vil jeg anbefale at I indføre en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Den vil mætte ham ekstra og kunne gøre at der går lidt længere tid, før han så er sulten/tørstig igen og derfor længere tid før at han atter melder sig og dermed igen måske kan sove lidt længere.
Og så er der jo helt problematikken omkring hans søvnrytme - han sover tidligt hele dagen igennem og vågner naturligt derfor også tidligt om morgenen og I er derfor nødt til et eller andet sted at arbejde på, at hele hans rytme bliver ændret.
Min umiddelbare tanke hos jer er at I lige nu skal forsøge at afkorte hans opvågning om natten, så det netop bliver til en opvågning og ikke som nu et stå op tidspunkt. Det vil sige at hvis han vågner kl 04, så kan I lige nu være nødt til at stå op med ham og så putte ham igen, når klokken f.eks. er 05 - så han ikke står op kl 04 og først puttes kl 7, men så dagen stadig kan starte omkring kl 7… Dette fordi stå op tidspunktet naturligt har betydning for resten af dagen og resten af dagens rytme.
Jeg er helt med på at det bliver hårdt for jer at skulle stå op om natten, men det er en forholdsvis kort periode - måske en lille uges tid ...
... - og det handler om at få ham til at starte dagen senere og til fast tid om morgenen. Dette fordi I så vil kunne arbejde på at han begynder at sove senere formiddagslur, senere middagslur og dermed også går lidt senere i seng - og stå op tidspunktet vil så naturligt rykke sig.
Lige nu går han meget tidligt i seng - ofte allerede kl 18 og I er nødt til at få flyttet dette tidspunkt til hen omkring kl 20, hvor han så forhåbentlig vil kunne sove til kl 06 i stedet for til kl 04 som nu. Og I kan desværre ikke bare putte ham senere i seng. I er nødt til at flytte på hele dagens rytme og hos jer vil mit forslag altså være at I afkorter hans opvågning om natten så meget som muligt, så han bliver puttet igen i løbet af natten og dermed sover til om morgenen og står senere op.
En plan for dagen at arbejde hen imod kan se således ud:
Tidlig morgen/nat 04 - hvis han vågner, stå op med ham. Sæt jer i stuen, snak lidt, lad ham putte i dynen, finde ro, mærke jer og put ham så igen, så hurtigt I fornemmer at det er muligt. Giv ham ikke morgengrød, flaske eller andet, som mætter ham rigtig meget. Virker han tørstig kan han tilbydes lidt vand af en kop.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Hvis han vågner af sig selv er det fint, hvis ikke bør han vækkes, så han starter dagen til samme tid og får serveret morgengrød fast hver dag kl 7.30.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, frugt i hånden, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur og sover her måske kun 45 minutter og det er helt fint.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Vand af kop.
Flaske tilbydes og han puttes til middagslur ca kl 13.30 og sover det han nu kan her - måske sover han et par timer… Det at I er inde og pille ved hans indre ur, kan godt gøre at han pludselig vil sove lidt mere end han plejer om dagen…
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30-18: Aftensmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter med moset mad og mad i små hapsere, samt større stykker i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Kommer i bad, bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt netop i badet.
Godnatgrød tilbydes efter badet ca kl 19.30, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23: Flaske gives, når han har en af sine lette opvågninger eller før I selv går i seng, hvor han kan spise den mere eller mindre i søvne. I skal netop udnytte at han vil tage imod flasken, når han ikke er rigtig vågen.
Det er altså i første omgang hos jer vigtigt, at I arbejder hen imod at få hans opvågning afkortet om natten og få skabt et fast stå op tidspunkt, hvor jeg tænker at I måske vil kunne få passet kl 07 ind - det kan også vise sig at blive kl 06-06.30 - det må I se hen af vejen. Men det er her jeres udgangspunkt skal være fordi det som sagt påvirker resten af dagen. Alle dine rigtig gode tanker omkring, hvordan du skal passe hans rytme ind i løbet af dagen, når han sover så varieret som han gør - her hænger løsningen sammen med hans stå op tidspunkt.
Brug mørklægningsgardiner i værelset, så han ikke vækkes af solens stråler. I dag står solen op kl 05.30 - prøv om I kan få ham til at sove igen før dette sker:)
Alt det med at ændre på et barns søvnrytme er meget komplekst og noget af det sværereste at arbejde med - men det kan lade sig gøre. Det kræver dog stor tålmodighed og at der ikke sker en masse undervejs, - sygdom, start i dagpleje, institution eller lignende. At ændre på en søvnrytme kan sagtens tage 5 uger.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.